Dedikation. Handlekraft. Ejerledere, der gør en forskel.
Årets Ejerleder 2026 sætter fokus på de ejerledere, der med mod, dedikation og handlekraft skaber resultater – i deres virksomheder, lokalt og nationalt.
Glæd dig til inspirerende indlæg, aktuelle perspektiver, stærke ejerlederhistorier og gode muligheder for netværk.
Vær med til en fest fyldt med inspiration og fejring til de syv regionskåringer, der afsluttes med en storslået landsfinale.
Vælg den regionskåring, der passer dig bedst, og deltag i den store finale ved landskåringen.
Mette og Katrine Vernegaard har skabt en stærk hudplejevirksomhed fra bunden med et klart fokus på kvalitet, innovation og trivsel. Mor og datter grundlagde virksomheden i 2018, efter at Katrine oplevede markante resultater med koreansk hudpleje, og de har siden udvidet til flere europæiske lande. Som ejerledere samler de solide økonomiske resultater med værdibaseret ledelse og arbejder målrettet for et trygt arbejdsmiljø med tillid, tydelige forventninger og åben, ærlig dialog.
Kristian Juel Rasmussen og Casper Pedersen har udviklet GrejFreak fra en hobbyvirksomhed til en professionel leverandør af udstyr og beklædning til både private virksomheder og offentlige myndigheder med aktiviteter i Skandinavien og Tyskland. De stiftede virksomheden i 2008 og tog en stor finansiel risiko ved at opbygge et varelager. I dag er virksomheden vokset markant, og de to stiftere er fortsat synlige og tæt på den daglige drift. De supplerer hinanden i ledelsen og tager et tydeligt socialt ansvar gennem praktikforløb i samarbejde med Aarhus Kommune og et mål om, at 20 % af medarbejderne er ansat i fleksjob.
Jakob Nautrup, Bjørn Krogh Andersen og Henrik Mouritzen Christensen har sammen bygget Skanlux Group op. I dag arbejder virksomheden med byggeri, entreprenørarbejde, udlejning og ejendomsinvestering.
Rejsen startede i 1998 som et sideprojekt, hvor Jakob og Bjørn købte og renoverede en udlejningsejendom. Henrik trådte senere ind for at styrke den faglige tyngde i byggeprojekterne.
Hver af dem har et klart ansvar for henholdsvis byggeri, udlejning og udvikling, og en fælles strategi sikrer retning og et stærkt samarbejde på tværs af virksomheden.
Søskendeparret Iben Pichard Hedegaard Birkebæk og Jonas Pichard Hedegaard fra Maya Freya ApS har uden tidligere brancheerfaring udviklet et tydeligt koncept med farvestrålende og komfortabelt sports- og fritidstøj. Iben stiftede virksomheden i 2019, og Jonas trådte ind i 2020. Med vedholdenhed og en klar vilje til at lære af egne fejl har de bygget virksomheden op fra bunden og har ambitiøse planer om at udvide. De prioriterer en flad struktur, høj trivsel og tæt kontakt til medarbejderne, bl.a. ved at dele kontor.
Hans Henrik Sørensen og Ivan Hansen står bag møbelvirksomheden Onecollection, som har et klart fokus på kvalitet og design og eksklusive rettigheder til at producere møbler designet af Finn Juhl. De startede virksomheden i en kælder i 1990 og har siden skabt stabil vækst, bl.a. ved at udvide til Skandinavien og Nordeuropa. Som ejerledere sætter de en tydelig retning med ordentlighed, troværdighed og en uhøjtidelig tilgang. Ivan har en stærk kommerciel profil, mens Hans Henrik har fokus på den interne drift, og sammen har de – også i udfordrende perioder – fastholdt og udviklet virksomhedens oprindelige idégrundlag.
Martin og Mark Damgård Nissen har taget ledelsen på væksten og den løbende udvikling af Bødkeriet, der producerer og sælger fastelavnstønder til både private og erhverv – bl.a. store dagligvarekæder.
Bødkeriet har rødder tilbage til 1800-tallet og blev grundlagt af brødrenes tipoldefar. Siden Martin og Mark trådte ind i virksomheden i 2017, har de både videreført arven og skabt markant vækst i Danmark og på internationale markeder. De er synlige ledere tæt på driften, og deres stil er præget af tydelig handlekraft og villighed til at tage kalkulerede risici for at bringe virksomheden videre.
Carsten Thornsohn Madsen, ejerleder i PM ENERGI A/S i Brønderslev, er kåret som Årets Ejerleder 2026 i Nordjylland. Carsten har været en del af virksomheden, der leverer nødstrømsløsninger, siden 1993. I 2003 blev han medejer og har siden gradvist taget det fulde ansvar for virksomheden.
Under hans ledelse er PM ENERGI udviklet til en førende aktør på det danske marked, hvor medarbejderstaben er vokset fra ca. 25 til 130. Carsten er en nærværende leder, der bygger på tillid, frihed frem for kontrol og respekt for forskellighed. Samtidig har målrettede investeringer i faciliteter, kapacitet og digitalisering skabt en skalerbar platform, der giver virksomheden stærke muligheder for fremtidig vækst.
Christian overtog EPOKA i 2022 efter et vellykket generationsskifte. EPOKA køber, tester, renoverer og videresælger brugt it-udstyr globalt. Med et skarpt fokus på lager- og indkøbsstyring har han løftet væksten markant og styrket indtjeningen.
Som energisk og handlekraftig ejerleder bruger Christian sin dybe viden om produkter, lager og international handel aktivt i den daglige drift. Han prioriterer tæt kontakt med indkøberne og er åben om egne fejl for at inspirere medarbejderne til læring og udvikling. Samtidig har han professionaliseret virksomheden ved at etablere tydelige funktionsansvar og styrket organisationen med flere funktionsansvarlige, der understøtter den fortsatte vækst.
Brødrene Jesper, Troels og Bjarke Faurholt Jensen har på få år udviklet JOBI VÆRFT fra et fritidsprojekt til et af Danmarks førende specialværfter. Virksomheden blev etableret i 2005 og arbejder i dag målrettet med service, vedligeholdelse og ombygning af erhvervsfartøjer som fiskefartøjer, færger og slæbebåde.
Gennem mere end to årtier har ejerlederne drevet værftet med høj faglighed og fokus på langsigtet vækst. De er fortsat til stede i hverdagen tæt på dig og dine medarbejdere. De prioriterer korte beslutningsgange, tydeligt ansvar og stor tillid til medarbejderne og investerer løbende i faciliteter, kapacitet og teknologi for at styrke værftets udvikling.
Kim Hyldahl og David Skjødt har opbygget et internationalt modebrand, der leverer stærke resultater i en branche med hård konkurrence. Med en tydelig iværksætterånd, kreativitet og fokus på produktudvikling har de skabt markant vækst og fastholdt en høj indtjening.
Virksomheden blev grundlagt i 2010, da Kim udviklede en kollektion med syv par jeans. Udviklingen tog fart, da David kom med som salgsdirektør i 2013. Som ejerledere prioriterer de en arbejdsplads med ansvar og tillid, hvor beslutninger træffes tæt på forretningen, og hvor gode idéer kan opstå på tværs af organisationen.
De tre ejerledere i Anton Knudsen Egtved har hver deres klare ledelsesprofil og står samtidig fast på et fælles værdigrundlag med fokus på ordentlighed. Efter generationsskiftet har de taget ansvar for at føre entreprenørvirksomhedens arv videre og har skabt stærke forretningsresultater ved bevidst at bruge hinandens styrker.
Karsten Bergholt Knudsen bidrager med dybt kendskab til virksomheden og medarbejderne. Daniel Faurholt bringer et skarpt strategisk og kommercielt blik, og Daniel Schmidt står for solid praktisk faglighed tæt på byggepladserne. Fælles for dem alle er en oprigtig interesse for medarbejderne, som de ser som virksomhedens vigtigste aktiv, og en klar ambition om at opbygge en kultur med nærvær, respekt og tillid.
Med en tydelig forretningsidé har Claus Dyrmose skabt stabil og lønsom vækst i Scan Wear ved målrettet at flytte produktkategorier som undertøj og strømper fra specialbutikker til dagligvarebutikker. I dag leverer virksomheden til store dagligvarekæder i Danmark, Norge og Sverige, og Scan Wear står stærkt i hverdagsmarkedet for tekstilvarer.
Claus har bygget virksomheden op fra bunden og arbejder bevidst og strategisk med at rekruttere talentfulde profiler. Samtidig giver han medarbejdere og ledere frihed til at udvikle sig og tage ansvar, så virksomheden kan rykke videre. Som ejerleder har han fokus på nye vækstområder som uld og har efter et opkøb udvidet produktporteføljen med både private labels og egne brands, der skaber et solidt fundament for den næste fase af Scan Wears vækst.
Ejerlederkredsen i Skel.dk Landinspektører har skabt stærke økonomiske resultater og samtidig holdt fast i et vedvarende fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsglæde. Det har bl.a. ført til seks Great Place to Work-certificeringer.
På 14 år er virksomheden vokset fra omkring 30 til 180 ansatte og leverer i dag landinspektørydelser i hele Danmark. Ejerlederne rekrutterer talenter tidligt gennem studiejobs til gymnasieelever og prioriterer en sund arbejdskultur, hvor alle bidrager aktivt og hjælper hinanden i mål..
Læs pressemeddelelse
Carl-Ole Holbøll har drevet en tydelig vækstrejse i anlægsentreprenørvirksomheden Holbøll med både organisk vækst og målrettede opkøb – uden at gå på kompromis med indtjening og lønsomhed. Som ejerleder er han klar på sine egne styrker og svagheder og fordeler aktivt ansvar til ledelsesteamet, bl.a. understøttet af DISC-analyser. Han er en nysgerrig og opsøgende leder, der løbende omstiller virksomheden til ny teknologi og ændrede markedsvilkår. Samtidig investerer han fokuseret i medarbejdernes opkvalificering og kompetenceudvikling, så virksomheden står stærkere fremadrettet.
De tre ejerledere i Kaiser Sport & Ortopædi har skabt en stærk og vedvarende vækst ved at vælge deres markeder med omtanke og løbende udvide forretningen. I dag driver de 14 butikker med positive resultater på bundlinjen gennem mere end ti år. De har formået at styre sikkert gennem et udfordret detailmarked og samtidig opbygge en landsdækkende kæde. Det har de gjort ved målrettet at investere i nye butikker, bl.a. en flagship store på Østerbro.
Med omkring 275 medarbejdere prioriterer ejerlederne en flad organisering, hvor alle input er velkomne. De samler bevidst de rigtige teams ved at vægte kompetencer og potentiale højere end karakterer i rekrutteringen.
Som ejerleder af Julian Super Holding har Jesper Julian Møller været med til at skabe nogle af Københavns mest efterspurgte street food-markeder – Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden. Med en baggrund som kok og erfaring fra en Michelin-restaurant valgte han målrettet at skifte retning og blive restauratør. Først gennem en forpagtning på Nationalmuseet, siden med flere markeder og nu med et nyt initiativ ved Gilleleje Havn. Han er en tydelig, visionær leder, der griber mulighederne i den voksende interesse for street food. Undervejs har han håndteret udfordringer med finansiering og har konsekvent fastholdt sine idéer og ambitioner – også når vejen frem har krævet mod og langsigtede beslutninger.
Læs pressemeddelelse
Lene og Zarko Ahlmann Svensson fra ZP Group står bag parfumevirksomheden ZarkoPerfume, der står stærkt med MOLéCULE-serien, som i dag sælges i 40 lande. Idéen udspringer af et klart ønske om at skabe dansk parfumeproduktion, og produktionen ligger fortsat i Danmark. På trods af et presset marked har de opnået betydelig vækst, styrket indtjeningen og har samtidig indgået samarbejder med anerkendte distributører. Virksomheden har modtaget priser ved bl.a. Danish Beauty Awards. Deres ledelsesfilosofi bygger på balance mellem arbejde og fritid med en 30-timers arbejdsuge og en kultur, hvor der er plads til at lære af fejl og udvikle sig.
Emilie Sewerin Nicolaisen, Brian Kastberg Grün og Rasmus Boiden Madsen fra Madsen & Kastberg har på kort tid skabt tydelig vækst inden for VVS, energi og tekniske installationsløsninger – i en branche, der er under pres. Med faglige styrker og et bevidst fokus på mennesker og kultur har de bygget en virksomhed, hvor tillid og respekt er udgangspunktet. Medarbejderstaben er vokset fra et oprindeligt mål om 100 til nu cirka 200 ansatte. Med en tydelig strategi frem mod 2030, en professionel ledelsesstruktur og investeringer i nye forretningsområder som forsikring sætter de retning for den næste vækstfase og skaber et solidt fundament for fremtiden.
Med stærkt købmandskab, dyb brancheindsigt og modet til at forlade en tryg karriere har Henrik skabt en imponerende vækstrejse. I 2017 startede han virksomheden ved sit køkkenbord. I dag er den en international møbelgrossist med over 110 ansatte og aktiviteter i mere end 50 lande. Han investerer målrettet i mennesker, teknologi, logistik og vægter en kultur med respekt, ansvarlighed og sammenhold højt. Henrik Jørgensen fra House Nordic ApS fik tildelt prisen som Årets Ejerleder 2026 på Fyn og går således videre til den store landskåring den 12. november 2026 i Hellerup.
Læs pressemeddelelse
Gennem to årtier har Mette og Mads opbygget tegnestuen Praksis Arkitekter, som i dag er anerkendt og har vundet både nationale og internationale priser. Som uddannede arkitekter fra Det Kongelige Akademi og ejerledere står de stærkt i deres faglighed og arbejder med en kompromisløs tilgang til æstetik og kvalitet.
Brødrene Mathias og Rasmus Nielsen har på få år udviklet Nimara ApS til en international e-commerce virksomhed, der siden 2014 har skabt vækst og i dag sælger møbler i mere end ti lande. Med en stærk nysgerrighed efter onlinehandel og kundeadfærd gør de dansk design tilgængeligt til konkurrencedygtige priser, samtidig med at de fastholder høj kvalitet og tydelig service.
Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Østjylland er Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbøll fra Møbelkompagniet ApS og Henrik Brinch Sørensen fra Global Pack A/S blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026.
Under Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbølls ledelse har Møbelkompagniet gennemført en tydelig overgang fra udelukkende onlinehandel til også at omfatte fysiske showrooms, egne produkter og nye markeder uden for Danmark. Johannes har ansvaret for virksomhedens strategiske retning og har investeret målrettet i produktudvikling og lagerkapacitet, så Møbelkompagniet har stærke lagerfaciliteter og effektive logistikprocesser. Han skaber gode rammer for, at medarbejderne kan udvikle sig, giver dygtige kolleger ansvar og er klar til at justere kursen, når det styrker virksomhedens retning. Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbøll fra Møbelkompagniet ApS er udpeget som en af Østjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Som ejerleder har Henrik Brinch Sørensen løftet Global Pack markant gennem klare strategiske valg på tværs af landegrænser. Global Pack leverer emballageløsninger til både danske og internationale virksomheder og har gennem opkøb i flere europæiske lande åbnet døren til nye markeder, øget risikospredningen og styrket fleksibiliteten i produktionen. Henrik har samtidig valgt at øge produktionskapaciteten og sat tempo på digitalisering og automatisering. Han har ændret sin måde at lede på for at give mere ansvar videre, men er fortsat tæt på den daglige drift og har faste, ugentlige dialoger med ledergruppen. Henrik Brinch Sørensen fra Global Pack A/S er udpeget som en af Østjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Midt- og Vestjylland er Merrild Borggaard Jørgensen, Mads Borggaard Jørgensen, Jeppe Borggaard Jørgensen og Oliver Borggaard Jørgensen fra Ejvinds ApS og Sidsel Munkebo Hansen og Asmus Munkebo Hansen fra Martin Munkebo A/S blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026.
Merrild og sønnerne Mads, Jeppe og Oliver Borggaard Jørgensen driver sammen den familieejede bager- og fødevarevirksomhed Ejvinds. De værner om virksomhedens arv og har et stærkt fokus på at skabe nye forretningsmuligheder. Ved at investere i mennesker, nye koncepter og digitale salgskanaler skaber de tydelige resultater. Under corona-pandemien indførte de produktion og salg af cookies, og i dag leverer virksomheden via e-handel til flere europæiske lande. Ejerlederne har en tydelig entreprenørånd og stor respekt for hinandens kompetencer. Merrild Borggaard Jørgensen, Mads Borggaard Jørgensen, Jeppe Borggaard Jørgensen og Oliver Borggaard Jørgensen fra Ejvinds ApS er udpeget som en af Midt- og Vestjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Som ejerledere af produktionsvirksomheden Martin Munkebo A/S har Sidsel og Asmus Munkebo Hansen skabt markant vækst ved løbende at udvikle og forbedre den eksisterende forretning. Virksomheden producerer plastelementer og har i dag over 100 medarbejdere. Ejerlederne har øget kapaciteten med investeringer i faciliteter, maskiner og produktionsudstyr og sikrer, at nøglekompetencer føres videre, bl.a. ved at ansætte ekstra medarbejdere, så der er overlap mellem erfarne og nye. De spiller hinanden stærke: Asmus, der er diplomingeniør, bidrager med teknisk forståelse, mens antropolog Sidsel har fokus på trivsel og organisationsudvikling. Sidsel Munkebo Hansen og Asmus Munkebo Hansen fra Martin Munkebo A/S er udpeget som en af Midt- og Vestjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Nordjylland er Søren Hansen fra Bentax A/S og Morten Hybertz Bak fra S.P. Jensen A/S blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026.
Søren Hansen er ejerleder i Bentax A/S i Svenstrup og har målrettet udviklet virksomheden fra en mindre kaffeautomatforretning til en af Danmarks største uafhængige leverandører af kaffeløsninger. Under Sørens ledelse har Bentax skabt mange års vækst og styrket lønsomheden gennem klare, langsigtede investeringer i digitalisering, automatisering, AI og eget risteri. Han har opbygget en professionel organisation med ledelsesgruppe og ekstern bestyrelse og arbejder aktivt for en kultur, hvor ansvar, ordentlighed og tillid er udgangspunktet for både beslutninger og daglig drift. Søren Hansen fra Bentax A/S er udpeget som en af Nordjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Morten Hybertz Bak har med målrettede investeringer og tydeligt ansvarligt lederskab løftet S.P. Jensen markant og skabt dokumenterede resultater og en stærkere organisation. Virksomheden leverer håndværksydelser inden for bl.a. kloak, tømrerarbejde og brandsikring. Morten begyndte som projektleder i 2006, blev medejer i 2012 og direktør i 2019. Under hans ledelse har S.P. Jensen investeret i teknologi, materiel og opkøb, og medarbejderstaben er vokset fra 23 til cirka 160. Morten kombinerer solid forretningsforståelse med et klart socialt ansvar og arbejder aktivt for at hjælpe mennesker med personlige udfordringer tilbage på arbejdsmarkedet. Morten Gybertz Bak fra S.P. Jensen A/S er udpeget som en af Nordjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Sydjylland er Toke Værndal og Henrik Jensen fra 2care4 Group ApS og Michael Lindholm Jepsen og Danny Skovgård Skytte fra DM Greenkeeping ApS blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026.
Gennem målrettede investeringer har Toke Værndal og Henrik Jensen udviklet en lokal iværksættervirksomhed til en stor leverandør af lægemidler på det skandinaviske marked. Siden etableringen i 2005 har de styrket virksomhedens faglige kompetencer og ledelsesstruktur, samtidig med at de har prioriteret menneskelige værdier og opbygget et stærkt team gennem strategisk rekruttering. Som moderne ejerledere har de haft modet til at tænke nyt og bruge hinandens styrker aktivt, bl.a. ved at gå ind på nye markeder og uddelegere ansvar på en måde, der skaber fremdrift for virksomheden. På aftenen repræsenterede Toke 2care4 Group ApS sammen med sin ledsager Lene. Toke Værndal og Henrik Jensen fra 2care4 Group ApS er udpeget som en af Sydjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Michael Lindholm Jepsen og Danny Skovgård Skytte har på få år løftet DM Greenkeeping fra en lokal servicevirksomhed til en landskendt aktør med over 50 medarbejdere og aktiviteter uden for Danmarks grænser. Med tydelig investeringsvilje og et langsigtet strategisk fokus har de styrket virksomhedens konkurrencekraft gennem målrettede investeringer i nye markeder, teknologi og organisationsudvikling – bl.a. med ekspansion til Tyskland. De to ejerledere prioriterer et stærkt team og en kultur baseret på tillid, ansvar og ejerskab, hvor medarbejderne får plads til at træffe beslutninger og udvikle sig fagligt og personligt. På aftenen repræsenterede Danny DM Greenkeeping ApS med sin kollega Bjørn. Michael Lindholm Jepsen og Danny Skovgård Skytte fra DM Greenkeeping ApS er udpeget som en af Sydjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Sjælland er Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri ApS og Michael Hartmann Frandsen fra SeeSafe ApS blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026.
Anders Moestrup Rasmussen har drevet markant vækst i AKJ Industri med en klar strategi, hvor virksomheden vinder markedsandele fra konkurrenter i stedet for at opkøbe dem. Efter en international karriere som leder realiserede han sin ambition om egen virksomhed ved at opkøbe A/S P. K. Jeppesen & Søn. I dag rummer AKJ Industri seks selskaber og en ejendomsportefølje, og medarbejderstaben er vokset fra ca. 50 til 200.
Som ejerleder har Anders et tydeligt fokus på langsigtet udvikling og høj trivsel blandt medarbejderne. Han arbejder målrettet med generationsskifte og prioriterer at uddanne fremtidige talenter – her udgør lærlinge ca. 10 % af medarbejderne. Det skaber et stærkt fundament for AKJ Industris videre vækst. Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri ApS er udpeget som en af Sjællands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Michael Hartmann Frandsen er en ejerleder med en tydelig strategisk retning, der har skabt markant vækst i SeeSafe ApS. Virksomheden leverer komplette overvågnings- og sikkerhedsløsninger til både små og mellemstore virksomheder og til internationale koncerner og har i dag aktiviteter i 19 lande.
Michael stiftede SeeSafe ApS i 2008 sammen med en samarbejdspartner, som han siden har købt ud. Han har styrket virksomhedens konkurrenceevne gennem opkøb og målrettet produktudvikling i et marked med få, men store aktører. Samtidig har han løbende investeret i nye domicilejendomme – senest i 2025 – for at understøtte den fortsatte udvikling.
Som ejerleder fokuserer Michael på at sammensætte det rette team og sætte en klar strategisk kurs. Han prioriterer at uddelegere ansvar og give medarbejderne ejerskab over centrale processer, så de aktivt bidrager til virksomhedens retning og vækst. Michael Hartmann Frandsen fra SeeSafe ApS er udpeget som en af Sjællands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Hovedstaden er Julie Lykke Rina Sandlau Jacobsen fra Sandlau Holding ApS og Ulrik Krogh Andersen fra MEQU A/S blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026.
I mere end 25 år har Julie Lykke Rina Sandlau Jacobsen bygget Julie Sandlau op til et internationalt smykkebrand under Sandlau Holding med egen produktion i Vietnam. Med mod, risikovillighed og et skarpt strategisk blik har hun styrket virksomhedens værdikæde og dens position på markedet. Julie leder ud fra klare værdier, hvor vækst og menneskelige hensyn følges ad. Hun prioriterer medarbejdernes trivsel og socialt ansvar og har bl.a. etableret JS Academy, der uddanner medarbejdere i guldsmedfaget med fokus på lighed, sundhed og uddannelse. Julie Lykke Rina Sandlau Jacobsen fra Sandlau Holding ApS er derfor udpeget som en af Hovedstadens to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Som ejerleder har Ulrik Krogh Andersen løftet MEQU fra et eksamensprojekt til en global medicovirksomhed, der leverer mobile blodopvarmere. Med en baggrund som civilingeniør fra DTU bruger han sin tekniske indsigt til at sætte en tydelig, langsigtet retning for virksomheden og vælger konsekvent at geninvestere alle midler i videre udvikling. Hans vedholdenhed kommer især til udtryk i de ti år, det tog at opnå FDA-godkendelse.
De seneste år har MEQU skabt markant vækst drevet af eksportsalg og fremgang i USA. Ulrik er tæt på forretningen i alle udviklingsfaser – fra produktdesign til international skalering – og har et stærkt fokus på at tiltrække og ansætte de rette kompetencer, så virksomheden kan fortsætte sin vækstrejse. Ulrik Krogh Andersen fra MEQU A/S er derfor udpeget som en af Hovedstadens to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Fyn er Christian Falk fra CFB Industri ApS og Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau fra Rice A/S blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026.
Læs pressemeddelelse
Gennem praktisk håndværk og teknisk forståelse har Christian Falk skabt en succesfuld industrivirksomhed, der leverer specialløsninger inden for stål, rør og montage i tæt samarbejde med kunderne. Som uddannet smed har han gennem erfaring og nysgerrighed opbygget stærke kompetencer inden for ledelse, drift og forretningsudvikling, og han har blandt andet stået i spidsen for et vellykket virksomhedsopkøb. Som ejerleder er han tæt involveret i både produktion, kundepleje og udvikling af virksomheden. Han ved, at vækst kræver ansvarlige ledere, og har derfor styrket virksomhedens processer, ansvarsfordeling og ledelsesstruktur, så virksomheden ikke er afhængig af én person. Christian Falk er udpeget som en af Fyns to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Charlotte og Phillippe har formået at gøre deres iværksætterdrøm til en succesfuld forretning. Parret forlod et etableret liv i Paris for at begynde forfra i Danmark, og de har aldrig holdt sig tilbage fra at tage chancer. Eventyret startede på Madagaskar, hvor de uden erfaring med international handel købte en container med farverige tasker og sendte den til Danmark. Det blev grundlaget for en design- og livsstilsvirksomhed, der bringer glæde, personlighed og farver ind på markedet. Som ejerledere sætter de nærhed, kreativitet og humor i højsædet og vil skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan være sig selv. Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau er udpeget som en af Fyns to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
AGF modtager Årets Hyldest i Østjylland for en stærk og samlet indsats, hvor klubben har bragt det danske mesterskab til Aarhus efter en enestående sportslig præstation. Resultatet bygger ikke på én person alene, men på et tydeligt fælles arbejde fra både spillere, trænere og stab. Præstationen har gjort indtryk på fans og indbyggere i hele regionen og viser, hvad der kan opnås gennem tydeligt lederskab og en stærk fælles holdånd. På dagen repræsenterede CFO, Dan Jessen, AGF.
Jonas og Rune fra VEM Byg ApS er kåret som vindere af Årets Hyldest i Midt- og Vestjylland. Som ejerledere arbejder Jonas og Rune tæt på hverdagen i virksomheden, og de har en praktisk ledelsesstil, hvor de konsekvent prioriterer ordentlighed både internt og eksternt. Samtidig tager de aktivt ansvar for at styrke det lokale erhvervsliv gennem bestyrelsesarbejde i erhvervsforeninger og ved at støtte lokale iværksættere og startupvirksomheder, så nye virksomheder får bedre muligheder for at lykkes. Jonas Koldsø og Rune Bach fra VEM Byg ApS modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2026 i Midt- og Vestjylland.
Jens Rasmussen fra Eurowind Energy A/S er kåret som vinder af Årets Hyldest i Nordjylland. Gennem næsten to årtier har Jens bygget en international virksomhed med mere end 700 medarbejdere med fokus på grøn energi. Han samler et klart internationalt udsyn og høje ambitioner med et stærkt engagement i det lokale miljø. Jens har bl.a. støttet lokale idræts- og kulturinitiativer for unge talenter og foreningslivet og er med til at skabe muligheder og udvikling lokalt. På dagen repræsenterede CFO, Søren Bæk Just, Eurowind Energy A/S.
Jørgen Schou fra Jørgen Schou Holding A/S modtager prisen Årets Hyldest 2026 i Sydjylland for sin stærke og langvarige indsats i det sydjyske erhvervsliv. Gennem målrettede investeringer og visionære erhvervsprojekter har han været med til at styrke regionens virksomheder og skabe nye muligheder. Han har bygget en robust dansk handelsvirksomhed med global rækkevidde, som bidrager til vækst og nye arbejdspladser. Samtidig har han lagt fundamentet for virksomhedens fortælling og værdier, som en ny generation i dag fører videre og udvikler.
Jørgen Schou fra Jørgen Schou Holding A/S modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2026 i Sydjylland.
Krista og Steffen Steffensen, der står bag Liselund Fontænen A/S, er kåret som vindere af Årets Hyldest på Sjælland for deres mangeårige arbejde med at skabe virksomheder, vækst og tage samfundsansvar. Gennem konkrete initiativer og sociale projekter er de med til at styrke og udvikle Møn. Som ledere bruger de hver især deres særlige kompetencer. Steffen bidrager med strategisk udsyn, virksomhedserfaring og bestyrelsesarbejde, mens Krista samler mennesker, bygger netværk og skaber fællesskaber, der vokser og udvikler sig. Krista Steffensen og Steffen Steffensen fra Liselund Fontænen A/S modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2026 på Sjælland.
Helle Achilles, administrerende direktør i Tiponi, modtager Årets Hyldest 2026 i Hovedstaden for sit arbejde med mennesker, der falder uden for fællesskabet. Tiponi tilbyder helhedsorienterede forløb for borgere inden for bl.a. beskæftigelse, børn og familier samt botilbud. Social ansvarlighed er kernen i Tiponi, der hjælper børn, unge og voksne til større trivsel, udvikling og livskvalitet. Helle deler aktivt Tiponis erfaringer uden for virksomhedens egne rammer for at skabe størst mulig effekt.
Gennem årtier har han som investor, forperson, mentor og business angel sat tydelige spor i fynsk og dansk erhvervsliv og været med til at løfte mange startups fra idé til bæredygtig virksomhed. Med stor generøsitet har han delt sin erfaring og sit netværk og på den måde inspireret nye generationer af ejerledere. Hans målrettede engagement har styrket erhvervslivet og skabt arbejdspladser på Fyn. Med sit livslange bidrag og sin enestående evne til at skabe værdi for andre er han en klar og velfortjent modtager af denne anerkendelse. Torben Frigaard Rasmussen modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2026 på Fyn.
Vi hylder passionen, drivkraften og de ekstraordinære præstationer.
Ved hver regionskåring kåres en ejerleder, der har skabt stærke resultater og drevet sin virksomhed med tydelig retning. De syv regionsvindere går videre til landskåringen, hvor årets landsvinder kåres.
Med årets tema sætter vi også fokus på de ejerledere, der har investeret strategisk og styrket deres position i et marked i forandring. To finalister fra hver region går videre til landskåringen.
I hver region uddeles en særlig pris til en lokal ejerleder og/eller erhvervsperson, som gennem sit utrættelige engagement har gjort en betydelig forskel og sat et markant præg på sit nærområde.
Til landskåringen uddeles en national hæderspris, som går til en ejerleder, der over tid har skabt bemærkelsesværdige resultater og er blevet et forbillede i erhvervslivet.
"Selve udvælgelsen af finalister og kåringerne forløb meget professionelt, og facilitatoren formåede at bringe relationerne på tværs af alle regioner i spil – relationer, som vi, der først deltog ved finalen, fik et rigtig godt indblik i."
Tidligere deltagerI en verden præget af forandring er ejerledernes evne til at investere strategisk afgørende for at skabe vækst. Med de rette investeringer kan ejerledere åbne dørene til nye markeder, banebrydende teknologier og stærkere produkter – samtidig med, at de styrker virksomhedens robusthed over for økonomiske udsving.
Men investeringer handler om mere end kapital. Det handler også om timing, prioritering og modet til at handle – også når tiderne er omskiftelige og uforudsigelige.
Til Årets Ejerleder 2026 dykker vi ned i centrale spørgsmål som:
Mette Christiansen
Paula Løve Weibel