Virksomhedernes skattefunktion står over for store forandringer i dagens digitale tidsalder. Øgede krav til skatterapportering og behov for hurtigere levering af uddybende viden til relevante interessenter skaber større kompleksitet, der kræver, at skattefunktionen anvender digitale muligheder for at kunne leve op til kravene.
De digitale muligheder for at automatisere skatteprocesserne kan hjælpe med at effektivisere arbejdsgangene for medarbejdere og ledere i skatteafdelinger. Dermed frigives der mere tid til at foretage dybdegående analyser og levere værdifuld viden til interessenter. Med AI er interessen for digitalisering øget betragteligt, da mængden af dokumenter og tekst er stor i skatteafdelinger.
I PwC hjælper vi dig med at forstå de nye digitale muligheder, herunder AI, og klæder din virksomhed på til at arbejde med disse samt udvikle selvstændige løsninger.
Vi har en bred viden og kompetence inden for digitalisering, som i samspil med vores viden om skat giver dig relevant information om, hvordan digitalisering kan understøtte din forretning.