Med key findings fra Cybercrime Survey
21. januar 2021
Torsdag den 21. januar 2021
kl. 09:00-10:00
Online event
6 ud af 10 danske virksomheder har været udsat for minimum én sikkerhedshændelse i det seneste år, hvilket er det højeste niveau i fire år. Virksomhederne bliver særligt ramt af de såkaldte phishing-angreb, hvor et ud af tre angreb i år er relateret til COVID-19-pandemien. Det viser PwC’s Cybercrime Survey 2020.
Vær med, når vi zoomer ind på aktuelle cybertrusler i Danmark og tager temperaturen på, hvordan COVID-19 har påvirket trusselsbilledet og virksomhedernes cyberberedskab. Mads Nørgaard Madsen, partner og ekspert inden for cybersikkerhed, dykker ned i de dugfriske key findings fra Cybercrime Survey 2020.
Mød også Søren Nielsen, CEO i Demant Fonden, der fortæller om dét at være udsat for et hackerangreb - og hvordan man kommer videre som organisation.
Målgruppen for webinaret er CEO, CIO, CISO, CFO i danske virksomheder.
Søren Nielsen
CEO, Demant
Mads Nørgaard Madsen
Partner, PwC
Cybercrime Survey 2020 viser, at der i år har været rekordmange phishingangreb. Heldigvis har mange virksomheder de seneste år forbedret deres cyber- og informationssikkerhed – og timingen for disse forbedringer kunne ikke have været bedre. COVID-19-pandemien har nemlig gjort det nødvendigt for mange virksomheder at lade medarbejderne arbejde fleksibelt eller hjemmefra, hvilket skaber udfordringer på grund af den øgede mængde digitale kommunikation.