Halvdelen af de danske CFO’er forventer tab i omsætningen på mere end 10 %

29/05/20

8 ud af 10 CFO’er forventer tab i omsætning som konsekvens af COVID19-krisen, og halvdelen forventer endda et tab på mere end 10 % i omsætning. Det får flere CFO’er til at planlægge omkostningseffektiviseringer, ligesom en høj andel fortsat forventer at afskedige. Det viser PwC’s seneste CFO Pulse Survey 2020.

En undersøgelse fra PwC med svar fra flere end 867 CFO'er fra 24 lande viser, at 49 % af de danske CFO’er forventer tab i omsætningen. Til sammenligning forventer 57 % af de globale CFO’er det samme.

Nedlukningen har haft en meget negativ betydning for virksomhedernes muligheder for at skabe omsætning, ligesom forbrugertilliden er rekordlav. Så selvom der nu er flere virksomheder, der har fået lov til at åbne igen, kan man ikke forvente, at de kommer op på niveauet før krisen før om mange måneder - måske år,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og senior partner i PwC.

CFO’er spænder livremmen ind

Fald i omsætningen får CFO’erne til at planlægge omkostningseffektiviseringer for at reducere effekten på bundlinien. Det svarer 82 % af de danske økonomidirektører, hvilket er en stigning på godt 10 procentpoint i forhold til samme måling for ca. en måned siden (73 %). Samtidig planlægger 31 % af de danske CFO’er at ændre virksomhedens plan for finansiering. Til sammenligning gælder det 43 % globalt.

Mange virksomheder er nødt til at ændre deres plan for finansiering, i takt med at deres omsætning dykker. Det kan dog være problematisk i en tid, hvor mange virksomheder er udfordret af lav soliditet. For hvis ikke virksomheden har aktiver, der kan stilles sikkerhed i, er det typisk svært at låne penge i banken - ikke mindst i usikre tider som nu,” forklarer Mogens Nørgaard Mogensen. 

Forventninger til afskedigelser fortsat på et højt niveau

PwC’s CFO Pulse Survey viser desuden, at andelen af danske CFO’er, der forventer at afskedige, fortsat ligger højt. Således svarer 38 % af de danske CFO’er, at de planlægger at afskedige medarbejdere (29 % globalt), hvilket er på niveau med seneste måling.

Der er uundgåeligt for mange danske virksomheder, og vi vil desværre nok komme til at se flere afskedigelser i den kommende tid - på trods af hjælpepakkerne. Derfor er der et stort behov for nye tiltag, hvor virksomhederne sikres bedre rammevilkår, når hjælpepakkerne udløber 8. juli,” siger Mogens Nørgaard Mogensen. 

På positivsiden forventer flere danske CFO’er dog at kunne komme tilbage til ‘business as usual’ inden for tre måneder, hvis COVID-19-krisen sluttede i dag. Det svarer 51 % af de danske CFO’er, mens det på globalt niveau er 42 %, der svarer det samme. 

Det er naturligvis positivt, at så stor en andel blandt de danske CFO’er vurderer, at de kan være tilbage i sporet i løbet af tre måneder, og det vidner om, at vi trods alt har et agilt erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark,” siger Mogens Nørgaard Mogensen. 

Nye arbejdsgange kan blive permanente

I takt med genåbningen peger et stort flertal af de danske CFO’er (90 %) på, at de i høj grad kan sikre et sikkert arbejdsmiljø for deres medarbejdere (70 % globalt svarer det samme). De danske CFO’er er desuden mere tilbøjelige til at gøre hjemmearbejde permanent, hvor det er muligt. Det svarer 72 % af de danske mod 49 % af de globale CFO’er.

Undersøgelsen viser, at de danske CFO’er er trygge ved at lade medarbejderne vende tilbage til deres arbejdsplads, ligesom krisen har betydet nye arbejdsgange og måder at drive forretning på, som virksomhederne vil bevare på sigt. Det gælder fx i forhold til den digitale udvikling, hvor der både kan være effektiviseringsgevinster, ligesom fleksibilitet er helt centralt for en virksomhed, der ønsker at fastholde og tiltrække de bedste talenter,” siger Mogens Nørgaard Mogensen. 

Han henviser til, at 69 % af de danske CFO’er peger på fleksible arbejdsmuligheder (72 % globalt) som en af de ting, der vil gøre deres virksomhed stærkere i de lange løb, sammen med nye måder at servicere deres kunder på (56 % blandt de danske og 47 % blandt de globale).  

Om CFO Pulse Survey

PwC undersøger hver anden uge CFO’ernes syn på COVID-19, herunder økonomiske  konsekvenser og prioriteringer for erhvervslivet. Denne udgave af CFO Pulse Survey er gennemført fra den 4.-6. maj 2020 med svar fra 867 CFO’er fra 24 lande. I Danmark har 39 CFO’er/økonomidirektører fra top 1.000 danske virksomheder deltaget i undersøgelsen. 

Kontakt os

Mogens Nørgaard Mogensen

Senior Partner og adm. direktør, Statsaut. revisor, PwC Denmark

Tlf: 3945 3232

Malene Billund

Presseansvarlig, PwC Denmark

Tlf: 5133 2378

Følg PwC