Fra regulatoriske krav til bedre brugeroplevelse

European Accessibility Act

Header billede

Med European Accessibility Act (EAA) stilles der nye krav til digital tilgængelighed i EU. Siden juni 2025 skal en række produkter og services være tilgængelige for personer med handicap. For mange virksomheder kræver det tilpasning af digitale platforme, arbejdsgange og processer. Samtidig er behovet stort: omkring 80 millioner mennesker i EU lever med en form for handicap inden for syn, hørelse, mobilitet eller kognitivt.  

Intentionen med tilgængelighedsloven er at sikre lige adgang til tjenester og ydelser, og samtidigt sikrer virksomheder en markant bedre brugeroplevelse i form af bedre navigation, skarpere indhold og mindre kompleksitet. Øget tilgængelighed bør derfor ikke kun ses som en regulatorisk øvelse, men som en oplagt mulighed for at fremtidssikre systemer og platforme og samtidig forbedre brugeroplevelsen for alle kunder. 

Hvad er European Accessibility Act? 

European Accessibility Act er et EU-direktiv, som trådte i kraft i 2019 og blev implementeret i Lov om Tilgængelighedskrav for Produkter og Tjenester som trådte i kraft d. 28. juni, 2022. Denne lov finder anvendelse på produkter og tjenester rettet mod forbrugere fra d. 28. juni 2025, hvor Sikkerhedsstyrelsen er den tilsynsførende myndighed i Danmark. Formålet med kravene er at harmonisere tilgængelighedskrav på tværs af EU-landene, fjerne barrierer i det indre marked samt styrke lige adgang til produkter og tjenester for personer med handicap. 

Hvem er omfattet?

Reguleringen gælder for en lang række virksomheder, som udbyder specifikke produkter eller tjenester til forbrugere i EU. Det omfatter blandt andet banktjenester, e-handel, transport, websteder: online- og mobilapplikationer, telekommunikation m.fl. 

Kigger vi nærmere på finansielle institutioner, betyder det, at samtlige kundevendte brugerflader er underlagt kravene i reguleringen, herunder både fysiske rammer og digitale brugerflader såsom: 

  • Hjemmesider
  • Investeringsplatforme
  • Netbank
  • Webindhold såsom podcasts, marketing, kundeinspiration osv. 

Kravene tager udgangspunkt i internationale standarder for digital tilgængelighed, herunder Web Content Accessibility Guidelines (WCAG), som blandt andet stiller krav til navigation, læsbarhed og kontraster. 

Hvordan gavner det forretningen at arbejde med European Accessibility Act? 

Øget tilgængelighed giver grundlag for en større kundebase, hvor alle mennesker kan være inkluderet uanset handicap eller ej. Derudover sikrer øget tilgængelighed en markant forbedret brugeroplevelse for alle kunder.  

Ud over at sikre overholdelse af European Accessibility Act kan arbejdet med tilgængelighed også bidrage til at fremtidssikre systemer og platforme. Det kan styrke virksomhedens position i et marked, hvor kravene til digital tilgængelighed og brugercentreret design løbende skærpes. En fremtidssikret platform reducerer risiko, øger robusthed samt konkurrenceevne og gør det lettere at skalere både tjenester og kundeoplevelser i takt med nye regulatoriske og teknologiske krav. 

Hvilke udfordringer er forbundet med øget tilgængelighed? 

Øget digital tilgængelighed giver ofte anledning til en række udfordringer, som organisationer aktivt skal forholde sig til. Mange virksomheder oplever bl.a.:

  • Komplekse eksisterende systemer: Ældre arkitekturer kan gøre det vanskeligt at implementere tilgængelighedskrav uden større tekniske tilpasninger. 
  • Balance mellem design og tilgængelighed: Visuelle koncepter og interaktive elementer skal ofte gentænkes for at leve op til kravene.
  • Integration i processer og governance: Tilgængelighed skal indarbejdes i udviklingsmetoder, beslutningsgange og interne processer.

Samlet set kræver arbejdet med digital tilgængelighed derfor både teknisk indsigt og justerede arbejdsgange således, at inklusion bliver en integreret del af virksomhedens udvikling. 

Sådan kan PwC hjælpe 

Vi understøtter jer på hele implementeringsrejsen og supporterer jer fra overblik over tilgængelighedskrav og analyse af eksisterende setup til governance og implementering.

1. Overblik over krav og risiko 

Vi tager udgangspunkt i jeres forretningsmodel og hjælper med at oversætte de regulatoriske krav til konkrete risici og opmærksomhedspunkter. Gennem en struktureret risikoidentifikation og -vurdering etablerer vi det nødvendige overblik, der gør det muligt at prioritere indsatsen strategisk både på kort og lang sigt.

2. Analyse af nuværende setup 

For at forstå udgangspunktet analyserer vi jeres eksisterende systemer, processer og digitale løsninger og holder dem op imod relevante tilgængelighedskrav. Resultatet tydeliggøres i en impact assessment, som identificerer udeståender og danner grundlag for estimering, prioritering og planlægning af nødvendige mitigerende tiltag for at nedbringe risikoen.

3. Governance og implementering 

Vi hjælper jer med at opbygge en governance‑struktur, der understøtter tilgængelighed som en integreret del af jeres udviklings‑ og driftsprocesser. Det inkluderer etablering af klare roller og ansvar, styringsmekanismer, beslutningsfora samt opdaterede procedure og arbejdsbeskrivelser. Formålet er at sikre en effektiv, skalerbar og bæredygtig implementering, hvor tilgængelighed bliver et naturligt og kontinuerligt element i organisationens måde at arbejde på.

4. Review af implementering

Såfremt I allerede er godt i gang eller eller har færdiggjort implementeringen, så hjælper vi jer med et tilgængeligheds-review, hvor vi med udgangspunkt i de regulatoriske krav og best practice indenfor platforme, arbejdsgange og processer, vurderer jeres residual risiko. Dette understøtter muligheden for videre udvikling eller forbedrende tiltag, som kan gavne alle kunder og sikre en struktureret tilgang hertil.   

 

Kontakt os

Frank Svendsen Nørring

Partner, Advisory, København, PwC Denmark

5124 1058

E-mail

Louise Greisen

Manager, Advisory, København, PwC Denmark

6095 1408

E-mail

Anders Rasmussen

Manager, Legal, København, PwC Denmark

4027 4187

E-mail

Følg PwC

Required fields are marked with an asterisk(*)

Your personal information will be handled in accordance with our Privacy Statement. You can update your communication preferences at any time by clicking the unsubscribe link in a PwC email or by submitting a request as outlined in our Privacy Statement.

Hide