Transaktionstype: | Salg |
Dato: | September 2015 |
Værdi: | Ikke offentliggjort |
Industri: | Forbrugsgoder |
PwC Corporate Finance var eksklusiv finansiel rådgiver for Erhvervsinvest i forbindelse med salget af Mejerigaarden (Premier Is) til Food Union.
Mejerigaarden er Danmarks førende producent og distributør af is, som markedsføres under egne brands, Premier Is, Polar Is, Bravissimo og Underground, samt via licensaftaler og strategiske partnerskaber med bl.a. Mars, Nestlé, Toms og Arla. Selskabet blev stiftet i 1927 og har siden 2008 været ejet af Erhvervsinvest, som fusionerede Mejerigaarden med Polar Is i 2009 for at skabe en stærk modspiller til Frisko i Danmark. Mejerigaarden havde i 2014/15 en omsætning på DKK 312 millioner og et EBITDA på DKK 47 millioner.
Food Union er den største producent af is i Baltikum. Selskabet blev stiftet i 1927 og skiftede i 2011 navn til Food Union i forbindelse med en række regionale fusioner. Food Union havde en omsætning på omkring DKK 970 millioner i 2014.
PwC bistod også med finansielle ydelser og skatteydelser.