Bliv opdateret på nyt inden for skat, moms og regulering i den finansielle sektor
Bliv opdateret på ny og kommende lovgivning, nyt fra Finanstilsynet og skattemyndighederne samt andre nyheder målrettet finansielle virksomheder i denne webinarrække. Du får bl.a. indsigt i de vigtigste nyheder og aktuelle forhold inden for skat, moms, regnskab og regulering. Derudover sætter vi fokus på udvalgte emner, der er særligt relevante for den finansielle sektor.
Du vil få et overblik over nyheder inden for:
I denne webinarrække får du således en samlet opdatering på tværs af de forskellige fagdiscipliner - styret af aktualiteten.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs i webinarerne, og du vil møde flere af PwC's specialister inden for de konkrete emner på dagen.
Webinarrækken er målrettet CXO’er, økonomi-, skatte-, revisions- og juridiske chefer, compliance- og risikoansvarlige – samt andre med behov for overblik over ny regulering. Fokus er især på regler, der gælder for penge- og realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber, fondsmæglere, kapitalforvaltere og betalingsinstitutter.
I tilfælde af overtegning forbeholder vi os retten til at tildele pladser efter målgruppen.
3 grunde til at deltage:
Dato: Torsdag den 18. september 2025, kl. 08:30-09:30
På dette webinar dykker vi ned i den geopolitiske situation og ser på konsekvenserne for den finansielle sektor. Vi giver også en status på DORA, efter reglerne trådte i kraft i januar 2025 – med indblik i, hvilke erfaringer de finansielle virksomheder har gjort sig, og hvad der bør prioriteres i resten af året.
Som altid får du et overblik over de seneste nyheder inden for regnskab, moms, skat og finansiel regulering – herunder ny praksis og opdateringer fra myndighederne.
Dato: Torsdag den 18. december 2025, kl. 08:30-09:30
På dette webinar får du en gennemgang af julebrevene fra Finanstilsynet, hvor vi dykker ned i udvalgte opmærksomhedspunkter til brug for regnskabsaflæggelsen for 2025. Vi stiller også skarpt på nyheder fra ESMA og EBA.
Derudover giver vi som altid et overblik over generelle nyheder og aktuelle problemstillinger inden for skat, moms, regulatoriske og regnskabsmæssige forhold.
Dato: Torsdag den 26. marts 2026, kl. 08:30-09:30
På dette webinar stiller vi skarpt på EBA’s work programme for 2026 og udmeldinger fra Finanstilsynet. Vi ser blandt andet nærmere på om ‘compliance-presset’ bliver lempet eller blot har skiftet fokus. Vi dykker også ned i aktuelle problemstillinger og generelle nyheder og giver vores bud på hvor de finansielle virksomheder kommer til at fokusere fremadrettet.
Derudover giver vi som altid et overblik over generelle nyheder og aktuelle problemstillinger inden for skat, moms, regulatoriske og regnskabsmæssige forhold.
Dato: Torsdag den 11. juni 2026, kl. 08:30-09:30
På dette webinar bliver du opdateret på den finansielle lovgivning, hvor vi særligt fokuserer på de nye love som Folketinget vedtog inden sommerferien. Hertil vil vi give gode råd til selvangivelsen 2025 inden afleveringsfristen den 30. juni 2026.
Som altid får du et overblik over de seneste nyheder inden for regnskab, moms, skat og finansiel regulering – herunder ny praksis og opdateringer fra myndighederne.
Kristel Maria Kophmann Jensen
Freja Ekenberg