IT Relation-koncernens køb af Improsec

PwC Corporate Finance agerede finansiel rådgiver for IT Relation-koncernen i forbindelse med købet af Improsec.

Transaktionstype: Opkøb
Dato: December 2020
Værdi: Ikke offentliggjort
Industri: Cybersikkerhed

Improsec er en dansk rådgivningsvirksomhed med stærke tekniske kompetencer inden for cybersikkerhed. Improsec rådgiver virksomheder om prioritering og implementering af organisatoriske og tekniske løsninger, der løfter sikkerhedsniveauet og dermed forhindrer potentielle IT sikkerhedsbrister. Rådgivningsydelserne omfatter primært identificering af sårbarheder, miskonfigurationer og trusler samt analyse og forbedring af infrastruktur og sikkerhedsløsninger.

Improsec blev grundlagt i 2015 af den nuværende CEO, Jakob H. Heidelberg, og har siden realiseret stærk top- og bundlinje vækst. Improsec øger i 2020 omsætningen med over 60 % til 26 mio. kr. og realiserer et driftsresultat (EBITDA) på 11 mio. kr.

IT Relation-koncernen er en ledende dansk leverandør af IT-outsourcing services. Koncernen består af virksomhederne IT Relation, Mentor IT, Sotea, Miracle42, Scott/Tiger og Improsec, som leverer services inden for koncernens fire forretningsområder Cloud Services, Business Solutions, Professional Services og Cyber Security Services. IT Relation-koncernen har i dag 725 ansatte fordelt på 11 lokationer rundt i hele Danmark og omsætter for knap en milliard kr.

Følg PwC