Skab værdi ved at sikre robuste beslutningsgrundlag ved transaktioner og strategisk planlægning.

Finansiel modellering

#

Globalt netværk, lokal ekspertise
Internationalt netværk med lokal forståelse og ekspertise

Markedskendskab
Mange transaktioner sikrer erfaring og markedskendskab

+100 Deals-specialister
Uvildig rådgivning med fokus på jeres behov og interesser

Har I de nødvendige værktøjer og modelleringskompetencer til brug for transaktioner og andre finansielle analyser? 

Vi er specialister i at designe, bygge, kvalitetssikre og optimere business case modeller og andre finansielle modeller, der anvendes i forbindelse med en lang række formål af vores kunder, herunder corporates og kapitalfonde på tværs af industrier. 

Vores løsninger tilpasses netop jeres behov, fx under hensyntagen til selskabs- og industrispecifikke drivers og parametre. Vi følger PwC’s globale best practice guidelines for finansiel modellering, som sikrer at værktøjerne er robuste og brugervenlige, hvilket mindsker risikoen for fejl. 

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Skab gennemsigtighed og troværdighed omkring jeres business case og anvendte forudsætninger, hvorved forståelse og komfort øges hos relevante stakeholders.

Vores specialister kan hjælpe med at udvikle en value-driver baseret forecast-model, der hjælper med at konkretisere forventningerne til fremtiden. Denne type model vil typisk præsentere sædvanlige finansielle output i form af resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse samt relevante KPI'er med mulighed for segmentering på forretningsområder, markeder, produkter mv., samt at kvantificere potentielle risici og strategiske initiativer.

Business case-modeller anvendes ofte ifm. M&A-processer, børsnoteringer og andre former for kapitalrejsning (egenkapital og gæld), hvor de finansielle prognoser er et væsentligt element i dialogen mellem involverede parter. En model kan i den forbindelse benyttes til at præsentere og dokumentere den ”equity story”, der understøtter transaktionen, herunder potentielle synergier.

Business case-modeller bruges også til andre formål, fx i relation til finansiel planlægning, vurdering af investeringsbeslutninger, analyse af finansieringsbehov mv.

Vi har omfattende erfaring med at etablere finansielle modeller til en bred vifte af formål, herunder:

Modeller til kortsigtet finansiel planlægning: Budgetmodeller til brug for kortsigtet budgettering og opfølgning, med mulighed for rolling forecast. Kortsigtede likviditetsmodeller til detaljeret monitorering af likviditeten og mulighed for tracking af gældscovenants.

Portefølje-/fondsmodeller: Løbende overvågning af performance på investerings- og porteføljeniveau med mulighed for løbende værdiansættelse.

Rapporterings- og datamodeller: Automatiserede datadrevne løsninger til brug for strukturering og konsolidering af data potentielt fra flere datakilder. Output herfra kan anvendes til rapporteringsformål, men anvendes ofte som input til andre finansielle modeller med henblik på at populere historiske og øvrige data.

Skatterelaterede analysemodeller: Analyse og opfølgning på den betalbare skat og effektive skattesats som følge af skattemæssige initiativer, såsom flytning af IP, ændret transfer pricing-setup, koncernintern finansiering mv.

Funds flow modeller & support: Assistance i relation til closing af transaktioner med henblik på at etablere overblik over betalinger inkl. sammenhæng til step-plan, fordeling af provenu (sell-side), behandling af MIP/geninvesteringer og transaktionsomkostninger, opstilling af sources & uses og cap tables mv.

En stor del af de modeller, vi gennemgår, indeholder beregningstekniske fejl, er unødigt komplekse og/eller tjener ikke det ønskede formål.

Vi har omfattende erfaring med at kvalitetssikre finansielle modeller bl.a. i relation til investerings- og finansieringsbeslutninger, hvor stakeholders har brug for tryghed omkring den underliggende finansielle models integritet og beregningsrigtighed.

Vi anvender software og værktøjer med henblik på at sikre robust og effektiv kvalitetssikring. Vores review kan foruden teknisk og analytisk review også omfatte yderligere aspekter, såsom review af skatte- og regnskabsmæssige principper, samt afstemning af beregninger og input til underliggende aftaler (fx lånevilkår, kundekontrakter eller lignende) og datakilder.


Kontakt os

Rasmus Sommer Halkjær

Partner, København, PwC Denmark

3945 3534

E-mail

Følg PwC

Felter, markeret med stjerne, skal udfyldes.(*)

Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at PwC må behandle de personoplysninger, du har indtastet for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, samt hvordan du kan kontakte PwC og/eller klage i PwC’s privatlivspolitik.

Hide