Reguleringen omfatter syv specifikke råvarer og deres afledte produkter: kvæg (herunder oksekød og læder), kakao, kaffe, palmeolie, soja, gummi samt træ. Disse produkter dækker over mere end 800 forskellige produktkategorier - fx chokolade, møbler, træplader, sojamel, dæk og en lang række forbrugsvarer, der i dag findes på markedet i EU.
EUDR retter sig mod et bredt spektrum af aktører i forsyningskæderne, herunder producenter, importører, grossister og forhandlere, der enten importerer de omfattede varer til EU, sælger omfattede varer på EU-markedet eller eksporterer omfattede varer. For hver forsendelse af varer skal den pågældende operatør eller forhandler sikre sig, at der er uploadet et tilstrækkelig ‘Due Diligence Statement’ (DDS) til et officielt EU-informationssystem. Det vil sige, at hvis en virksomhed handler med omfattede produkter på det europæiske marked, er den forpligtet til at leve op til kravene.
De nye krav er på nuværende tidspunkt bestemt til at træde i kraft den 30. december 2025 for store og mellemstore virksomheder (regnskabsklasse stor ‘C’ og mellem ‘C’). Lovkravet gælder også for SMV’er, men med en forlænget frist på seks måneder.
For at blive klar til EUDR-kravene bør I allerede nu:
Baggrunden for endnu en mulig udskydelse af EUDR er, at man ønsker at undgå usikkerhed for myndighederne og operationelle udfordringer for virksomheder både i EU og i tredjelande. Kommissionen har samtidig anerkendt væsentlige problemer med det it-system, som skal understøtte forordningens gennemførelse. Disse problemer kan være med til at skabe betydelige forsinkelser og forstyrrelser, hvis de ikke adresseres.
Med overvejelserne om at udskyde implementeringen af EUDR følger også potentielle ændringer i lovgivningen. I den forbindelse har vi samlet tre observationer, I som virksomhed bør være opmærksom på.
Kompleks implementering kræver forberedelse
Uanset om EUDR udsættes yderligere, forbliver den underliggende forventning intakt: Virksomheder skal kunne dokumentere bæredygtig og lovlig oprindelse på råvarer som soja, palmeolie, kaffe, kakao, træ og gummi. Det kræver systemer til sporbarhed, leverandørstyring og datahåndtering, som ikke opbygges fra den ene dag til den anden.
Ændringer i lovgivning ændrer ikke formålet
Selvom rammerne for EUDR potentielt ændres, forventes virksomheder fortsat at agere i henhold til princippet om ansvarlig sourcing og værdikæde-due diligence. Tiden bør udnyttes strategisk - ikke som en pause, men som en periode til at styrke compliance‑opbygningen.
Kravene kobles tættere til øvrig ESG-lovgivning
Flere tendenser peger på en konvergens mellem EUDR, CSRD og CSDDD, hvor virksomheder i stigende grad skal kunne dokumentere konsekvent håndtering af ESG-risici på tværs af reguleringer.
Skove har en helt central rolle i klimaets balance ved at lagre CO₂, sikre biodiversitet og opretholde vitale økosystemtjenester for jord, vand og luft. EU er samtidig verdens største importør og forbruger af mange råvarer, som ofte forbindes med afskovning – derfor er EU forpligtet til at sikre, at det ikke sker via markedsadgangen.
EUDR skal derfor sikre skovrydningsfrie forsyningskæder - både for at reducere drivhusgasemissioner i verden og samtidig for at beskytte oprindelige folks rettigheder. For virksomheder betyder det, at det ikke længere er nok at have en generel bæredygtighedsstrategi – man skal kunne dokumentere hele forsyningskæden for de udvalgte råvarer og kunne garantere, at produkterne er lovligt og ansvarligt produceret. Visse virksomheder, som importerer eller handler med fx gummiprodukter i deres maskiner, kan også blive omfattet. Det er derfor vigtigt at gennemgå sin portefølje for at tage stilling til, om virksomhedens produkter er omfattet.
Reglerne håndhæves af nationale myndigheder, som kan pålægge virksomheden sanktioner ved manglende overholdelse. Det kan ske i form af bøder på op til 4 % af omsætningen i EU, beslaglæggelse af varer og i yderste konsekvens suspension af import, eksport eller markedsføring i EU. Desuden giver EUDR mulighed for, at tredjepart kan indgive klage over virksomheder, som ikke lever op til kravene.
Der er etableret en tretrins-model for vurdering af overholdelse, som er baseret på oprindelseslandets risikoniveau inddelt i kategorierne lav-, normal- og højrisiko. Denne differentiering er væsentlig, idet virksomheder, der importerer råvarer fra lande med høj risiko, udsættes for øget tilsyn. I Danmark indebærer import fra højrisikolande, at cirka 8 % af virksomhederne i den pågældende sektor årligt vil blive udvalgt til et tilsyn udført af den grønne trepartsorganisation.
EU-Kommissionen vil også offentliggøre en liste over virksomheder, som er dømt for overtrædelse af forordningen, inklusive navne, datoer og sanktioner – både som en advarsel og som opfordring til markedsaktører om at overholde reglerne.
Vi kan assistere på flere niveauer, alt efter hvor langt I er i jeres forberedelser. En indledende light screening kan hurtigt give jer overblik over, hvilke risici der findes i forsyningskæden, og hvilke varer og leverandører der bør prioriteres. På et mere dybdegående niveau kan vi hjælpe med at designe og implementere en effektiv operating model for due diligence, inklusive arbejdsprocesser, kontroller og leverandørstyring.
Vi yder også rådgivning om datastyring og it-systemer, så I er klar til at indberette EUDR-data til EU’s registre til rette tid. Vores ekspertise dækker hele spektret fra strategisk rådgivning til praktisk implementering og sikrer, at I både opfylder lovgivningen og kan dokumentere det over for myndighederne.
Vi anbefaler ikke at vente med EUDR-forberedelserne, men at bruge tiden på allerede nu at skabe robuste systemer og processer, der holder på lang sigt.
Kontakt os gerne, hvis I vil høre mere om jeres muligheder, og få en konkret, praktisk plan for næste skridt – så I sikrer compliance på en enkel og målrettet måde uden unødvendig kompleksitet eller over-compliance.
Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.
Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.