Transaktionstype: | Salg |
Dato: | April 2016 |
Værdi: | Ikke offentliggjort |
Industri: | Industrielle produkter |
PwC Corporate Finance var eksklusiv finansiel rådgiver for Maj Invest Equity i forbindelse med salget af BPI til Blue Equity.
BPI er en førende dansk udvikler og producent af avancerede, kundetilpassede løsninger i skum. Selskabet fokuserer primært på skum til eksklusive møbler og HVAC-udstyr samt til døre, vinduer og porte. Produkterne sælges primært til kunder i Nordeuropa. BPI har fabrikker i Danmark og Polen samt i alt 400+ medarbejdere. I 2015 havde selskabet en omsætning på DKK 248 millioner og et EBITDA på DKK 27 millioner.
Maj Invest Equity blev stiftet i 2005 (tidligere kendt som LD), og er en førende dansk kapitalfond med en investeringsportefølje bestående af 20+ selskaber og i alt DKK ~7,5 milliarder under forvaltning.
PwC bistod også med både finansielle og skattemæssige rådgivningsydelser i forbindelse med transaktionen.