Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S vinder Temaprisen 2023 i Hovedstaden

Årets Ejerleder 2023
  • 07/11/23

Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2023. Ejerlederen modtager prisen for sit store arbejde med den grønne transformation. Søren Tscherning fik overrakt prisen af PwC, Nykredit og Dansk Erhverv ved kåringen i Børssalen hos Dansk Erhverv i København.

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2023 overrækkes for syvende gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, “ejerledernes grønne transformation”, herunder bæredygtighed, genanvendelse og cirkulær økonomi. Prisen går i år til Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S, som tilbyder nedrivning, anlægsopgaver eller miljøsanering.

“Søren Tscherning har formået som en af de første i sin branche at foretage en større grøn transformation af sin virksomhed og har opnået flere certificeringer inden for området. Han insisterer på at være nytænkende og bidrage med innovative løsninger i forhold til den grønne transformation, og den indsats fortjener anerkendelse,” fortæller Flemming Eghoff, partner i PwC i Hellerup. 

En af virksomhedens primære fokusområder er at reducere klimapåvirkningen. Der arbejdes derfor løbende med initiativer, der sigter mod at reducere energiforbruget, optimere transporten og reducere ressourceforbruget fra materialerne, der anvendes i produktionen.

“For Søren er det vigtigt, at virksomheden viser samfundsansvar og bidrager til løsningen af klimaudfordringerne som en aktiv medspiller. Han har derfor gjort det til en prioritet at arbejde med udvikling af bæredygtig adfærd og har for nylig gjort grøn forretningsudvikling til et selvstændigt stabsområde med nyansættelse af en chef til dette område,” fortsætter Flemming Eghoff.

En fremsynet ejerleder

Årets Temaprisvinder er meget opsat på at drive en grøn transformation i virksomheden, hvilket er baseret på vinderens generelle stærke ideologiske tilgang til denne vigtige agenda. Selvom han befinder sig i en branche, hvor den grønne transformation ikke er nem, formår han alligevel at bevare et stærkt fokus på agendaen. 

”Søren Tscherning har store ambitioner på egne vegne og ikke mindst på virksomhedens vegne. Han ønsker at videreudvikle koncernen til at blive endnu større og endnu mere innovativ, når det kommer til den grønne transformation,” fortæller Mikael Storm Andersen, Nykredits regionsdirektør i København.

Hos Dansk Erhverv er vicedirektør Casper Klynge enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2023 i Hovedstaden er Søren Tscherning:

”Temaprisvinderen har formået at få dette års tema, ejerledernes grønne transformation, til at være en integreret del af Tscherning Holding A/S. Med hans store engagement og drive arbejder ejerlederen på at gøre virksomheden endnu mere bæredygtig. Derfor er det fuldt fortjent, at han modtager årets temapris,” udtaler Casper Klynge. 

Vinder af Årets Ejerleder i Hovedstaden

Vinderen af Årets Ejerleder 2023 i Hovedstaden blev Ronny Saul fra Jespers Torvekøkken. Han vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Hovedstaden for at have skabt en stor vækstsucces inden for catering og kantinedrift. Han har formået at skalere en virksomhed i en konkurrencepræget branche, så virksomheden i dag beskæftiger ca. 450 medarbejdere fordelt over hele landet. 

Kontakt

For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941. 

Tid og sted for Årets Ejerleder i Hovedstaden

Den 7. november 2023 kl. 16:30-18:15, Dansk Erhverv, Dansk Erhverv, Børsen Slotsholmen, indgang B, 1217 København K. 

Fakta om Årets Ejerleder 2023

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 20. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation.

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 16. november 2023 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af regionsvinderen fra 2022 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og to erhvervsprofiler. 

Tidligere landsvindere

Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).

Se hvem der vinder Årets Ejerleder 2023

Tilmeld dig landskåringen

Kontakt os

Christian Corell

PR Associate, PwC Denmark

2829 3858

E-mail

Flemming Eghoff

Partner, København, PwC Denmark

3945 3175

E-mail

Følg PwC