Høringsudkast om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde

1

Muligt for nystiftede fonde at uddele midler i fondens første regnskabsår.

Fonde har ikke hidtil kunnet foretage uddelinger, før første årsrapport var udarbejdet og godkendt af bestyrelsen.

Det foreslås, at denne barriere for uddelinger fjernes, så det bliver muligt at uddele fra fonden allerede i stiftelsesåret, hvis der vel at mærke er disponible reserver til uddeling, og uddelingen anses som forsvarlig.

§ 1, nr. 31

2

Muligt for fonde at uddele henover hele året uden brug af mellembalance.

Fonde har i stort omfang oprettet en uddelingsramme på egenkapitalen, der skal dække det kommende års uddelinger frem til aflæggelse af næste årsrapport – det vil sige i praksis 12 måneders uddelinger.

Uddelingsrammen følger ikke af lovgivningen, men har været en model, der har været udviklet af Erhvervsstyrelsen for at gøre det muligt at foretage uddelinger uden udarbejdelse af mellembalance, når der uddeles senere end 6 måneder efter seneste balancedag.

Reglerne foreslås ændret, så fonde fremadrettet kan uddele midler hele året uden brug af mellembalance. Uddelinger forudsætter, at der på uddelingstidspunktet er disponible reserver, og uddelingen anses som forsvarlig.

Det antages, at ovenstående også fører til, at der ikke længere skal opereres med en uddelingsramme i erhvervsdrivende fonde.

§ 1, nr. 32

3

Ikke længere krav om udarbejdelse af vurderingsberetning ved uddelinger af ikke-likvider.

Fonde, der har foretaget uddelinger i andre værdier end likvider – f.eks. hvis man har foræret varer og tjenesteydelser væk som led i uddelingsaktiviteten – har hidtil været forpligtet til at udarbejde en vurderingsberetning.

Dette krav foreslås ophævet, så uddelinger helt generelt kan ske uden vurderingsberetning. Bestyrelsen kan dog fortsat vælge at få udarbejdet en sådan, hvis den skønner, at det er nødvendigt. Den foreslåede ændring gælder også ved kapitalnedsættelser i andre værdier end likvider.

§ 1, nr. 33-35 og 38

4

Fondens ”uddelingsformål” præciseres, så fonden skal ”realisere sit formål”.

Efter nugældende regler har en erhvervsdrivende fond skullet realisere sit uddelingsformål via uddelinger. Hvad der forstås ved ”uddelinger” har imidlertid aldrig været klart i loven.

Det foreslås, at hovedreglen fremadrettet bliver, at fonden skal ”realisere sit formål”, hvilket bl.a. kan ske via uddelinger. Dermed præciseres, at en fond også kan realisere formålet på anden vis end ved uddelinger, hvis det følger af en bestemmelse i fondens vedtægt. I lovbemærkningerne nævnes bl.a., at det f.eks. kan ske ved vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom, køb af kunstgenstande til museum, som fonden driver, eller ved at stille en park eller et naturområde til rådighed for offentligheden. 

Efter PwC’s vurdering kan ændringen i nogle tilfælde medføre væsentlige ændringer i årsrapporten. Det betyder således, at en fond, som investerer i større anlægsaktiver, som eksempelvis ejendomme, ser ud til at skulle føre disse investeringer som uddelinger, hvis ejendommene er en del af fondens uddelingsmæssige formål. Dermed påvirker det fondens egenkapital negativt. Der kan endvidere opstå afgrænsningsmæssige problemer i forhold til, hvad der i perioden anses som uddelinger, og hvad der anses som almindelige driftsomkostninger/investeringer i balancen.

§ 1, nr. 13

5

Bestyrelsen får mulighed for indenfor visse rammer at lade en direktion udmønte fondens uddelinger. 

De nugældende regler indeholder ikke nogen bestemmelser om, at bestyrelsen kan overlade det til direktionen at foretage uddelinger. Det fremgår derimod af de oprindelige lovbemærkninger til loven, at bestyrelsen ikke kan ikke overlade det til andre at foretage uddelinger, men at der ikke noget til hinder for, at der er et rådgivende organ for bestyrelsen vedrørende uddelingen.

Det foreslås, at det fremadrettet bliver tilladt for bestyrelsen inden for visse rammer at lade en direktion, en komite, et panel, fondens sekretariat eller lign. stå for den konkrete udmøntning af fondens uddelinger inden for en bestemt beløbsmæssig ramme og i overensstemmelse med nogle klare standardiserede retningslinjer og kriterier samt et klart mandat, som bestyrelsen har fastsat. En bemyndigelse kan gives på årsregnskabsmødet og vil gælde frem til næste årsregnskabsmøde.

§ 1, nr. 30

6

Gensidigt bebyrdende aftaler med ledelsen m.v. skal besluttes i bestyrelsen og dokumenteres – og samtidig skærpes reglerne for bestyrelsesformand og -næstformand.

De nugældende regler indeholder ikke krav om, at aftaler med ledelsesmedlemmer eller en virksomhed, som ledelsesmedlemmer har bestemmende indflydelse over, skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder, eller at bestyrelsen har en særlig pligt til altid at vurdere, om sådanne aftaler er markedskonforme.

Det foreslås, at fondens gensidigt bebyrdende aftaler med medlemmer af fondens ledelse, disses ægtefæller eller faste samlevere eller virksomheder, som de nævnte personer hver for sig eller tilsammen har bestemmende indflydelse over, skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder. For sådanne gensidigt bebyrdende aftaler vil det være et gyldighedskrav, at aftalen er behandlet og besluttet på et bestyrelsesmøde.

Det foreslås også, at der ikke kan være såkaldte »arbejdende bestyrelsesformænd« eller »arbejdende bestyrelsesnæstformænd«. Udgangspunktet vil herefter være, at hverken formanden eller en næstformand for bestyrelsen må udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand eller næstformand, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

§ 1, nr. 21

7

Revisors indberetningspligt til fondsmyndigheden præciseres.

Efter nugældende regler skal revisor straks give meddelelse til fondsmyndigheden, hvis lov om erhvervsdrivende fonde, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller vedtægten ikke er overholdt og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig eller straks berigtiges.

Bestemmelsen foreslås præciseret. Af lovbemærkningerne fremgår, at der ikke tilsigtes materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremgår klart af bestemmelsen, at revisor straks skal give meddelelse til fondsmyndigheden, hvis lov om erhvervsdrivende fonde, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller vedtægten ikke er overholdt og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig. 

Dermed skal der ske indberetning, selvom forholdet berigtiges. Det fremgår imidlertid, at det ikke er hensigten, at mindre forhold skal indberettes.

§ 1, nr. 29

8

Ikke længere dobbeltgodkendelse ved formålsændringer i erhvervsdrivende fonde.

Hvis en erhvervsdrivende fond skal ændre i sit formål, kræves i dag, at Erhvervsstyrelsen bedømmer forholdet. Derudover skal en ændring også godkendes af Civilstyrelsen (dobbeltgodkendelse).

Reglerne foreslås ændret, så Erhvervsstyrelsen fremadrettet træffer afgørelsen uden involvering af Civilstyrelsen.

§ 1, nr. 39

Lettere at undgå udarbejdelse af koncernregnskab for fonde.

En fond kan i dag undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den kun har én dattervirksomhed, der udarbejder årsregnskab efter årsregnskabsloven, eller der er en underkoncern under fonden, som udarbejder et koncernregnskab.

Betingelserne er bl.a. følgende:

• Fonden selv kun udøver erhvervsaktiviteter i begrænset omfang.
• Fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke-betalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en dattervirksomhed.
• Det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af årsregnskabslovens undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab.
• Fonden til Erhvervsstyrelsen indsender koncernregnskabet for Holding sammen med sin egen årsrapport (medmindre regnskabet allerede er i styrelsens register).

2. bullet ovenfor foreslås fjernet. Dermed lettes betingelserne for de fonde, som i dag har været tvunget til at udarbejde koncernregnskab, fordi de har haft et tilgodehavende i én eller flere af de underliggende dattervirksomheder.

§ 2,          nr. 7-10             

Udvidelse af kravene til oplysninger om transaktioner med nærtstående parter (”interesseforbundne parter”).

En fond skal altid beskrive sine transaktioner med nærtstående parter til fonden. I koncernregnskabet (hvis dette udarbejdes af fonden) skal disse oplysninger gives for koncernen som helhed. Disse oplysninger skal gives uanset fondens størrelse.

Ved nærtstående parter forstås de parter, som omfattes af IAS 24’s definition. Denne internationale regnskabsstandard har været vanskelig at forstå, bl.a. fordi den er indrettet på kapitalselskaber, der har ejere.

Det foreslås, at IAS 24’s regler ikke længere skal gælde for fonde. I stedet skal gives oplysninger om transaktioner med fondens ”interesseforbundne parter”, der er følgende:

1. medlemmer af ledelsen,
2. ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af ledelsen,
3. personer, der er knyttet til medlemmer af ledelsen ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende,
4. virksomheder, som personer nævnt i nr. 1 og 2 deltager i driften af,
5. virksomheder, som personer nævnt i nr. 1-3 deltager i ledelsen af eller besidder mindst 5 pct. af enten stemmerettighederne eller ejerandelene i, og
6. fondens dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser.

Disse oplysninger skal udelukkende gives i forhold til fonden – og dermed forsvinder oplysningskravet på koncernniveau.

Det er PwC’s forventning, at ovenstående vil medføre en væsentlig udvidelse i kredsen af ”interesseforbundne parter” sammenlignet med kredsen af ”nærtstående parter”. Bestemmelsen har således en række lighedspunkter med den nye anbefaling om transaktioner med interesseforbundne virksomheder i Anbefalinger om god fondsledelse.

§ 1, nr. 24         

§ 2, nr. 4

Redegørelsen om god fondsledelse kan ikke længere placeres i noterne.

Efter de nugældende regler kan bestyrelsens redegørelse om god fondsledelse placeres i ledelsesberetningen, i noterne eller på hjemmesiden. Sidstnævnte kræver en henvisning fra årsregnskabet.

Det foreslås, at redegørelsen ikke længere kan placeres i noterne.

§ 2, nr. 5