{{item.videoDuration}}
{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.videoDuration}}
{{item.text}}
Introduktion
I denne artikel beskriver vi de væsentligste ændringer til de internationale regnskabsstandarder (IFRS) og årsregnskabsloven. Du kan også finde konkrete anbefalinger til, hvordan årsrapporten kan forbedres. Der er bl.a. følgende væsentlige ændringer og tendenser for årsrapporten 2025, som virksomheder bør være opmærksom på:
At en elektronisk årsrapport indeholder væsentlig information for en virksomhed, er næppe noget nyt, men at den kan fastholde interessen for læserne år efter år, kan måske overraske enkelte. Årsrapporten indeholder stadig væsentlig information, uanset om det er ledelsesberetningen eller den finansielle information i selve årsrapporten. Samtidig udvikles den kontinuerligt af virksomhederne. Udviklingen trækker i retning af, at årsrapporten kommer til at indeholde mere information på et endnu bredere område, fordi bæredygtighedsrapportering og klimarelaterede risici i endnu højere grad skal medtages i årsrapporten. Særligt ledelsesberetningen vil derfor over de kommende år udvikle sig og indeholde mere information om bæredygtighed, end vi har været vant til på grund af de europæiske krav til bæredygtighedsrapportering. Konsekvensen heraf er en mere omfangsrig årsrapport, hvorfor det også kan være relevant at kigge ind i, hvordan virksomheden kan fokusere indholdet, så relevansen af årsrapporten fastholdes. Det var blandt andet ét af emnerne under årets regnskabspris for 2025.
Det overordnede ansvar for at udarbejde årsrapporten, og derfor også for implementeringen af de nye krav om bl.a. bæredygtighed, ligger stadig solidt placeret hos ledelsen. Det er derfor bl.a. bestyrelsens ansvar at sikre, at ændringerne bliver implementeret rettidigt og korrekt i virksomheden.
Der er en række mindre ændringer til Årsregnskabsloven for 2025, men de få ændringer har til gengæld stor betydning for de virksomheder, de berører. Den væsentligste ændring er indførslen af kønsbalanceloven. Derudover er oplysningskravene om land-for-land skatteoplysninger også trådt i kraft.
I 2025 skal der blot implementeres nogle mindre ændringer til IFRS-reglerne. Til gengæld venter store ændringer i 2027 med den nye IFRS 18-standard om præsentation og oplysninger i regnskabet. Derudover blev der udsendt en IFRIC-agenda beslutning i juni 2024 om segmentoplysninger, der kan ændre her, som også er blevet et fokuspunkt for myndighederne.
Ændringer til årsregnskabsloven
I 2025 er der vedtaget enkelte ændringer til Årsregnskabsloven, som kan have større betydning for de virksomheder, de berører.
Kønsbalanceloven mv.
De væsentligste ændringer vedrører implementeringen af kønsbalanceloven for store børsnoterede virksomheder i § 107 f, som stort set erstatter det tidligere rapporteringskrav i § 99 b om redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Den tilsvarende bestemmelse i ÅRL § 77 c, som omfattede ledelsen i erhvervsdrivende fonde, er også ophævet. Til gengæld er de erhvervsdrivende fonde ikke omfattet af kønsbalanceloven.
Implementeringen af kønsbalanceloven har til formål at fremme en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd i ledelsen i de største børsnoterede virksomheder. Reglerne har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. Virksomheder, som bliver omfattet af kravet, er visse store børsnoterede virksomheder, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS, og som har mere end 250 ansatte, samt har en årlig omsætning, som overstiger 50 mio. EUR, eller en balancesum, som overstiger 43 mio. EUR.
Ophævelsen af ÅRL § 99 b medfører alene, at rapporteringskravet i årsrapporten er ophævet. Det bevirker ikke, at selskabslovens krav om at opstille måltal og politikker ophæves. Disse gælder fortsat, hvilket betyder, at store virksomheder i regnskabsklasse C og D fortsat er pligtige til at opstille måltal og politikker for at opnå en ligelig kønsfordeling. Virksomheder som omfattes af reglerne i kønsbalanceloven, er dog fritaget for reglerne i selskabsloven om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.
Implementering af CSRD’et i Årsregnskabsloven
EU’s ”Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD) er implementeret i ÅRL med en trinvis indtræden. De største børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte blev pligtige til at rapportere om bæredygtighed efter kravene i CSRD i deres ledelsesberetning for regnskabsår, som begynder 1. januar 2024 eller senere. Øvrige virksomheder i klasse stor C og D skulle have været omfattet af kravene i 2025 og 2026.
Det blev ved lov nr. 1636 af 16/12/2025 vedtaget, at bæredygtighedsrapportering efter CSRD udskydes med to år for de virksomheder (øvrige store virksomheder og store børsnoterede virksomheder med under 500 ansatte, “bølge 2”), som ellers ville være rapporteringspligtige efter CSRD for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2025 eller senere, samt for de virksomheder (små og mellemstore børsnoterede virksomheder, som ikke er mikrovirksomheder, “bølge 3”), som ville være rapporteringspligtige efter CSRD for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2026 eller senere. Ikrafttræden er udskudt til regnskabsår, som begynder den 1. januar 2027 eller senere for bølge 2, hhv. regnskabsår, som begynder den 1. januar 2028 eller senere for bølge 3. Indtil en virksomhed bliver omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering efter CSRD, skal virksomheden fortsætte med at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar efter den hidtidig bestemmelse i § 99 a (som blev vedtaget i 2018).
Øvrige ændringer i Årsregnskabsloven
Der er en række ændringer fra den lovændring, som Folketinget vedtog den 2. maj 2024, som trådte i kraft den 1. juni 2024 eller senere og derfor skal implementeres i 2025. De væsentligste ændringer vedrører oplysning om den samlede størrelse af andre forpligtelser, som ikke er indregnet i balancen i § 64, samt oplysninger om immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen, som dog først træder i kraft, når virksomheden bliver pligtige til at rapportere om bæredygtighed efter CSRD.
Oplysningskravet om andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, omfatter andre kontraktlige forpligtelser. Disse kan udstrækkes til finansielle forpligtelser som følger af gensidigt bebyrdende aftaler, der er indgået forud for balancedagen, og hvor virksomheden ikke har modtaget leverancen (ydelsen) på balancedagen. Dette oplysningskrav gælder for alle virksomheder, som aflægger årsrapport efter ÅRL.
Oplysninger om immaterielle nøgleressourcer omfatter både indregnede og ikke-indregnede immaterielle nøgleressourcer, der har en relation til virksomhedens kerneforretning fx medarbejderes færdigheder, erfaring, kompetencer, loyalitet over for virksomheden eller virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter, herunder kunder og leverandører og lignende. Oplysningerne skal gives i ledelsesberetningen.
Pligt til at indberette om selskabsskatteoplysninger – den såkaldte land-for-land-rapportering – trådte i kraft for virksomheder, hvis regnskabsår begynder den 22. juni 2024 eller senere. For virksomheder med kalenderregnskabsår får disse regler fra tidligere år virkning for første gang i årsrapporten for 2025.
Virksomheder som omfattes af krav om land-for-land rapportering skal fremadrettet og årligt indsende og offentliggøre en rapport om betalte skatter til Erhvervsstyrelsen. Rapporten er en særskilt rapport, og ikke en del af virksomhedens årsrapport.
De virksomheder, som omfattes af rapporteringskravet, er:
- Modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab med en årlig koncernomsætning på 5,6 mia. DKK eller over i to på hinanden følgende år
- Virksomheder med en årlig omsætning på 5,6 mia. DKK eller over i to på hinanden følgende år
- Dattervirksomheder i regnskabsklasse C eller D, hvis øverste modervirksomhed er beliggende udenfor EU/EØS med en årlig koncernomsætning på over 5,6 mia. DKK i to på hinanden følgende år
- Visse filialer i Danmark af udenlandske virksomheder, der er hjemmehørende udenfor EU/EØS.
Rapporten skal indeholde oplysninger om følgende: kort beskrivelse om aktiviteten, antal heltidsbeskæftigede, og finansielle oplysninger vedrørende indtægter, resultat før skat, beregnet betalbar indkomstskat, betalt indkomstskat og akkumuleret overskud, samt hvilken valuta forannævnte beløb er angivet i. Oplysningerne gives separat for hvert land indenfor EU og for aktiviteter i lande, der er optaget på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. For øvrige lande gives oplysningerne samlet.
Rapporten skal indsendes til og offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter balancedagen.
Få mindre væsentlige ændringer til de internationale regnskabsstandarder, IFRS
2025 er endnu et stille år for nye og ændrede regnskabsregler, når virksomheden aflægger årsrapport efter IFRS. Der er alene en enkelt ændring til IFRS-standarderne, som skal implementeres i 2025. Ændringen indeholder bestemmelser for, hvordan virksomheder fastlægger valutakurser, når der ikke er officielle kurser tilgængelige.
Derudover er der udsendt en ændring, som præciserer anvendelsen af own-use-begrebet i IFRS 9, når en elkøbsaftale er baseret på naturafhængige kilder fx sol og vindenergi. Ændringerne gør det lettere at klassificere kontrakterne som own-use, samt gøre det lettere for virksomhederne at opnå regnskabsmæssig sikring på sådanne kontrakter, hvis de er virtuelle/finansielle. Ændringen træder først i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2027, men med mulighed for førtidsimplementering.
Der er de seneste par år primært trådt en række mindre ændringer i kraft, da IASB har fokuseret på færdiggørelse af to nye standarder, IFRS 18 om præsentation og oplysninger i regnskaber og IFRS 19 om oplysningskrav for dattervirksomheder uden offentlig interesse. Læs mere om IFRS 18 nedenfor. Endvidere har de færdiggjort et practice statement om ledelsesberetninger efter IFRS, som udkom i juni 2025. Practice statements er dog ikke obligatorisk at anvende, men kan inspirere til hvordan en ledelsesberetning kan udformes. I Danmark er ledelsesberetningen reguleret i Årsregnskabsloven.
I juli 2024 udsendte IFRIC en agenda beslutning vedrørende segmentoplysninger, som fastslog, at der skal gives oplysninger om visse poster, der indgår i virksomhedens segmentresultatet, herunder væsentlige omkostningsposter. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, om der er omkostningsposter, der er væsentlige nok til, at de skal fremgå af segmentnoten, uagtet om de er usædvanlige eller ej. Væsentlighed skal i denne forbindelse vurderes i forhold til regnskabet som helhed. Det får forventeligt den konsekvens, at nogle virksomheder skal medtage flere omkostningsposter i segmentnoten.
IFRS 18: Præsentation og oplysninger i regnskaber
IASB udsendte den 9. april 2024 en ny regnskabsstandard 'IFRS 18, Præsentation og oplysninger i regnskaber', som modsvar på investorernes og interessenternes bekymringer om sammenligneligheden og gennemsigtigheden af virksomhedernes rapportering af deres finansielle performance (resultatopgørelsen). Standarden skal erstatte den eksisterende IAS 1, Præsentation af årsrapporten.
De væsentligste ændringer, som IFRS 18 introducerer, er:
En ny struktur for resultatopgørelsen med to definerede og krævede mellemtotaler, "Driftsresultat" (operating profit) og "Resultat før finansiering og indkomstskat" (profit before financing and income tax) i tillæg til den krævede total "Årets resultat". Endvidere introduceres fem kategorier, som resultatopgørelsen skal inddeles i: drift, investering, finansiering, indkomstskat og ophørte aktiviteter
Der kræves oplysninger for visse resultatmål, der rapporteres uden for selve årsregnskabet (ledelsesdefinerede præstationsmål)
Der introduceres forbedrede principper for sammenlægning og opdeling, som gælder for de primære finansielle opgørelser og noterne generelt.
Derudover er der også mindre ændringer til de resterende dele af de primære finansielle opgørelser. Nedenstående giver et overblik over de væsentligste ændringer for regnskabsbruger:
| Område | Ændring |
| Resultatopgørelsen |
|
| Yderligere oplysningskrav relateret til resultatopgørelsen |
|
| Balancen |
|
| Totalindkomstopgørelse og egenkapitalopgørelse |
|
| Pengestrømsopgørelsen |
|
| Delårsopgørelser |
|
Effekten for resultatopgørelsen bliver, at en række transaktioner og poster skal præsenteres et andet sted i resultatopgørelsen end hidtil. Det gælder fx valutakursreguleringer, som en række danske virksomheder pt. præsenterer under finansielle poster. Disse skal fremadrettet præsenteres som en del af de nye kategorier drift, investering og finansiering afhængig af de underliggende transaktioner. Det gælder også en række andre poster, fx visse transaktionsomkostninger og værdireguleringer af finansielle instrumenter, som hidtil er blevet præsenteret under finansiering og fremover vil blive præsenteret sammen med driftsresultatet. Sammen med præsentationen af to nye mellemtotaler, ”driftsresultat” og ’resultat før finansiering og skat”, betyder dette, at resultatopgørelsen får et anderledes udtryk end i dag. Det kan samtidig have betydning for bl.a. virksomhedens præsentation af forventninger til fremtiden, som ofte har taget udgangspunkt i en mellemtotal fra resultatopgørelsen.
IFRS 18 træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2027 eller senere. Da standarden kræver tilpasning af sammenligningstal, vil det i praksis betyde, at en virksomhed med kalenderåret som regnskabsår allerede skal kunne kategorisere virksomhedens transaktioner efter IFRS 18 fra 1. januar 2026.
Ændringerne i præsentation og oplysning som følge af IFRS 18 kan kræve system- og procesændringer for mange virksomheder, hvorfor virksomheder bør analysere og fokusere på at forstå ændringerne for deres virksomhed for at være klar til implementering.
PwC har udarbejdet en publikation på dansk, som indeholder en opsummering af de væsentligste ændringer, efterfulgt en gennemgang af hele standarden inklusive eksempler baseret på de spørgsmål og problemstillinger, som vi er stødt på i praksis i forbindelse med implementeringen af standarden.
Fokus på klimarelaterede risici i årsrapporten
Med de senere års fokus på bæredygtighed og de nye krav til rapportering herom, har både de internationale (ESMA) og nationale (Erhvervsstyrelsen) regulatorer ligeledes fokus på, hvordan klimarelaterede risici inddrages i de finansielle regnskaber.
IASB har i den forbindelse udsendt en publikation med seks forskellige eksempler på oplysninger om klimarelaterede risici i årsrapporten. Eksemplerne dækker de hyppigste regnskabsposter og områder i et regnskab, som må forventes at blive påvirket af klimarelaterede risici:
Væsentlighedsvurderinger, der resulterer i yderligere oplysninger, og væsentlighedsvurderinger, der ikke resulterer i yderligere oplysninger
Oplysninger om forudsætninger: Specifikke krav (nedskrivningstests)
Oplysninger om forudsætninger: Generelle krav (skønsmæssige usikkerheder)
Oplysninger om kreditrisiko
Oplysninger om retableringsforpligtelser
Offentliggørelse af disaggregerede informationer.
IASB forventer, at virksomhederne har forholdt sig til ovenstående eksempler og implementeret yderligere oplysninger som følge heraf allerede i årsregnskaberne for 2025.
Hvordan laves en god årsrapport?
PwC er hvert år vært for CFO’ens agenda, hvor uddelingen af C25+ Regnskabsprisen indgår. Regnskabsprisen uddeles af en uafhængig dommerkomite, der bedømmer årsrapporterne for C25-virksomhederne og large cap-virksomhederne, der ikke indgår i C25. C25+ Regnskabsprisen uddeles årligt til virksomheder, hvis årsrapport udmærker sig særligt inden for tre udvalgte temaer, og som kan tjene som inspiration til andre virksomheder, der ønsker at forbedre årsrapporten. For 2024 regnskaberne var fokus på CSRD-rapporteringen, og de tre temaer for 2025 var:
CSRD - Rapportering om bæredygtighed og sammenhængen til virksomhedens strategi og performance
Finansiel - Rapportering om virksomhedens resultater for året, opfølgning på udmeldte forventninger og det finansielle regnskab
Fremadrettet - Rapportering om virksomhedens strategi, målsætninger, forretningsmodel, risici (drift og finansielle) og ressourcer.
Dommerkomitéens drøftelser resulterede i følgende anbefalinger:
En god finansiel årsrapport skal indeholde:
- En overskuelig ledelsesberetning, hvor væsentlige forhold understøttes af illustrationer og grafik.
- En segmentopdelt ledelsesberetning, hvis der findes rapporteringspligtige segmenter i noterne.
- Et klart og tydeligt outlook, der inkluderer ESG-parametre.
- Et IFRS-regnskab, der er moderne i sit udtryk, fx med noter med anvendt regnskabspraksis og væsentlige skøn/vurderinger.
- Ledelsesberetningen indeholder et godt og overskueligt Summary over den væsentligste udvikling i året - illustreret med god grafik.
En god CSRD-rapportering skal indeholde:
- Indre sammenhæng mellem IRO'er (Impacts, Risks & Opportunities) og rapportering, samt transparent og forståelig beskrivelse af væsentlige IRO'er og DMA'en.
- Klare mål og status på opnåelse af mål og anvendelse af Metrics til at forklare udviklingen.
- Redegørelse for politikker og handlinger, og hvorvidt disse giver læseren et indtryk af, at virksomhedens ledelse arbejder seriøst med at omsætte disse til praksis.
- God beskrivelse af regnskabspraksis og af estimater og usikkerhed forbundet med Metrics.
Der er tale om en helhedsvurdering af, hvorvidt ovennævnte kriterierne overholdes.
Dommerkomitéen anbefaler, at virksomhederne stiller sig selv følgende spørgsmål, når de ønsker at forbedre deres årsrapport:
Til forbedring af det finansielle IFRS-regnskab, kan man overveje følgende:
Indeholder noterne anvendt regnskabspraksis, skøn og vurderinger – og bliver dette præsenteret med overskuelige grafik og tilgængelige oversigter?
Kan noterne forbedres, fx om finansielle instrumenter, hvor flere noter kan kombineres til én note?
Hvorledes vil man håndtere den kommende IFRS 18 – bl.a. ny resultatopgørelse og management performance measures?
Til forbedring af CSRD-rapporteringen, kan man overveje følgende:
Kan rapporteringen gøres mere præcis og lidt kortere? Kan "Incorporation by reference" anvendes i højere grad?
Hvordan kan sikres en bedre sammenhæng mellem CSRD og finans/strategi/forretning?
Hvordan kan CSRD-tal kombineres med finansielle tal, fx via 5 års oversigten?
Derudover bør man se på, om ledelsesberetningen kan styrkes, fx ved at:
opdele ledelsesberetningen med udgangspunkt i virksomhedens segmenter
udvide markedsbeskrivelsen og gøre denne mere overskuelig (særligt vigtigt i disse år)
gøre afsnittet om outlook mere præcist og konkret, ved blandt andet at beskrive opfølgningen på sidste års udmeldinger tydeligt, herunder inkludere eventuelle ændringer i outlook der har været i løbet af året
overveje om der kan fjernes oplysninger fra ledelsesberetningen ved i stedet at henvise til hjemmesiden.
Som det sidste punkt anbefaler dommerkomitéen at man overvejer, om den samlede årsrapport kan blive kortere:
| Brug hjemmesiden | Placér så meget som muligt på virksomhedens hjemmeside - fx Corporate Governance (§ 107 b), Risk management (§ 107 b) og Dataetik (§ 99 d). |
| Moderselskabsregnskabet | Hvis der udarbejdes koncernregnskab, så lad moderskabsregnskabet følge årsregnskabsloven - og placér det bagerst. |
| Gennemgå alt tekst og skær til |
|
| Skær unødvendige sider væk |
|
| Brug tabeller, grafik, ikoner og oversigter |
|
| Særligt for CSRD-rapporteringen |
|
PwC som sparringspartner
PwC har mange års erfaring som rådgiver og sparringspartner for direktioner og bestyrelser.
{{filterContent.facetedTitle}}
{{contentList.loadingText}}
{{contentList.loadingText}}