DONG Energy er netop kåret som årets vinder af ”C20 Regnskabsprisen 2017”. Årsrapporten fra energikoncernen er af højeste kvalitet og har et meget højt informationsniveau. Desuden udmærker årsrapporten sig med en stærk præsentation af årets finansielle performance og en stærk markedsbeskrivelse. Sådan lød det fra dommerkomiteen, da prisen blev overrakt ved en stor kåring hos PwC i Hellerup.
Den uafhængige dommerkomité har ved udvælgelse af vinderen lagt vægt på, at DONG Energy i år præsenterer en årsrapport af højeste kvalitet, der både er informativ, læsevenlig og overskuelig. Den udmærker sig desuden inden for alle tre temaer: Året der gik, det fremadrettede og det dynamiske.
”DONG Energy præsenterer i år en læsevenlig årsrapport af særdeles høj kvalitet, der fortjener anerkendelse på hvert af de tre temaer. Energikoncernen har en meget stærk præsentation af virksomhedens finansielle performance i året, der gik, og der er en god afveksling mellem verbal og grafisk information,” lød det bl.a. fra dommerkomitéen.
DONG Energy giver desuden regnskabslæseren et godt indblik i den markedssituation, som energikoncernen driver virksomhed i. Regnskabslæseren kan finde oplysninger om udviklingen i de forskellige energikilder, installation af havvindkapacitet og forventede udbud, som DONG Energy står overfor. Dette følges op af en god beskrivelse af de strategiske mål, som DONG Energy har fastsat både på kort og på langt sigt.
”Årsrapporten indeholder meget stærke segmentbeskrivelser, og der er en rigtig god sammenhæng til andre dele af årsrapporten. Flere noter er bl.a. specificeret på de enkelte segmenter,” lød det videre i dommerkomitéens begrundelse.
Dommerkomitéen har desuden bemærket, at vinderen gennem de senere år har lagt et stort arbejde i regnskabsaflæggelsen, og det er tydeligt, at DONG Energy løbende arbejder med årsrapporten som kommunikationsværktøj og via årsrapporten kommunikerer med sine stakeholders.
”Der er tale om en meget læsevenlig årsrapport med en høj informationsværdi, som er et klart eksempel til efterfølgelse for andre virksomheder, der ønsker at arbejde med årsrapporten som kommunikationsværktøj,” hed det fra dommerkomitéen.
Dommerkomitéen bemærkede afslutningsvis, at DONG Energy – selv om koncernen først blev børsnoteret i 2016 – allerede nu aflægger en årsrapport på højeste niveau. Det er da heller ikke første gang, at virksomheden modtager en pris for sin årsrapport. I 2015 blev DONG Energy hædret for at have udarbejdet den bedste årsrapport blandt de ikke-børsnoterede virksomheder.
Bag bedømmelserne af C20-selskabernes regnskaber står en uafhængig dommerkomité, som PwC er sekretariat for. C20 Regnskabsprisen uddeles årligt til den C20-virksomhed, hvis årsrapport udmærker sig særligt inden for tre udvalgte temaer, og som kan skabe inspiration for andre virksomheder. De tre temaer er:
Novo Nordisk (2016), TDC (2015), Carlsberg (2014), Novo Nordisk (2013)
Der uddeles i alt tre priser:
Vinderne vurderes og udvælges af en professionel, uafhængig og bredt sammensat dommerkomité. Dommerkomitéen består af følgende medlemmer: