“Fokus på bæredygtighed i værdikæden kan blive et afsæt for at styrke forretningen”

Danske virksomheder har nok at se til i disse år, for de skal ikke bare drive forretning: De skal følge ny lovgivning fra både Danmark og EU, tage hensyn til regler og krav fra handelspartnere som USA og Kina, navigere i skiftende toldtariffer og forsyningsproblemer afledt af den geopolitiske udvikling, sikkerhedsrelaterede hensyn og klimakrisen samt leve op til voksende forventninger om bæredygtighed og socialt ansvar. 

Man kan se det som en udfordring, men man kan også vælge at se det som uudnyttet potentiale. Øget bæredygtighed er nemlig ofte lig med øget innovation, især når det kommer til mange produktionsvirksomheders værdikæder. 

“Fokus på bæredygtighed i værdikæden kan blive et afsæt for at styrke forretningen, for det giver både virksomheden bedre risikostyring og mulighed for at skabe innovation og partnerskaber på afgørende områder,” fortæller Natascha Linn Felix, der er director i PwC's afdeling for Sustainability Advisory & Assurance Services. 

Hun fortæller, at det i takt med klimakrisen, den nye EU-lovgivning om alt fra afskovning til arbejdsforhold og den geopolitiske uro bliver mere og mere presserende, at man som virksomhed har fuldt overblik over hele forsyningskæden, fra indkøb af råvarer til den sammenhæng produkterne indgår i og produktets levetid efter brugsperioden. 

Det er ofte eksterne faktorer som ny EU-lovgivning eller frygt for forsyningsvanskeligheder, der ansporer en virksomhed til at kigge deres forsyningskæde efter i sømmene, men som regel vil der være store forretningsmæssige gevinster at hente ved at gøre øvelsen. 

Hun guider her virksomheder til, hvordan de kan få bedre indsigt i værdikæden og forholde sig kritisk til den - og hvordan de kan bruge den nyerhvervede viden til at styrke de svageste led. 

1. Gå værdikæden efter upstream

Når en virksomhed skal skabe overblik over værdikæden, virker det oplagt at begynde upstream - typisk råvarer og de leverandører, der leverer input til virksomhedens produkter. Inden man gør det, anbefaler Natascha Linn Felix imidlertid, at man gør noget forarbejde:

“I første omgang handler det om, at man får defineret sine egne værdier og får nedfældet nogle politikker, så man ved, hvad man som virksomhed vil og ikke vil acceptere, og hvilke områder, man vil have særligt fokus på. Ligeledes skal man optegne klare røde linjer og eskaleringsprocedurer for kritiske leverancer og komponenter. Det gælder både for egen virksomhed og for virksomheder i værdikæden,”

Derefter kan man som virksomhed begynde at danne sig et overblik over alle de komponenter - fra råvarer og arbejdskraft til produktion og transport - der indgår i fremstillingen af virksomhedens produkt. For virksomheder, der arbejder med fødevareprodukter som kakao og kaffe, kan en udfordring være, at plantagerne kan ligge i konfliktfyldte regioner eller regioner påvirket af klimakrisen. Arbejder man med træ, eksempelvis i møbelbranchen, vil man ofte skulle indhente dokumentation for, at træet ikke stammer fra ulovlig skovrydning. 

“Det er et omfattende arbejde at danne sig overblikket upstream, og det kræver som regel både omfattende dialog med de aktører, man har i sin upstream-værdikæde, at man bruger indekser og offentligt tilgængelige ressourcer for at få overblik over udfordringerne på lande- og industri-niveau, og også, at man husker blinde vinkler. For problemerne findes ikke kun der, hvor de klassiske og generiske indekser typisk lyser rødt - det kan fx også være en dansk underleverandør med udfordringer omkring diversitet,” fortæller Natascha Linn Felix.

2. Gå værdikæden efter downstream

Kravet om gennemsigtighed kommer også downstream i værdikæden - både fra fx forbrugerne, som ønsker at vide, hvor deres varer kommer fra, men absolut også fra andre virksomheder og samarbejdspartnere. 

“I en kompleks økonomi er vi ofte allesammen hinandens kunder og leverandører parallelt. For nogle industrier kan det være rigtig svært at vide, hvem slutbrugeren af et produkt er, for direkte kunder er i mange tilfælde ikke den endelige forbruger. Derfor er indsigt i slutbrug og anvendelseskontekst central for at drive forretning ansvarligt og sikre langsigtet konkurrenceevne og robusthed", fortæller Natascha Linn Felix.

Hun anbefaler, at man ligesom med upstream-værdikæden tager beslutninger om, hvilke røde linjer man har som virksomhed, hvad der gælder lovgivningsmæssigt, og at man forsøger at identificere proportionale kontrolforanstaltninger og screening-greb, hvis der er steder og industrier i verden, man ikke ønsker, at ens varer skal ende i.   

Udover at sikre sig, at man kan stå inde for den del, så handler downstream-arbejdet også om at sætte sig ind i, hvor cirkulære ens produkter er, og hvor de ender efter endt brug. 

“Downstream-aktiviteter kan være mindst lige så afgørende for at sikre ansvarlighed, bæredygtighed og gennemsigtighed som virksomhedens upstream værdikæde,” siger Natascha Linn Felix. 

3. Skab et samlet overblik over sårbarheder i værdikæden

Når al viden er indhentet, og man har det fulde overblik over værdikæden både up- og downstream, er det på tide at zoome ind og identificere de svageste led. Det er nemlig her, der er størst risici, og dermed også her, der kan være størst gevinster at hente.

Natascha Linn Felix anbefaler som regel virksomheder at bruge en trafiklys-model, hvor man laver et indeks og placerer dele af ens værdikæde i tre forskellige felter, der udløser forskellige handlinger og processer:

“Hvis en råvare eller en leverandør eksempelvis ligger indenfor det røde felt, så ved man, at det er et emne, der skal eskaleres højt op i organisationen, før der træffes et valg - fordi det kan have strategisk betydning for virksomheden, hvis noget går galt. De ting, man markerer med gult, går igennem en anden proces, mens det grønne kan køre i det normale forretningsflow. Det sikrer, at man hele tiden får brugt kræfterne der, hvor risikoen er højest,” fortæller Natascha Linn Felix.

Det kan måske gøre lidt ondt at se på et kort over virksomhedens svage led og største sårbarheder, men et samlet overblik er nødvendigt for at kunne handle rettidigt og undgå ubehagelige overraskelser.

“Med et indgående kendskab til værdikæden, kan man handle hurtigere, når tingene forandrer sig, uanset om det gælder adgang til ressourcer som råvarer eller ny lovgivning, og man kan tage skridt i retning af at afhjælpe den negative indvirkning, man måtte bidrage til,” siger Natascha Linn Felix. 

4. Brug viden til at skabe samarbejder, innovation og resiliens 

Indekset over virksomhedens sårbarheder skal ikke bare bruges til at tilpasse handlinger og processer. Natascha Linn Felix anbefaler, at man også bruger det som guide og løftestang for virksomheden. 

Har man eksempelvis identificeret adgangen til en råvare eller et produkt som et svagt led, kan man bruge den viden til at se, om man kan indgå nye partnerskaber, der sikrer nemmere adgang i fremtiden, eller undersøge, om man kan innovere sig ud af problemet:

“Det kan spænde over alt fra at udvikle alternative materialer til at udvikle metoder til et lavere CO₂-aftryk, som i sidste ende kan gøre en vare billigere. Der kan være meget innovation at hente ved at fokusere på at styrke sårbarhederne,” siger Natascha Linn Felix. 

Ofte vil man opdage, at det kræver tværgående samarbejde i organisationen både at få overblik over værdikæden og at arbejde på at gøre den mere bæredygtig. 

Modstandskraft over for sårbarheder i værdikæder vil gøre hele virksomheden mere robust og attraktiv blandt både kunder, medarbejdere og investorer. Det styrker samtidig relationer til samarbejdspartnere i højt regulerede markeder.

Artiklen er tidligere bragt i Børsen Bæredygtig på vegne af PwC.