End-to-end optimering sikrer transparensen, øger produktiviteten og minimerer risikoen for fejldisponeringer igennem hele værdikæden hos den internationale entreprenørvirksomhed Bladt Industries A/S.
I slutningen af 2018 havde Bladt Industries A/S (Bladt) lav aktivitet i divisionen for Offshore Vindfundamenter, men de stod samtidig med en bugnende ordrebog med projekter solgt til lavere budgetteret indtjening, end virksomheden havde været vant til tidligere.
Priserne på vindenergi er faldet støt over de seneste år, og dette har kastet kravet om reducerede priser ned igennem værdikæden for at sikre etablering af substitutionsfrie vindmølleparker. Derfor stod Bladt i en situation med krav om kraftig acceleration af deres projektforretning af fundamenter, samtidig med at omkostningerne skulle reduceres.
Bladt valgte derfor at søsætte en række must-win battles og delprojekter, som PwC har supporteret over de seneste par år. En række initiativer, som samlet set skulle sikre pligtparametrene for en entreprisevirksomhed:
Bladt Industries A/S er en international entreprenørvirksomhed med speciale i store og komplekse stålkonstruktioner. Bladt opererer inden for tre kerneforretningsområder – vind og vedvarende energi, olie- og gasenergi samt infrastruktur. Bladts kompetencer omfatter bl.a. fundamenter og transformerstationer til offshore vindmølleprojekter, sugeankre, topsides og jackets til olie- og gasprojekter samt bygninger, broer og havneanlæg til infrastrukturelle projekter.
Bladt er en produktionsvirksomhed uden tradition for tværgående forbedringsprogrammer. Men tilbage i 2018 blev der etableret en afdeling til håndtering og projektledelse af forandringsprogrammer. Dette blev gjort for netop at sikre en gennemgribende industrialisering af virksomheden. Med fokus på ekstra fremdrift i processen blev PwC valgt som ekstern partner til at identificere og gennemføre en række tværorganisatoriske forandringsprojekter.
PwC har gennem mange år haft succes med at drive forandringer i store og små danske virksomheder. Dette bliver gjort ved at dele transformationen op i forløb af bølger, der hver varer 12 uger, og etablere en governance-struktur med repræsentanter fra både virksomheden og PwC for at sikre eksekveringsevne og forankring.
Bladt etablerede i samarbejde med PwC et program med afsæt i en række hypoteser for den fremtidige projektforretning. Programmets endelige målsætninger blev fastlagt efter en potentialeafdækning, der blev leveret af PwC’s Operations Consulting-team, ligesom transformationen blev designet via PwC’s Operations Consultings metodiske tilgang til forandringer.
En bølge indeholder selvstændige projekter, som struktureres efter projekternes relation til hinanden og tilgængelige ressourcer. Ultimo 2022 vil Bladt have realiseret et betydeligt tocifret millionbeløb i værdiskabelse – bygget dels på besparelser, dels på cost avoidance tidligt i salgs- og udbudsforløbet.
For at sikre en fortsat strategisk og operationel udvikling af Bladt har PwC forankret projektets videre udvikling i Bladt gennem etableringen af et PMO-kontor (program management office), der er drevet af Bladts egne folk.
"Projekterne har tilsammen sikret en gennemsigtighed end-to-end, og det er blevet konkret for ledelsen, at organiseringen skal ændres til en ny forbedret og hurtigere beslutningstagning. PwC’s arbejde har skabt et godt grundlag for den videre udvikling af Bladt Industries."
Peter Rindebæk —SVP OperationsTransformationsprocessen hos Bladt kan beskrives ved en række faser. For at sikre korrekt prioritering af indsatsområderne og deres rækkefølge blev der først lavet en overordnet analyse, som resulterede i en plan for de efterfølgende tre bølger.
De første tre bølger blev gennemført med stor involvering fra PwC og Bladts linjeorganisation, i det omfang og sikring af driften kunne tillade det.
Undervejs i projektet blev der arbejdet med kommunikationen af resultaterne af transformationen:
Som en afslutning på hver bølge planlægges den kommende bølge med hensyn til delprojekter, herunder tidsplaner, mål, succeskriterier, ressourcer mv.
Inden opstarten af fjerde bølge var der udpeget og prioriteret Bladt-ressourcer til videreførelsen af de fleste forandringer, som var implementeret under de første tre bølger. Derudover var der ansat en ny medarbejder til varetagelse af PMO-kontoret.
Ved udgangen af bølge 4 lavede det nye PMO-kontor sammen med PwC en plan for bølge 5 og 6 – med den forudsætning, at Bladt fremadrettet skal køre alle forandringsprojekter selvstændigt.
Etablering af PMO-funktion sikrer fortsat virksomhedsudvikling i 12-ugers bølger, øger værdiskabelsen i Bladt og sikrer forankring af resultater og processer.
"PwC's forandringsmotor var et effektivt værktøj til planlægning, opfølgning og fremdrift under Bladts transformationsprogram. Det er et værktøj, som jeg bestemt også vil bruge til at sikre fremdrift fremover."
Michael Saxtoft, —Vice President, Head of Change ManagementEn grundpille i PwC’s transformationsmetodik er forankringen af de enkelte optimeringer i virksomheden, men også sikring af forankringen af selve metodikken er vigtig, så virksomheden kan fortsætte transformationen, når PwC er trådt helt ud af programmet.
På lidt mere end et år har Bladt kørt fire bølger med store forandringer af virksomheden til følge, herunder tocifrede årlige millionbesparelser fremadrettet.
Bladt er nu i stand til selvstændigt at drive sine forandringsprogrammer ved brug af PwC’s forandringsmotor til transformationsprogrammer.