I en tid præget af geopolitisk uro, stigende og mere avancerede cybertrusler samt skærpet regulering på tværs af Europa, såsom NIS2, DORA og AI Act, er cybersikkerhed en afgørende del af at beskytte forretningen, styrke konkurrencekraften og sikre et effektivt beredskab, når hændelser opstår.
Derfor er vi i PwC glade og stolte over, at vi er blevet udpeget som Leader i analysen The Forrester Wave™: Cybersecurity Consulting Services in Europe, Q4 2025. Det afspejler vores fokus på at gøre cybersikkerhed til en naturlig del af virksomheder og organisationer, der beskytter værdier, skaber tillid og gør virksomheder bedre rustet til at udnytte digitale muligheder.
I rapporten fremhæver Forrester bl.a. følgende om PwC:
PwC ser cybersikkerhed som en integreret del af at skabe og beskytte forretningsværdi. PwC arbejder målrettet på at sikre, at innovation og udvikling altid understøtter dette mål. Gennem strategisk kompetenceplanlægning og brug af predictive analytics og machine learning sammensætter PwC de rette specialister og ledelsesprofiler til opgaven. Det sikrer, at rådgivningen altid er drevet af de kompetencer, kunderne har brug for – og at eksperterne løbende udvikler indsigt på tværs af brancher og forretningsområder.
PwC udvikler driftsmodeller og strategier, der omsættes til konkrete løsninger i kundernes processer, teknologier og arbejdsrutiner. Fokus er på at gøre cybersikkerhed til en integreret del af organisationens daglige beslutninger og forretningsdrift. Derudover tilbyder PwC rådgivning og sparring til ledelser og bestyrelser, herunder coaching af CISO’er, så cybersikkerhed får den nødvendige opmærksomhed og prioritet på det strategiske niveau.
Kunder fremhæver PwC for at kunne levere store og komplekse projekter effektivt med høj faglighed og specialister på tværs af hele cybersikkerhedsområdet og alle erfaringsniveauer.
Ifølge Forrester er PwC et oplagt valg for organisationer, der søger en europæisk samarbejdspartner med skalerbarhed, fleksibilitet og en leverancemodel baseret på best practice udviklet af erfarne specialister. Rapporten fremhæver PwC’s evne til at tilpasse rådgivningen til regionale forhold, kulturelle forskelle og forretningsmæssige mål.
”Vi er glade for anerkendelsen og stolte over, at PwC i Europa er blevet fremhævet som en af de førende inden for cybersikkerhedsrådgivning. Cybersikkerhed er i dag et fundament for tillid, vækst og robusthed – og et fælles ansvar på tværs af organisationer. PwC kombinerer global erfaring med lokal indsigt og hjælper virksomheder i hele Europa med at håndtere cyberrisici og skabe tryghed i en digital verden.”
Christian Kjær,Partner, Technology & Security, PwC DenmarkPwC i Danmark har 100 specialister, der rådgiver virksomheder om cyber- og informationssikkerhed – både på strategisk og operationelt niveau.
Forrester anbefaler eller promoverer ikke specifikke virksomheder, produkter eller tjenester, der indgår i deres analyser. Rapportens vurderinger er baseret på de bedst tilgængelige oplysninger og afspejler analytikernes vurdering på tidspunktet for offentliggørelsen. Vurderingerne kan ændre sig over tid.
Læs mere om Forresters objektivitet her.
Malene Fagerberg
Marc Jerner
Morten Friis