Styrk din virksomheds cybersikkerhed med hjælp fra PwC
Som ejer af en mindre- eller mellemstor virksomhed er det vigtigt, at du har styr på cybersikkerheden i din virksomhed. PwC’s Cyber Crime Survey 2020 viser, at hver anden virksomhed har været udsat for en sikkerhedshændelse i løbet af det seneste år. En sikkerhedshændelse eller -brud kan have store konsekvenser for din virksomhed, såsom fx mistede data, afsløring af følsomme oplysninger, midlertidig nedlukning af funktioner og imagetab.
Med en Tryghedsaftale fra PwC kan du styrke din virksomheds cybersikkerhed. Tryghedsaftalen er tilpasset din virksomheds størrelse og behov. Her kan du læse om, hvad de enkelte elementer i grundpakken indeholder:
- Trussels- og risikoworkshop
Sammen med ledelsen (1½-2 timers varighed), faciliterer PwC en overordnet drøftelse af trusselsbilledet, ledelsens vurdering af de mest kritiske aktiver, samt ledelsens vurdering af konsekvenser ved forstyrrelser relateret til brud på cyber- og informationssikkerheden. Workshoppen er ikke-teknisk og har forretningsmæssigt fokus. Årlig opfølgning med ledelsen med fokus på det opdaterede trusselsbillede.
- Information om relevante cybertrusler mod din virksomhed
Trusler på cyberområdet udvikler sig hele tiden. Vi sørger for at holde jer informeret om det aktuelle trusselsbillede for din virksomhed, og sender jer løbende informationsmail, der informerer om aktuelle og relevante trusler.
- Simuleret cyberangreb af din virksomhed
Der foretages validering af din virksomheds it-sikkerhed ved at simulere et eksternt angreb, der forsøger at opnå adgang til din virksomheds netværk. Angrebet viser jer de sårbarheder, der er i din it-sikkerhed. Der vil løbende etableres sikkerhedsaktiviteter, herunder tekniske sårbarhedstest.
- Test af dine medarbejderes awareness omkring cyberangreb
Vi laver phishing-kampagne, hvis formål er at teste, om dine medarbejdere er opmærksomme på indholdet af de modtagne mails, eller om de klikker på indholdet i en e-mail som kunne komme fra ondsindede hackere. Testen giver din virksomhed en status på det aktuelle bevidsthedsniveau og skaber et fundament for tilrettelæggelsen af et awarenessprogram, der kan være med til at reducere trusler på sigt.
- Assistance til din virksomhed ved sikkerhedshændelser
Vi står klar til at hjælpe, hvis uheldet er ude. Du kan få hjælp fra vores incident response team og PwC cybereksperter i tilfælde af en sikkerhedshændelse.
- GDPR e-learning
Med PwC’s e-learning sikrer du, at dine medarbejdere får den nødvendige viden og dermed bliver rustet til at overholde forordningens krav om at dine medarbejdere er uddannet i, at håndtere GDPR. Samtidig får dine medarbejdere muligheden for at løbende genopfriske deres viden inden for GDPR/området
- Cybersikkerhed e-learning
Vi hjælper med at træne dine medarbejdere, så de kan håndtere de mulige cybertrusler, der kan være imod din virksomhed. Der tilbydes awareness-træning for at styrke og vedligeholde medarbejdernes cyber kompetenceniveau.
Tilvalgsydelser – til dine særlige behov
Udover grundpakken får du mulighed for at tilvælge ydelser og dermed skræddersy en sikkerhedspakke, der sikrer din virksomhed bedst muligt mod cyberkriminalitet.