Få specialiseret hjælp til moms i fast ejendom, den finansielle sektor, fonde og foreninger samt internationale forhold.

Sektorspecifik momsrådgivning

#

Erfarne momsspecialister
Dyb indsigt i moms og indirekte skatter

Sektorforståelse
Rådgivning tilpasset komplekse regler

Globalt PwC-netværk
Lokal indsigt med international rækkevidde

Når moms kræver mere end en standardvurdering

Mange virksomheder oplever, at moms og indirekte skatter bliver særligt komplekse, når de vedrører fast ejendom, den finansielle sektor, fonde og foreninger eller internationale forhold. Her kan sektorspecifikke regler, fritagelser og krav til dokumentation have betydning for både drift, økonomi og strategiske beslutninger.

Få en uforpligtende samtale

Sektorspecifikke momsregler

Fast ejendom

Moms inden for fast ejendom er komplekst og vedrører ofte store værdier og økonomiske risici. Moms er relevant ved både køb, salg, udlejning, udvikling, drift og ombygning. Vi hjælper med at skabe overblik over de momsmæssige konsekvenser, herunder fradragsret, frivillig momsregistrering, og reguleringsforpligtelser, så moms tænkes ind i både transaktioner og den løbende drift.

Finansiel sektor

Finansielle virksomheder kan være omfattet af momsfritagelser og delvis fradragsret, hvilket stiller høje krav til vurderinger, dokumentation og processer. Vi hjælper banker, forsikringsselskaber, pensionskasser, kapitalforvaltere og andre finansielle virksomheder med at håndtere moms korrekt og med den nødvendige dokumentation i både forretningen og processer.

Fonde og foreninger

Fonde og foreningers aktiviteter kan falde uden for momslovens anvendelsesområde, eller hvis de er omfattet, bestå i både momspligtige og -frie aktiviteter - eller en blanding af begge. Hvordan momspligten er sammensat, har stor betydning for fradragsretten, hvor moms hurtigt bliver en udgift. Sammen skaber vi et overblik, sikrer en korrekt og optimal momshåndtering og vurderer dine muligheder for fradrag.  

Fonde og foreninger, der er godkendt efter ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3, kan også ansøge om momskompensation for de momsudgifter, fonden eller foreningen ikke kan få fradragsret for efter momslovens regler. Vi kan assistere med ansøgning om godkendelse, udarbejdelse af opgørelser og udstedelse af den nødvendige revisorerklæring. 

Internationale forhold

Internationale aktiviteter kan medføre momsforpligtelser i flere lande. Reglerne afhænger blandt andet af, hvor varer og ydelser handles, og om virksomheden køber eller sælger på tværs af grænser. Det kan få betydning for momsregistrering, fakturering, indberetning og fradragsret. Vi hjælper med at skabe overblik over reglerne og håndtere momsen på tværs af markeder.

Med adgang til PwC’s globale netværk kan vi koordinere rådgivning på tværs af lande og trække på lokale specialisters indsigt i nationale regler og myndighedskrav. Det giver jer et bedre grundlag for at håndtere internationale momsforhold korrekt og effektivt.

Sådan kan vi hjælpe

Nedenfor kan du se eksempler på, hvordan vi kan hjælpe dig med komplekse momsforhold på tværs af sektorer:

Fast ejendom
Moms ved køb, salg, udlejning, udviklingsprojekter og reguleringsforpligtelser

Finansiel sektor
Fradragsret, fritagelser og moms på sammensatte ydelser og forretningsmodeller

Fonde og foreninger
Moms, godtgørelse og dokumentationskrav i komplekse organisatoriske forhold og driftsforhold

Internationale forhold
Moms ved grænseoverskridende aktiviteter med adgang til lokal sektorekspertise og global koordinering

Hvorfor vælge PwC?

Specialister med bred erfaring

Vi rådgiver virksomheder på tværs af brancher og størrelser om moms og indirekte skatter. Derfor kender vi de typiske udfordringer, risici og muligheder – og kan omsætte reglerne til rådgivning, der passer til jeres forretning.

Rådgivning, der virker i praksis

Vi kombinerer momsfaglig ekspertise med forståelse for processer, systemer og den daglige drift. Det betyder, at vi ikke kun hjælper med at vurdere reglerne, men også med at implementere løsninger, der fungerer i praksis.

Stærkt internationalt netværk

Moms stopper sjældent ved landegrænsen. Med PwC får I adgang til et globalt netværk af momsspecialister, der kan hjælpe med at sikre korrekt håndtering på tværs af markeder, regler og myndighedskrav.


Kontakt os

Anders Strandet Jepsen

Partner, PhD, leder af indirekte skatter, København, PwC Denmark

3945 3381

E-mail

Maja Nyborg Hammel

Partner, Indirect Tax, København, PwC Denmark

2452 8786

E-mail

Lea Uldael Jensen

Partner, Indirect Tax, København, PwC Denmark

3093 4161

E-mail

Mathias Weje Knappmann

Partner, Aarhus, PwC Denmark

6017 1530

E-mail

Lasse Glyngø Jensen

Partner, indirekte skatter, København, PwC Denmark

2446 4570

E-mail

Randi Christiansen

Partner, Indirekte skatter, København, PwC Denmark

3945 9865

E-mail

Følg PwC

Felter, markeret med stjerne, skal udfyldes.(*)

Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at PwC må behandle de personoplysninger, du har indtastet for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, samt hvordan du kan kontakte PwC og/eller klage i PwC’s privatlivspolitik.

Hide