Et ERP-system er aldrig bedre, end den data det indeholder. Typisk rummer ERP-systemer til store virksomheder mange subsystemer – alle med enorme datasæt, som både skal levere værdi isoleret set og i kombination. Det resulterer ofte i en voldsom datakompleksitet. En udfordring, som mange undervurderer – men som rummer et betydeligt forretningspotentiale, når den bliver løst.
Det kan være vanskeligt at holde overblikket i en ERP-transformation. Som Business Integrator skaber vi overblik over komplekse datastrukturer og store datamængder bl.a. ved brug af vores Data Quality Dashboards, som kan tilgås af alle relevante personer i virksomheden. Overblikket hjælper til at skabe bredt dataejerskab og nedbryde lukkede siloer, der kan modvirke en succesfuld ERP-transformation.
”Ved at sikre et struktureret fokus på data i jeres ERP-projekt, sikrer vi fundamentet for løsningen. Det er forudsætningen for en langtidsholdbar løsning, der imødekommer forretningens krav.”
Selvom indgangsvinklen til ERP-system, subsystemer og udfordringer kan variere, er gevinsten den samme. Kvalitetsdata sikrer en langtidsholdbar løsning: Et ERP-system, som imødekommer forretningsbehov – både nu og i fremtiden.
Systemintegratorer forventer ofte, at kundens data er rensede og prioriterede. Det er dog sjældent tilfældet, og derfor bliver udgangspunktet for hele ERP-transformationen ikke så god, som man kunne ønske sig.
Med Business Integrator ”Fokus på data” bringer vi orden i jeres data. Gennem en dybdegående analyse fremstiller vi klare KPI’er for krav til jeres data clusters – og med afsæt i målsætningerne skaber vi en fokuseret roadmap fra udfordringer til løsning.
Med vores velafprøvede proces skaber vi orden og sikrer fremdrift i dataoptimeringen. Med klare milepæle for hver fase og et indlejret, iterativt loop sikrer vi optimering af dataprioriteter – og dermed det bedst mulige input til det endelige ERP-system.
Tilsammen sikrer faserne, at jeres data ikke bare optimeres til at understøtte jeres ERP-system, men også jeres forretningsmæssige og strategiske mål for organisationen.
Alle brancher har sine unikke dataudfordringer. Fra compliance til sikkerhed og dokumentation – både internationalt og lokalt. Derfor er jeres Business Integrator-team altid håndplukket til at imødekomme både jeres branche og specifikke udfordringer.
Med kombinationen af dyb brancheindsigt, systemekspertise og årelang erfaring sikrer vi jer det bedste hold til opgaven. Gennem vores verdensomspændende organisation trækker vi typisk på eksperter og specialister fra alle markeder for at komme 360 grader rundt om jeres løsning.