Når familie og forretning udvikles på samme tid, er en gennemtænkt ejerstrategi afgørende. Med en velovervejet ejerstrategiprocess kan I skabe en bæredygtig fremtid for jeres familie, forretning og formue.
Vi ved, at en succesfuld ejerstrategi er et resultat af en proces snarere end en beslutning. Derfor er vi jeres betroede partner hele vejen igennem processen, hvor vi både bistår med at udvikle jeres familieforfatning og sikrer, at strategien understøtter jeres værdier og forretningsmål.
Fordele ved at gennemføre en ejerstrategiproces:
Professionalisering af familiemedlemmer
Forbedrede familiedynamikker og et styrket samarbejde
Langsigtet stabilitet og bedre beslutningsgrundlag for både jeres familie og virksomhed.
Holistisk ejerstrategiproces
Foren familie og virksomhed i én klar ejerstrategi
Effektive værktøjer
Effektive værktøjer til ejerskab og virksomhedsdrift
Dedikerede specialister
Skræddersyet rådgivning tilpasset jeres behov og mål
Hos PwC har vi stor erfaring med familieejede virksomheder, og vi ved, at de mest succesfulde familievirksomheder er dem, hvor der er en god balance mellem professionel ledelse, ansvarligt ejerskab og en sund familiedynamik. Det kan en succesfuld ejerstrategi hjælpe med, og med PwC som ekstern facilitator er I sikret en upartisk ejerstrategiproces, der kan navigere jer gennem følelser og interesser.
Baseret på vores store erfaring med familievirksomheder har vi udviklet et internationalt framework til at håndtere familieejerskabets væsentlige områder: virksomhedsledelse, familieledelse, roller og mennesker, medlemskab, mål & værdier og ejerforretningsmodel.
Ejerstrategien er dokumenteret i en familieforfatning, som er struktureret omkring områderne, som ses til højre. Med afklaring inden for disse områder er I sikret et fælles perspektiv på familie- og forretningsstrategien samt den fremtidige drift.
I familieejede virksomheder kan der opstå udfordringer, når arven skal fremtidssikres. Som figuren viser gælder det både i forhold til aktieoverdragelse, udbytte, kompensation og meget andet. Konflikter, jalousi og mistro mellem familiemedlemmer kan skabe usikkerhed og gøre det svært at håndtere forventningerne til de tre centrale områder af ejerskabet: penge, magt og følelser.
En velgennemtænkt ejerstrategi er nøglen til at håndtere disse udfordringer. Den giver et klart overblik og skaber tryghed, hvilket er fundamentalt for at sikre et succesfuldt generationsskifte, hvor alle parter er enige om fremtiden.
I PwC anvender vi en holistisk tilgang til vores ejerstrategiproces, hvor vi integrerer jeres familie og virksomhed i én samlet strategi. På den måde sikrer vi en veldefineret ejerstrategi, der både sikrer fælles forståelse og forventningsafstemning mellem jer som familiemedlemmer og samtidig er med til at bevare virksomhedens drift og stabilitet over tid.
I PwC tilbyder vi effektive værktøjer til at udarbejde en succesfuld ejerstrategi. Vores værktøjer er baseret på internationale modeller, der har bevist deres relevans ved at hjælpe ejere med at skabe integrerede strategier til håndtering af ejerskab og forretning. Med vores holistiske tilgang sikrer vi, at jeres familie er kernen i både ejerskabs- og forretningsstrategien, hvilket skaber en solid basis for langsigtet succes.
Hos PwC er vi jeres betroede partner, når I skal udarbejde en ejerstrategi. Vi har omfattende erfaring med familievirksomheder og deres unikke udfordringer. Vores team af eksperter afdækker jeres behov og sikrer skræddersyet rådgivning tilpasset jeres virksomhed. Uanset om det gælder NextGens, generationsskifte eller opkøb, hjælper vi jer med at beskytte, transformere og vækste jeres familievirksomhed.
"En solid ejerstrategi er nøglen til at sikre både familievirksomhedens udvikling og et stærkt sammenhold i familien. Klare retningslinjer og governance skaber stabilitet og retning for virksomhedens fremtid."