PwC’s Hackschool var en vigtig del af Jonathan Frystyks vej ind i PwC. Forløbet gav ham praktisk erfaring med teknologi, data, AI og sikkerhed, hvilket han ikke oplevede i samme omfang på universitetet.
“Hackschool gav mig et nyt perspektiv på mine fremtidige karrieremuligheder. Jeg fik indsigt i, hvordan PwC arbejder, lærte arbejdsmetoder, der anvendes i praksis, og opbyggede et netværk med andre studerende,” fortæller Jonathan. Hackschool styrkede ikke kun de tekniske færdigheder, men motiverede ham også til at søge videre som graduate i PwC.
“Det, der gør Hackschool særligt, er det tværfaglige fællesskab. Det var inspirerende at arbejde sammen med folk med forskellige baggrunde og lære fra eksperterne i PwC,” siger Jonathan.
For ham var det også en øjenåbner at prøve de samme værktøjer og problemstillinger, som man møder i det daglige arbejde. “Det gav mig et klart billede af mulighederne både under studiet og i starten af karrieren”.
Efter Hackschool startede Jonathan som graduate i PwC, og for ham har forløbet været et vigtigt springbræt til en karriere som konsulent i PwC.
Vil du udvikle dine færdigheder inden for data, cybersikkerhed, AI, digital strategi og transformation, udvide dit netværk og opleve, hvordan teori omsættes til praksis?