#

Økonomifunktionerne i staten: Rammevilkår, tempo og behov for nye kompetencer

CFO Survey - Public Sector 2026

En ny temperaturmåling fra PwC blandt statslige økonomifunktioner viser, at håndtering af rammevilkår er den absolutte topprioritet. Samtidig opererer økonomicheferne i en virkelighed præget af strammere bevillinger, højere tempo og et stigende behov for nye kompetencer inden for it‑økonomistyring og forretningsdata, viser CFO Survey – Public Sector 2026.

79 %

har håndtering af rammevilkår som en topprioritet i 2025.

68 %

forventer faldende bevillinger i de kommende år.

76 %

oplever, at direktionen kræver hurtigere eksekvering end tidligere.

CFO Survey - Public Sector 2026

Hvordan ser økonomifunktionerne på rammevilkår, tempo og værdiskabelse?

Vil du høre mere?

Vi dykker ned i resultaterne på webinaret tendenser for statslig økonomistyring.

Rammevilkår som topprioritet

Økonomifunktionerne arbejder tæt op mod politiske prioriteringer. Hele 79 % har håndtering af rammevilkår, fx håndtering af krav om mindre forbrug eller håndtering af nye bevillinger som følge af politiske prioriteter, som en topprioritet i 2025. Det store fokus på rammevilkår betyder, at økonomifunktionerne har fokus på at levere lige nu og her, men der er en risiko for, at det langsigtede, mere strategiske perspektiv, nedprioriteres. Det ser vi fx ved, at kun 54 % arbejder med strategisk investeringsstyring.

Arbejdes der med strategisk investeringsstyring?

Tempo og bevillingsprofil

Økonomifunktionerne opererer i en virkelighed med strammere rammer og højere tempo. 68 % forventer faldende bevillinger de kommende år, mens kun 24 % ser stigende bevillinger. Samtidig oplever 76 % af økonomicheferne, at direktionen kræver hurtigere eksekvering end tidligere. Det understreger, at økonomifunktionen skal kunne levere analyser og beslutningsgrundlag i et markant højere tempo end før.

Forventes der stigende eller faldende bevillinger de næste år?

Kompetencer og organisering

Økonomifunktionerne står stærkt på klassiske regnskabsopgaver. 84 % vurderer, at der er tilstrækkelige regnskabskompetencer, men blot 4 ud af 10 angiver i høj eller meget høj grad, at der er tilstrækkelige kompetencer inden for it‑projektøkonomistyring og fællesstatslige systemer.

Har økonomifunktionen tilstrækkelige kompetencer inden for it-projektøkonomistyring?
Har institutionen høstet effektiviseringsgevinster ved brug af de fællesstatslige systemer?
Om undersøgelsen

Undersøgelsen handler om offentlige økonomichefers prioriteringer i 2026 og økonomifunktionens værdiskabelse i forretningen. Dataen er indsamlet i efteråret 2025 gennem spørgeskema med 25 personer, der enten er økonomichefer, eller har direktionsansvaret for økonomi. Respondenterne har skulle svare på spørgsmål om forretningsindsigt, proceseffektivitet, compliance, organisering, kompetencer og systemunderstøttelse. PwC har udarbejdet en rapport, hvor vi sætter resultaterne i spil set i forhold til PwC's bedste praksis for sammenhængende og værdiskabende økonomistyring herunder koncepter for fx økonomi-partnering.

CFO Survey - Public Sector 2026

Hvordan ser økonomifunktionerne på rammevilkår, tempo og værdiskabelse?

Vil du høre mere?

Vi dykker ned i resultaterne på webinaret tendenser for statslig økonomistyring.


Kontakt os

Lars Miguel Paredes

Partner, CFO Advisory, København, PwC Denmark

2939 2369

E-mail

Benjamin Clausen Crawford

Senior Manager, CFO Advisory, PwC Denmark

6071 8407

E-mail

Følg PwC