Hvad er en exit strategi?
Exit strategien er med til at sikre, at en virksomhed er salgsmoden og dermed er parat til at gennemgå et ejerskifte. Det kan fx være i form af et salg, generationsskifte, fusion eller overdragelse til medarbejdere. Det handler ikke kun om at finde en køber, men om at sikre, at virksomheden har den rette exit strategi, og dermed er salgsmoden og fremstår værdifuld på markedet.
En god exit strategi kræver bl.a., at virksomheden som udgangspunkt:
- Er økonomisk sund med klare regnskaber og rapportering
- Har dokumenterede processer og styr på kontrakter og juridiske forhold
- Har en klar strategi for overdragelse eller salg.
Hvornår skal man have en exit strategi?
Det rette tidspunkt for at lave en exit strategi afhænger af dit mål og markedssituationen, men typisk bør forberedelserne starte 1-3 år før ønsket ejerskifte. Dette er for at sikre, at virksomheden fremstår professionel og attraktiv over for potentielle købere gennem hele salgsforløbet. Derfor er det vigtigt at starte i god tid.
Eksempler på situationer, hvor du bør have en exit strategi:
- Planlagt generationsskifte: Når du ønsker at overdrage virksomheden til næste generation.
- Salg af virksomhed: Hvis du ønsker at sælge til en ekstern køber.
- Fusion eller opkøb: Når virksomheden skal indgå i et større selskab eller blive købt.
- Personlige ændringer: Fx ved pensionering, sygdom eller ændrede livsplaner.
5 gode råd til at lave en exit strategi
- Optimér den finansielle rapportering
Sørg for transparens i de historiske finansielle tal, budgetter, månedlig rapportering inkl. vigtigste KPI’er. Dette skaber et solidt grundlag for at kunne dokumentere den finansielle udvikling.
- Få styr på dokumentationen
Alle kontrakter, licenser, patenter, medarbejderaftaler og andre vigtige dokumenter skal være opdaterede og let tilgængelige. Det giver købere tillid og sikrer en gnidningsfri proces.
- Organisér processer
Standardisér arbejdsgange og dokumentér nøgleprocesser, så virksomheden ikke er afhængig af enkeltpersoner. Det øger virksomhedens værdi.
- Udarbejd en strategi for ejerskiftet
Definér, hvordan og hvornår ejerskiftet skal ske, og hvilke mål du ønsker at opnå med salget eller overdragelsen.
- Kommunikér internt og eksternt
Informér relevante medarbejdere og eventuelt nøglekunder om de kommende ændringer for at sikre stabilitet og fastholdelse.
En exit strategi er en afgørende faktor for at kunne gennemføre et succesfuldt ejerskifte. At være exit ready betyder, at virksomheden er organiseret, økonomisk sund og strategisk positioneret for salg eller overdragelse. Det er aldrig for tidligt at begynde forberedelserne - jo tidligere du sætter fokus på exit, desto bedre resultater kan du opnå.