Kapitalforvaltningsbranchen står over for et paradoks, men også nye muligheder. PwC’s rapport ‘Asset and Wealth Management Revolution 2025’ viser, at formuerne vokser, men at overskuddet falder. Samtidig ændrer teknologi og nye investeringsformer spillereglerne for private investorer.
For familieejede formuer og family offices betyder disse ændringer, at strategiske beslutninger om investering, governance og teknologi bliver afgørende for at bevare og udvikle formuen på tværs af generationer. Læs med her, når vi dykker ned i de vigtigste indsigter, og hvad de betyder i en dansk kontekst.
Undersøgelsen viser, at den samlede globale formue under forvaltning (Assets under Management, AUM) forventes at stige fra 139 billion dollars i 2024 til 200 billion dollars i 2030, hvor den gns. vækst i Europa forventes at være på ca. 6 % om året.
Væksten er dog ikke ensbetydende med højere indtjening – 89 % af kapitalforvalterne svarer, at deres indtjening har været under pres i mere end fem år. Rapporten viser, at indtjeningen pr. AUM er faldet med 19 % siden 2018, og der forventes et yderligere fald på ca. 9 % frem til 2030. Også for danske kapitalforvaltere betyder det, at volumen alene ikke er nok, men at effektivisering, nye forretningsmodeller, produkter, service og adaption af ny IT-teknologi er nødvendiget for succes.
En af de mest markante tendenser er, at private markeder – herunder Private Equity, Private Credit og infrastruktur – fortsat forventes at være den mest profitable del af branchen, og pt. er indtjeningen ca. fire gange så stor som for klassisk kapitalforvaltning. Indtjeningen herfra forventes globalt at overhale indtjeningen fra klassisk aktiv forvaltning før 2030. Dog har interessen for Private Credit-delen i USA i den seneste tid været faldende på grund af tvivl omkring kreditkvaliteten.
Danske investorer og family offices bør notere sig denne tendens og de medfølgende potentielle muligheder, men også afledte nye krav: adgang til attraktive investeringer, specialiseret viden og evnen til at navigere i et mere komplekst investeringslandskab.
Traditionelt set har investeringer i private markeder ofte været forbeholdt de største investorer. Det skyldes, at minimumsinvesteringerne typisk har ligget på meget høje niveauer - ofte millioner. For mindre investorer og mindre family offices har det for nogle været en barriere for at investere i private markeder. Tokenisering – altså digital opdeling af aktiver – har potentialet til at ændre dette fundamentalt. Ved at opdele investeringer i digitale tokens, der kan købes og handles via blockchain, kan investorer købe mindre andele. Det betyder, at en investering, der før krævede fx 10 mio. kr., kan opdeles i tokens til fx 10.000 kr. pr. stk. Resultatet er, at langt flere investorer får adgang til attraktive private markedsprodukter.
Ifølge undersøgelsen vil markedet for tokeniserede fonde vokse fra ca. 90 mia. dollars i 2024 til 715 mia. dollars i 2030. For danske investorer og family offices åbner det op for nye muligheder, men stiller også krav om nye og robuste digitale løsninger, compliance og investorbeskyttelse samt håndteringen af illikviditeten i de bagvedliggende aktiver.
Selvom indtægterne stiger, er bundlinjen kapitalforvalterne under pres jf. ovenstående. Udover stigende konkurrence, herunder fra passiv investering (fx ETF’ere), så skyldes det også stigende omkostningerne til regulering, teknologi og medarbejdere. Klassisk omkostningsreduktion er ikke nok – der skal tænkes nyt. Automatisering, datadrevne beslutninger, personalisering og AI bliver centrale værktøjer for at arbejde mere effektivitet og tilbyde mere personlige løsninger.
Undersøgelsen understreger, at grænserne mellem kapitalforvaltere, formueforvaltere og fintech gradvist udviskes. Fremtidens vindere bliver dem, der kan kombinere rådgivning med digitale løsninger og skabe en sammenhængende personaliseret kundeoplevelse, og som er i stand til at tilbyde nye produkter og service fx via tokenisering fra Private Market-produkter. AI kan også spille en nøglerolle i understøttelsen af diverse processer, fx større grad af automatisering, personlig kundeoprettelse, risikostyring og skræddersyet investeringsporteføljer. Danske virksomheder bør derfor overveje at investere i teknologi og iværksætte partnerskaber, der kan styrke deres konkurrenceevne.
For danske kapitalforvaltere og family offices er rapportens konklusioner ikke bare globale trends – de er en ny virkelighed, der allerede er på vej. Her er tre områder, der kræver handling:
Fremtiden tilhører dem, der kombinerer traditionel rådgivning med teknologi, innovation og nye investeringsformer.
Den hastige udvikling i kapital- og formueforvaltning kræver både strategisk overblik og teknologisk indsigt – især for familier og family offices, der ønsker at bevare og udvikle formuen på tværs af generationer. Vi rådgiver om, hvordan I kan tilpasse jeres investeringsstrategi til marginpres, udnytte digitale muligheder som tokenisering og AI og sikre compliance i en mere kompleks reguleringsverden.
PwC hjælper jer hele vejen – fra strategi til implementering. For family offices betyder det konkret sparring om adgang til private markeder, strukturering af investeringer, governance og brug af teknologi til at skabe skræddersyede løsninger.
Vil I som familie eller family office forstå, hvordan tokenisering, AI og private markeder kan styrke jeres formueforvaltning og langsigtede ejerskab? Kontakt PwC for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe jer med at tage næste skridt.
PwC’s 2025 Global Asset and Wealth Management Survey er baseret på interviews og spørgeskemaundersøgelser med 300 ledere fra kapitalforvaltningsbranchen, institutionelle investorer og distributører på tværs af 19 lande og 10 territorier. Rapporten analyserer de største trends, der vil forme branchen frem mod 2030 – herunder vækst i forvaltede aktiver, marginpres, digitalisering, tokenisering og konvergens mellem aktører. Læs rapporten her.
Tascha Sophie Winther