Indberetningen til de økonomiske rammer gælder alle større vand- og spildevandsselskaber og løber fra den 1. marts til den 15. april 2026. I år skal de større drikkevandsselskaber indberette til Vandsektortilsynets benchmarking og vil på den baggrund få udmeldt nye individuelle effektiviseringskrav, som vil være gældende for de økonomiske rammer for 2027 og 2028. Vi gennemgår nedenfor de væsentligste ændringer og opmærksomhedspunkter i årets vejledninger.
Vandsektortilsynet ændrer processen for indberetning af tillæg til finansieringsomkostninger, så al dokumentation fremover skal indberettes ét sted i fane F. Fremover skal selskaberne ikke længere vedhæfte særskilte finansieringsbilag under de enkelte tillæg. Omkostningerne skal fortsat fordeles på de enkelte tillægsansøgninger, som selskaberne vurderer, at de vedrører, men oplysninger om bagvedliggende lån og fordeling mellem tillæg skal nu indberettes samlet.
I den forbindelse har Vandsektortilsynet udarbejdet en ny skabelon til redegørelse for fordelingen af finansieringsomkostninger, som kan bruges ved indberetningen.
Vandsektortilsynet har i forlængelse af sidste års indberetning øget sit fokus på udskiftning af eksisterende aktiver, når der søges om tillæg til nye omkostninger eller aktiviteter.
Årsagen til det skærpede fokus er, at selskaberne kun bør få et tillæg til den meromkostning, som selskaberne har, hvis der i forbindelse med et nyt tillægsprojekt udskiftes eller opgraderes eksisterende aktiver, som allerede indgår i den økonomiske ramme. Det kunne fx være tilfældet, når drikkevandsselskaberne udskifter mekaniske vandmålere med elektroniske vandmålere.
Tilsynet har derfor udarbejdet en ny skabelon, som vand- og spildevandsselskaberne kan benytte, hvis der ved et nyt tillægsprojekt udskiftes eller opgraderes eksisterende anlæg, som allerede indgår i de økonomiske rammer.
Alle ansøgninger efter § 10 skal fremover indberettes i fane B. Det gælder også ansøgning om nye tillæg til betalinger til projektejers medfinansieringsprojekter, som er anmeldt efter tidligere regler, samt tillæg til tilbagebetaling af bidrag og takster mv. inklusive renteomkostninger for tidligere år. Tidligere skulle tillæggene søges i fane F i det første år, hvor omkostningerne blev indberettet.
Hvis et spildevandsselskab for et medfinansieringsprojekt, der er anmeldt efter de tidligere regler, aftaler med projektejer, at selskabet skal varetage drift og vedligehold af projektet, omfattes aktiviteten af hovedvirksomheden, og der kan derfor søges et særskilt tillæg til de afledte omkostninger efter ØR-bekendtgørelsens § 11.
Vandsektortilsynet har opdateret CAPEX-arket, som bruges til indberetning af anlægsaktiver og opgørelse af anlæggenes netvolumen.
Fremover skal den faktiske energiproduktion indberettes direkte i CAPEX-arket i stedet for i VandData, som tidligere var tilfældet. Vandsektortilsynet bruger oplysningerne om energiproduktion til at korrigere de endelige netvolumenmål for energiproduktionsanlæg, så selskaberne kun opnår netvolumen for den energi, der produceres på anlægget og afsættes eksternt.
Der indføres desuden en ny mulighed for at registrere ejerandele i aktiver, hvis man ejer et aktiv i fællesskab med andre selskaber. Med den nye funktion kan selskaberne nu angive præcise ejerandele af anlæg, så aktivmængder og afskrivninger fordeles proportionalt og korrekt mellem selskaber, der har fælles ejerskab over aktiver.
Der bliver også indført hjælpefaner med genanskaffelsespriser ifølge pris- og levetidskataloget, der kan bruges vejledende til opgørelse af CAPEX-netvolumen. Hjælpefanerne gør det tydeligt for selskaberne, hvilke værdier der ligger bag beregningerne og øger gennemsigtigheden i datagrundlaget.
Vandsektortilsynet har præciseret, at aktiviteter/anlægsaktiver, der indberettes efter ØR-bekendtgørelsens § 10‑tillæg, ikke skal indberettes til benchmarkingen.
Dette skyldes, at omkostninger, der er omfattet af §10, ikke indgår i benchmarkingen. Omkostningerne er ikke omfattet af effektiviseringskrav, og derfor skal der ikke opgøres netvolumen på baggrund af aktiviteterne/anlæggene.
Vejledningen indeholder en række øvrige præciseringer, som kan have effekt på det endelige netvolumenmål.
For zoneopdeling henvises der nu eksplicit til en ny vejledning udarbejdet af DANVA, Vejledning til brug for udarbejdelse af vandselskabernes zonekort DANVA vejledning nr. 112, version 1.0. Zonekortvejledningen har til formål at sikre, at vandselskabernes zonekort udarbejdes på et konsistent og ensrettet grundlag.
Derudover præciseres definitionen af indre city, hvor aktiver kan indberettes uanset deres placering inden for kvadratcellen. Det betyder, at aktiverne ikke længere behøver at ligge i den konkrete gågade, ensrettede vej eller det fredede område, der udløser zoneklassifikationen.
Sluttelig indføres en indberetning af debiteret vandmængde i eget forsyningsområde i VandData.
Indberetningen til Vandsektortilsynet finder sted parallelt med revisionen af årsregnskaberne, og processen kan derfor blive presset. Vi anbefaler, at man igangsætter arbejdet med indberetningen i god tid.
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med høringen, vejledningerne eller har brug for hjælp til indberetningen, er du velkommen til at kontakte vores faglige eksperter.
Vejledningerne kan findes under “Høringer” på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
Andreas Albers Rasmussen