Kasper Fangel fra ISS kåres som Rising Star 2018/19

12/06/19

Årets unge talenter med potentiale til at blive næste generation af CFO’er er netop kåret, og blandt årets to vindere er Kasper Fangel fra ISS. Priserne som Rising Stars er uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm.

Kasper Fangel er 39 år og blev i 2019 udnævnt til Head of Group Finance i ISS World Services. Han har ansvar for en lang række gruppefunktioner, herunder accounting, financial systems, CFO financial advisory services og financial planning & analysis.

“Kasper Fangel kåres som dette års CFO Rising Star på grund af sine egenskaber inden for performance management, herunder strategi, regnskab og business controlling. Kasper Fangel har det seneste år skabt betydelige resultater for ISS, bl.a. som projektansvarlig for finans med ansvar for design og eksekvering af ISS´s accelererede Globale Strategi,” hedder det i begrundelsen fra den uafhængige jury.

Kasper Fangel hædres desuden for sin rolle i arbejdet med at effektivisere finansafdelingen i ISS, herunder ændringen af organisationens finansstruktur samt etableringen af Group Finance, som i dag fungerer som et centralt anker for core finance i ISS.

“Kasper Fangels potentiale til at blive en del af næste generation af CFO’er skyldes desuden hans stærke evner inden for ledelse. Kasper Fangel fokuserer i sin kommunikation på samarbejde, inklusion og forventningsafstemning, og han formåede at opnå en af de højeste leder-ratings i organisationens seneste årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse,” lød det videre fra den uafhængige jury i forbindelse med kåringen. 

Ifølge Kasper Fangel selv er gennemsigtighed, tillid og empowerment nøgleord for ham, og han er medskaber af ISS’ Finance Trainee Program, som har skabt stærke talenter.

Kasper Fangel er uddannet cand.merc.aud. fra CBS i 2006.

Øvrige priser

Ud over Kasper Fangel blev også Kasper Roseeuw Poulsen, VP Finance, IT, Procurement & Administration i Novo Nordisk China, kåret som Rising Star, og prisen som Årets CFO gik til Marianne Wiinholt, Executive VP og CFO i Ørsted. Kåringerne fandt sted 12. juni 2019 hos PwC i Hellerup.

Juryen bag Årets CFO Rising Stars

  • Jesper Sabroe, VP Group Finance, Carlsberg
  • Lars Jønstrup Dollerup, Executive VP og CFO, Hempel
  • Lars Vestergaard, CFO, FLSmidth
  • Stig Pastwa, CFO, CIP

Kontakt os

Malene Billund

Presseansvarlig, PwC Denmark

Tlf: 5133 2378

Følg PwC