#

Virksomheder efterlyser mere forståelse for erhvervslivets udfordringer

Pulsmåling: Kommunalvalg 2025

Knap hver anden dansk erhvervsleder mener, at kommunalpolitikerne mangler forståelse for og kendskab til erhvervslivets største udfordringer. Erhvervslederne ønsker færre administrative byrder, kortere sagsgange og et stærkere fællesskab, viser ny pulsmåling fra PwC om kommunalvalget 2025.

63%

vurderer det som vigtigt, at kommunen understøtter samarbejde og fællesskab mellem virksomheder, borger og civilsamfund.

78%

ønsker en reduktion af sagsbehandlingstider og en forenkling af administrative processer.

59%

mener det er vigtigt, at deres virksomhed bidrager til lokal trivsel og sammenhængskraft.

Pulsmåling: Kommunalvalg 2025

Få adgang til alle resultaterne

Mere forståelse for erhvervslivets udfordringer

Som optakt til kommunalvalget 2025 har PwC spurgt danske virksomheder, hvordan kommunalpolitikerne kan fremme et sundt erhvervsliv, og hvad de anser som de vigtigste politiske emner lige nu.

Når det gælder den politiske forståelse for erhvervslivets konkrete udfordringer, tegner der sig et kritisk billede: 46 % oplever, at kommunalpolitikerne mangler indsigt i virksomhedernes største udfordringer. Samtidig angiver hver tredje, at de har begrænset eller ingen tillid til, at erhvervslivet bliver inddraget i beslutninger, der påvirker deres vilkår.

I hvilken grad har du tillid til, at kommunen lytter til erhvervslivet i forbindelse med beslutninger, der påvirker virksomhedernes vilkår?

Hvad ønsker erhvervslivet sig af kommunalpolitikken de næste fire år?

Øverst på ønskelisten står bureaukratiet. 78 % af virksomhederne ønsker en reduktion af sagsbehandlingstider og en forenkling af administrative processer. Dernæst følger ønsket om en mere effektiv infrastruktur. 59 % af virksomhederne peger på behovet for bedre erhvervstransport og grøn mobilitet, fx i form af veje, trafikknudepunkter, cykelstier, kollektiv transport og el-ladestandere. 

Hvilke områder bør særligt være en politisk prioritet for kommunerne de næste fire år for at skabe optimale vilkår for din virksomhed? (Top 5)

Fællesskab og samarbejde er vigtigt

Pulsmålingen viser, at danske virksomheder ser det som vigtigt at indgå i fællesskaber og fremme samarbejde. 59 % mener, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt for deres virksomhed at bidrage til lokal trivsel og sammenhængskraft, fx gennem partnerskaber, uddannelse eller sociale initiativer. Derudover mener 63 %, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt for deres virksomhed, at kommunen understøtter fællesskaber og samarbejde mellem borgere, virksomheder og civilsamfund.

Hvor vigtigt er det for din virksomhed, at kommunen understøtter fællesskaber og samarbejde mellem borgere, virksomheder og civilsamfund?

Pulsmåling: Kommunalvalg 2025

Få adgang til alle resultaterne

(PDF of 1.15MB)

Om undersøgelsen

Som optakt til kommunalvalget 2025 har PwC gennemført en spørgeundersøgelse om erhvervslivets forventninger og ønsker til valget. 400 har deltaget i målingen via en online survey i perioden fra den 22. september til den 29. oktober 2025. Virksomhederne har svaret på, hvilke temaer de oplever, at kommunalpolitikerne har fokus på, og hvad de mener bør være politiske prioriteter i de kommende år. Derudover har de angivet, hvilke områder der er vigtigst at styrke for at fremme et sundt erhvervsliv, og hvilke forhold der har størst betydning for deres virksomheds udvikling.

Kontakt os

Mads Peter Rostock Jacobsen

Partner og markedsleder for den offentlige sektor, København, PwC Denmark

2253 9252

E-mail

Følg PwC