Brian Granberg fra Pandora kåres som CFO Rising Star 2020

27/05/20

Årets unge talenter med potentiale til at blive næste generation af CFO’er er kåret, og blandt årets to vindere er Brian Granberg fra Pandora. Priserne som Rising Stars er uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm.

Brian Granberg er 36 år og blev i 2020 forfremmet til Vice President, Global Functions Finance hos Pandora. I denne rolle er han Business Partner for det meste af CXO-suiten og har budgetansvar for samtlige gruppefunktioner.

Brian Granberg kåres som dette års Rising Star på grund af sine stærke kompetencer og erfaringen indenfor finance og økonomi. Endvidere fremhæves hans ledelsesresultater, ikke mindst i forhold til at udvikle talenter inden for business partnering, ligesom hans kommunikationsevner og evne til at skabe værdi for virksomheden har været afgørende parametre,” hedder det i begrundelsen fra den uafhængige jury. 

I 2018, som Head of IR, var Brian med til at levere den næstbedste årsrapport i Danmark, og Pandoras ’shareholder perception’ opnåede status af ’best-in-class’. I 2019 blev Brians lederegenskaber desuden belønnet med en af de højeste ratings i Finans. I sin nuværende rolle som Vice President har Brian været finanspartner på en såkaldt online fulfillment løsning, som har resulteret i, at Pandora online handel vokser 30 % om året.

Brian Granberg har i sin tid i Pandora opnået betydelige resultater og hædres desuden for at være tydelig omkring CFO’ens opgave med værdiskabelse og for sine refleksioner om CFO’ens rolle og udfordringer. Kort sagt har Brian Granberg med sine bare 36 år potentiale til at blive næste generation af CFO’er,” lyder det videre i juryens begrundelse.

Brian Granberg er uddannet M.Sc. Technology Based Business Development fra Aarhus Universitet i 2011.

Øvrige priser

Ud over Brian Granberg blev også Mette Ingeman Pedersen, Nordea, kåret som Rising Star, og prisen som Årets CFO gik til Heine Dalsgaard, CFO i Carlsberg. Dette års pris uddeles af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm. Oplev Årets CFO 2020 i interview med Cecilie Beck, når PwC sender live fra online eventet ‘CFO’ens agenda’ den 28/5 kl. 15:00-16:00. Her kan du bl.a. høre Heine Dalsgaard fortælle om sin rolle i Carlsberg, herunder hans syn på håndteringen af COVID-19 - og fremtiden.

Juryen

  • Anders Kronborg, CFO/EVP, Leo Pharma A/S
  • Hans Carstensen, CFO/EVP, Egmont International Holding A/S
  • Tor Lønnum, CFO, Falck A/S
  • Søren West Lonning, CFO, Chr. Hansen A/S
  • Sisse Fjelsted Rasmussen, CFO, Stark Group A/S
  • Mikael Storm Frederiksen, Partner, Zeuthen Storm.

Kontakt os

Malene Billund

Presseansvarlig, PwC Denmark

Tlf: 5133 2378

Følg PwC