Kurser i forretnings og it-arkitektur

Begrebs- og informationsmodellering

Begrebs- og informationsmodellering hero

Praktisk viden om redskaber og teknikker til projekter.

Checklister, mønstre og tommelfingerregler, der forbedrer analyser.

Kendskab til branchestandarder og bedste praksis i begrebs- og informationsmodellering.

Om kurset

Det er nødvendigt at have styr på begreber og data for at få processer og itløsninger til at hænge sammen. Begrebs- og informationsmodellering fokuserer på at definere forretningsmæssige begreber, så interessenterne har samme forståelse af begreberne, og at strukturere forretningsmæssige data, så itsystemerne understøtter begreberne rigtigt.

På kurset arbejder deltagerne aktivt med teknikker til begrebs- og informationsmodellering, som er afprøvet i praksis, herunder en række tommelfingerregler og modelmønstre, der kan anvendes direkte i analysearbejdet efter kurset. Deltagerne introduceres også til de fællesoffentlige modelregler (FDA), som kan give inspiration til egen arkitekturpraksis. 

Kursusindhold

  • Konteksten for begrebs- og informationsmodellering
  • Brug af begrebslister og UML til begrebsmodellering
  • Gode definitioner af begreber, forretningsobjekter, relationer og attributter
  • Informationsmodellering i UML med forretningsobjekter, relationer og attributter • Sammenhæng med processer og forretningsregler
  • Kvalitetssikring, genbrug og kobling til fællesoffentlige modelregler

Udbytte

Efter kurset kan du bidrage til forretningsudvikling og it-projekter med:

✔ Praktisk kendskab til afprøvede redskaber og teknikker, der umiddelbart kan tages i brug i projekterne.

✔ Checklister, mønstre og tommelfingerregler, der kan bidrage til bedre analyseresultater.

✔ Kendskab til branchestandarder og bedste praksis inden for begrebs- og informationsmodellering samt kobling til andre aspekter af forretningsudvikling.

Undervisningsform

Kurset sigter på at give deltagerne praktiske færdigheder. Derfor er undervisningen sammensat af lektioner, diskussioner og opgaveløsning. Underviserne på vores kurser er erfarne konsulenter, der til daglig arbejder med de metoder og redskaber, der indgår i kurserne.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der skal udarbejde eller læse begrebs- og informationsmodeller i UML, fx som informationsarkitekt, forretningsarkitekt, projektleder eller kravstiller. Der kræves ingen specifikke forudsætninger for at deltage i kurset.

Varighed

Kurset varer 3 dage og afholdes i din organisation. Vi sammensætter også gerne et målrettet kursusprogram med indhold fra andre kurser, ligesom kurset kan indgå i et forløb med workshops og konsulentbistand. 

Kontakt os

Hvis du vil høre mere om kurset og hvordan vi kan hjælpe din organisation

Felter, markeret med stjerne, skal udfyldes.(*)

Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at PwC må behandle de personoplysninger, du har indtastet for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, samt hvordan du kan kontakte PwC og/eller klage i PwC’s privatlivspolitik.

Hide