Folketinget giver svar på spørgsmål om økonomiske dispositioner i energi- og forsyningsselskaber

Spørgsmål om udskydelse af sambeskatning

Der blev spurgt, om vandsektorloven tillader, at et vandselskab udskyder afregning af sambeskatning til sit moderselskab for at udjævne taksterne, eller om en sådan disposition udgør en ulovlig likviditetsbalancering mellem selskaberne.

Som svar på spørgsmålet har Klima-, Energi- og Forsyningsministeren henvist til Energistyrelsen, som har vurderet, at vand- og spildevandsselskaber skal overholde grundprincippet i vandsektorlovens § 19, stk. 4. Bestemmelsen fastlægger, at aftaler, der indgås af vandselskaber med koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsvilkår.

Vandselskaber må ikke omgå selskabernes retlige forpligtelser, som også gælder skatteretlige forpligtelser. Energistyrelsen vurderer derfor, at det vil stride imod vandsektorlovens formål, hvis afregning af sambeskatning udskydes for at udjævne taksterne. Der henvises desuden til Skatteministeriets regler for sambeskatning.

Desuden er vandselskaber underlagt ”hvile-i-sig-selv”-princippet, som er reguleret i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, og vandforsyningslovens § 52 a. Princippet medfører, at vandselskabernes disposition over deres kapital skal foregå forsvarligt.

Spørgsmål om interne ”gældsbreve” mellem vandselskab og serviceselskab

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har svaret på, om vandselskabet må bruge interne gældsbreve som finansieringsform mellem et vandselskab og et fælles serviceselskab, og hvordan finansieringsformen adskiller sig fra koncerninterne lån, der ikke er tilladt efter reglerne om vandtætte skotter.

Vandsektorlovens § 19, stk. 2, tillader, at vandselskaber kan benytte et fælles serviceselskab til servicefunktioner. Serviceaktiviteterne skal holdes regnskabsmæssigt adskilt – både mellem vandselskaberne og de øvrige forsyningsområder.

Som udgangspunkt er interne gældsbreve tilladt som finansieringsform, så længe finansieringsaftalerne indgås på markedsvilkår og overholder ”hvile-i-sig-selv”-princippet. Det vil sige, at vandselskabets finansieringsudgifter skal være nødvendige i forhold til vandselskabets hovedvirksomhed. Vandsektortilsynet fører tilsyn og kan fastsætte en markedspris, hvis aftaler ikke vurderes at være markedsmæssige.

Spørgsmål om ulovlige udlodninger og modregning i kommunalt ejede forsyningsselskaber i forhold til stoploven

Det er blevet afklaret, om brug af midler på tværs af kommunale forsyningsselskaber uden klar lovhjemmel kan anses som ulovlig udlodning, der fører til modregning i kommunens bloktilskud i henhold til stoploven (bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandselskaber).

Stoploven indeholder modregningsregler, der skal forhindre kommuner i at foretage udlodning af værdier fra de kommunale forsyningsselskaber. Stoploven bidrager til, at forbrugerfinansierede værdier i vandsektoren forbliver i sektoren, hvilket understøtter overholdelse af ”hvile-i-sig-selv”-princippet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren svarer, at stoploven ikke i sig selv regulerer lovligheden af udlodninger, men at ulovlige udlodninger typisk vil være i strid med ”hvile-i-sig-selv”-princippet.

Kommunerne har desuden en klar registreringspligt for alle udlodninger – også koncerninterne overførsler – hvor udlodning ikke sker direkte til kommunen, jf. stoplovens § 2, stk. 3.

Hvis der har fundet udlodninger sted, som er sket uden klar lovhjemmel, kan det føre til modregning i kommunens bloktilskud.

Spørgsmål om serviceselskab, overskud og tilbageførsel i varmesektoren

På varmeforsyningsområdet er der stillet spørgsmål ved, om en efterfølgende tilbageførsel af overskud fra driftsafregning i serviceselskaber i en forsyningskoncern kan opfattes som ulovlig cash pooling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren svarer, at aftaler om afregning med et serviceselskab skal foregå på markedsmæssige vilkår ifølge varmeforsyningslovens § 21b. Det betyder, at der i aftalen kan indgå en avance, så længe avancen er markedsmæssig – også inden for samme koncern.

Praksis for varmeselskaber er altså anderledes end praksis for vandselskaber, hvor prisen for serviceydelser fra koncernforbundne selskaber skal ske til kostpris.

Hvis Forsyningstilsynet konstaterer, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, kan tilsynet gribe ind og pålægge varmeselskaberne at afvikle det overskydende beløb i varmepriserne. Det er dermed muligt for varmeselskaberne at have koncerninterne finansielle forhold uden at bryde med ”hvile-i-sig-selv”-princippet, hvis varmeforsyningslovens principper om markedsvilkår og gennemsigtighed overholdes.

PwC’s anbefalinger til forsyningsselskaberne

Svarene understreger betydningen af at sikre klare, dokumenterede og markedsmæssige aftaler mellem selskaber i energi- og forsyningskoncerner. Særligt gælder dette koncerninterne finansielle dispositioner, hvor gennemsigtighed og overholdelse af ”hvile-i-sig-selv”-princippet er afgørende.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med Klima-, Energi- og Forsyningsministerens svar eller til den økonomiske regulering af vand- og varmesektoren generelt, er du velkommen til at kontakte en af PwC’s faglige eksperter.