EPM (Enterprise Performance Management) er en struktureret finansiel kapabilitet, som gør det muligt for virksomheder at omsætte strategi til målbare finansielle planer, prognoser og præstationsresultater. Ved at integrere planlægning, konsolidering, rapportering og analyse inden for én fælles data- og styringsramme, skaber EPM et grundlag for en sammenhængende økonomistyring, hvor strategiske pejlemærker forbinder virksomhedens styring og beslutningstagning.
I en forretningsverden med stigende kompleksitet og krav om hurtige beslutninger har økonomifunktionen brug for en moderne og skalerbar EPM-platform. Det gør det muligt at gå fra historisk rapportering til ledelsesinformation, der aktivt understøtter strategiske og operationelle beslutninger.
På trods af dets strategiske betydning får mange virksomheder ikke realiseret den fulde værdi af EPM. Vi ser typisk følgende udfordringer:
Ved at adressere disse udfordringer kan virksomheder opnå betydelig operationel- og finansiel værdi.
Når EPM designes som en integreret del af virksomhedens driftsmodel, muliggør det, at økonomifunktionen går fra reaktiv rapportering til proaktiv performance management, der sikrer en sammenhængende økonomistyring, på såvel strategisk og operationelt niveau.
Vores sammenhængende EPM-rammeværk skaber forbindelse mellem strategiprocesserne og prognose- og budgetprocesserne, så strategien bliver målbar og klart afspejlet i virksomhedens finansielle planer.
Når virksomheden udfører sine aktiviteter, registreres de i transaktionelle systemer, typisk ERP-systemet. Data fra disse systemer konsolideres derefter i EPM-løsningen og udgør grundlaget for ekstern rapportering.
De prognosticerede såvel som de realiserede data danner fundamentet for intern rapportering og styring, som effektivt understøtter og justerer virksomhedens overordnede strategiske retning.
En moderne EPM-løsning integrerer data, processer, governance, organisation og teknologi og danner dermed fundamentet for en øget effektivitet, styrkede kontroller og mere kvalificerede beslutninger. Vi ser typisk forbedringer for virksomheder inden for følgende områder:
Et EPM-system indsamler og validerer data, enten automatisk fra ERP-systemer og andre datakilder eller via upload-skabeloner baseret på antagelser og drivere. På baggrund af disse data, kombineret med styrede workflows og systemopsætning, genereres finansielle budgetter og prognoser, herunder scenarier.
Systemet understøtter godkendelsesprocesser, legal juridisk konsolidering, controlling og analyser med mulighed for drill-down samt governance og datastyring. Afslutningsvis giver EPM-systemet mulighed for rapportering på flere niveauer, tilpasset den etablerede dimensionsstruktur.
Kort fortalt understøtter et EPM-system, at økonomifunktionen kan træffe bedre og mere præcise beslutninger og dermed leverer mere strategisk værdi til forretningen. Ved at reducere tidsforbruget på at indsamle, korrigere og behandle data, kan økonomifunktionen i højere grad fokusere på at skabe forretningsindsigt og understøtte beslutningstagning og dermed fungere som strategiske finansielle business partnere på tværs af virksomheden fra produktionsgulvet til bestyrelseslokalet.
Når vi hjælper virksomheder med at modne deres økonomifunktion gennem en EPM-implementering, understøtter vi hele processen via følgende tre trin:
Vores tilgang leverer en omfattende og skræddersyet løsning ved at kombinere:
I får én samlet løsning, hvor alle arbejder i samme retning. Vi sikrer, at systemintegratoren leverer en løsning, der reelt understøtter jeres økonomistyring – ikke omvendt.
For at sikre maksimal værdi anbefaler vi ofte, at systemintegratoren vælges samtidig med systemleverandøren. Det skyldes at systemintegratorens evne til at forstå virksomhedens økonomistyring og samtidigt udnytte EPM it-systemets muligheder er vigtigt for en succesfuld implementering.
Denne integrerede tilgang hjælper med at sikre en smidig, kvalitetsstærk EPM‑transformation, der både forankres i jeres operating model og strategi.
Sammen leverer vi det samlede værktøj og den samlede tilgang til at excellere i finansiel styring med underliggende dataflows og processer. Resultatet er en fremtidssikret, skalérbar løsning, der vil understøtte jeres beslutningstagning.