PwC opnår vækst på 11 procent og nærmer sig 3 mia. kr i omsætning

01/10/19

For fjerde år i træk opnår PwC en gennemsnitlig tocifret vækst, og omsætningen nærmer sig DKK 3 mia. Det viser PwC’s netop offentliggjorte årsrapport for 2018/19. Væksten dækker over fremgang inden for alle forretningsområder og markedssegmenter.

PwC’s netop offentliggjorte årsrapport viser, at revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomheden med en omsætning på DKK 2,9 mia. har opnået en flot organisk vækst på hele 11 %. PwC har samtidig skabt vækst inden for alle forretningsområder: revision, skat og rådgivning.

”Vi er meget stolte over og tilfredse med, at alle vores tre forretningsområder bidrager til vores flotte organiske vækst på 11%. Vi glæder os over, at vores kunder finder PwC og vores kompetencer relevante, således at vi kan samarbejde om at løse væsentlige problemstillinger - herunder i relation til revision, og compliancekrav, komplekse skatteforhold, transaktioner samt cybersikkerhed og digitalisering,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC og henviser til PwC’s purpose om at styrke tilliden i samfundet.

PwC betjener alle dele af dansk erhvervsliv

PwC har samtidig en flot markedsudvikling på tværs af alle kundesegmenter og samarbejder således med alle dele af dansk erhvervsliv, fra de største virksomheder til ejerlederne, og offentlige institutioner. Det gælder fx alle C25-virksomheder, hvor PwC er revisor for 6o % af selskaberne.

”Vi oplever en positiv udvikling og vækst på tværs af alle vores forskellige markedssegmenter. Det er ikke mindst takket være vores dygtige medarbejdere og partnere, der med stort engagement og i fællesskab når nye mål med fokus på høj kvalitet,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.

PwC opnår det bedste image i branchen i årets imagemåling fra IFO, og det er særligt bemærkelsesværdigt, at PwC’s medarbejdere og partnere springer ind i top 5 i Danmark i år.

”De rette talenter med de rigtige kompetencer er forudsætningen for, at vi kan gøre en forskel for både vores kunder og samfundet, og vi er stolte over, at vores medarbejdere og partnere igen i år anerkendes af dansk erhvervsliv for at være branchens dygtigste og mest engagerede, og at PwC ligger helt i top i årets imagemåling,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.

I årets løb har endnu flere valgt at gøre karriere i PwC, og antallet af medarbejdere er i det forgangne år steget med godt 200, så PwC nu har 2.414 medarbejdere og partnere.

Fokuseret og specialiseret tilgang

Årets forretningsmæssige succes skyldes især PwC’s tilgang til markedet, hvor der arbejdes med en relationsdrevet og fokuseret tilgang, hvor kunden altid sættes i centrum:

”Vores mål er fortsat at have Danmarks stærkeste revisionsforretning. Samtidig ønsker vi at være en markant spiller på rådgivningsområdet, hvor vi bl.a. har udvidet vores kompetencer inden for public og operations consulting samt styrket vores dominerende markedsposition inden for rådgivning til den finansielle sektor,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen og understreger, at PwC derudover har en topplacering i markedet for rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder.

Vigtige PwC-tal

  • Vækst: 11 %
  • Omsætning i DKK: 2,9 mia.
  • Medarbejdere og partnere: 2.414 (195 flere end sidste år)
  • Kundeandel blandt C25-selskaberne: 60 % inden for revision og 100% inden for revision, skat og/eller rådgivning.
  • Øvrige kundeandele:
    • De største virksomheder: 91 %
    • De store og mellemstore virksomheder: 25,4 % 
    • De mindste virksomheder: 6,5 % 
    • Omsætningsvækst offentlige virksomheder: 17,3 %
       

Kontakt os

Mogens Nørgaard Mogensen

Senior Partner og adm. direktør, Statsaut. revisor, PwC Denmark

Tlf: 3945 3232

Malene Billund

Presseansvarlig, PwC Denmark

Tlf: 5133 2378

Følg PwC