Strøm i stikkontakten efter 2030 kræver politisk handling

Danmark kan stå overfor en reel risiko for begrænsninger i strømforsyningen. Der er derfor behov for en politisk handlingsplan, som både sikrer tilstrækkelig strøm i perioder uden sol og vind, og som samtidig gør hele elsystemet mere robust.

Af Claus Dalager, partner og industrileder for Energy, Utilities & Resources i PwC, og Morten Rasmussen, partner og markedsleder af Energy, Utilities & Resources i PwC

Begyndelsen på 2026 har været kold og hvid. Kulden har fået efterspørgslen på strøm og varme til at stige så meget, at der den 5. og 6. januar blev sat to nye rekorder for det samlede danske strømforbrug pr. døgn. Få dage senere – den 11. januar – manglede strømmen i en lang række jyske byer, og et elnetselskab pegede på, at det store forbrug som følge af flere dage med hård frost, havde presset systemet.  

Vinteren udfordrer den danske elsystem. Ikke bare når det er frostgrader og snevejr, men også når temperaturen ligger over frysepunktet en grå og vindstille dag. Det gjorde den bl.a. først i november sidste år, hvor Danmark blev ramt af en såkaldt ”dunkelflaute” – det tyske ord for en mørk og vindstille periode – så presses systemet yderligere. 

Netop begrebet “dunkelflaute” er begyndt at fylde i den offentlige debat og i de danske medier, hvilket understreger, at vores elsystem er blevet markant mere vejrafhængigt. Det afspejles også direkte på elregningen. 

Nogen kan måske huske, at elpriserne i december 2024 steg markant og på et tidspunkt nåede knap 7 kr. pr. kilowatt-time, mens månedsgennemsnittet lå på ca. 3 kr. pr. kilowatt-time. Den primære årsag var ugunstige vejrforhold: overskyet og vindstille vejr reducerede produktionen fra vind og sol markant, og samtidig oplevede vores nabolande også mangel på strøm, hvilket gjorde import af strøm dyr.  

Danmarks udfordring med at sikre tilstrækkelig elproduktion under “dunkelflaute” eller i kuldeperioder forstærkes af, at de centrale kraftvarmeværker er i færd med at blive omstillet til varmepumpedrift. Dermed skifter de rolle fra betydelige elproducenter til store elforbrugere. Hvis udviklingen breder sig til de decentrale kraftvarmeværker, vil elforbruget stige yderligere og dermed øge presset på elsystemet.  

Danmark står overfor en reel risiko for mangel på strøm

Klimarådet påpegede allerede i 2023 problemets omfang i rapporten ”Sikker elforsyning med sol og vind – Mulige løsninger for et fremtidig elsystem under pres.” Også Energinet har i sine redegørelser for elforsyningssikkerheden fremhævet, at den stigende andel af grøn elektricitet skaber nye udfordringer for den fremtidige elforsyningssikkerhed.  

Både Klimarådet og Energinet fremhæver fleksibelt forbrug og import af strøm som vigtige elementer i løsningen. Import udgør dog ikke en garanteret sikker løsning. Energinet forventer, at Danmark i 2035 vil have den laveste selvforsyningsgrad blandt vores nabolande i de mest belastede timer. Når vejrforholdene er ugunstige for elproduktion i Danmark, kan tilsvarende forhold opstå i vores nabolande, hvilket reducerer sandsynligheden for overskudskapacitet til eksport til Danmark. Derudover er der ingen garanti for, at vores nabolande vil prioritere at dele deres produktion, når de selv oplever pres på forsyningen. Historisk set har Norge leveret strøm til Danmark i vindstille perioder, men den politiske debat i Norge viser, at støtten til fortsat kabelforbindelse ikke er givet, bl.a. fordi stigende udenlandsk efterspørgsel presser de norske elpriser op. 

Batterilagring er naturligvis en del af løsningen, og der er stor interesse i branchen for at opsætte batterier. Udrulningen er dog stadig i sin tidlige fase og vil på kort og mellemlang sigt ikke kunne dække flere dage med lav elproduktion

Et kollaps i elsystemet har vidtrækkende konsekvenser

Ud over udfordringen med manglende strøm i vindstille og overskyede perioder træder et andet problem stadig tydeligere frem. Allerede i 2023 påpegede Energinet, at elsystemets stabilitet udfordres, da de nye grønne anlæg ikke bidrager til systemstabilitet på samme måde som de kraftværker, der udfases. Det blev gentaget i 2024, og i 2025 udvidede man afsnittet med en beskrivelse af det omfattende blackout, der ramte den Iberiske halvø i april, som eksempel på, hvordan sådanne udfordringer kan påvirke elsystemets robusthed.  

Dette problem har fået langt mindre opmærksomhed end “dunkelflaute”, måske fordi det er teknisk og ikke så mærkbart i dagligdagen. Men det er mindst lige så vigtigt: Et kollaps i elsystemet vil få vidtrækkende konsekvenser. Der er brug for politisk handling og nationale planer for at styrke forsyningssikkerheden og fremtidssikre elsystemets robusthed – og det haster, før manglerne bliver kritiske.