PwC’s 2025 EMEA Cloud Business Survey
PwC’s 2025 EMEA Cloud Business Survey tager udgangspunkt i, hvordan teknologi- og forretningsledere udvikler strategier for robusthed, digital suverænitet, AI-agenter samt effektiv omkostningsstyring – med det formål at drive transformation og fastholde en førerposition i et komplekst digitalt landskab.
Cloud er ikke længere en fleksibel it-infrastruktur. Cloud er ofte fundamentet for digital transformation, AI-innovation og forretningsmæssig robusthed. I takt med at teknologien modnes, presser nye faktorer på – fra geopolitik til reguleringskrav og stigende omkostninger. Det får, ifølge vores seneste globale undersøgelse, ledere til at gentænke, hvordan de udnytter cloud-potentialet.
PwC’s 2025 EMEA Cloud Business Survey belyser, hvordan over 1.400 forretnings- og teknologiledere på tværs af 26 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika navigerer i det nuværende cloud-landskab, samt hvilke faktorer der bliver afgørende for succes fremadrettet.
Cloud-adoption har nået et kritisk punkt, men modenhed, governance og evnen til at skabe værdi varierer fortsat betydeligt
På tværs af brancher bevæger organisationer sig nu ud over migreringen og fokuserer på optimering, suverænitet og tillid – samtidig med at de forbereder sig på AI-agenter og næste generation af intelligente arbejdsprocesser.
Resultaterne peger på et afgørende skift. Cloud handler ikke længere kun om skalering og effektivitet. Det handler om robusthed, ansvarlighed og evnen til at handle hurtigt.
”Cloud blev skabt til forandring – for at gøre det muligt for organisationer at innovere, tilpasse sig og forblive robuste i et omskifteligt miljø.”
Sebastian Paas,Partner, EMEA Cloud Transformation Leader, PwC TysklandCloud-landskabet bliver omdefineret af geopolitik og reguleringskrav. Myndigheder indfører krav om lokal datalagring, mens nye EU-regler som AI Act, DORA og NIS2 skærper compliance-kravene.
82 % af organisationer tilpasser deres cloud-strategi for at balancere agilitet og kontrol. Cloud-modeller vinder frem i EMEA og gør suverænitet til en strategisk fordel – ikke blot en compliance-forpligtelse.
”Digital suverænitet fylder rigtig meget for vores kunder. Med geopolitisk uro og stadig tiltagende cybersikkerhedstrussel skal de sikre, at deres data er beskyttet, driften forbliver under kontrol, og teknologivalg forbliver åbne.”
Troels Agergaard Jacobsen,Partner, Digital Strategy & Transformation Leader, PwC DanmarkDigital suverænitet handler ikke længere kun om compliance. Det handler om robusthed, tillid og innovation.
94 % af organisationerne har planer om at justere og udvide deres cloud-arkitektur og udbredelse, drevet af behov for skalerbarhed, fleksibilitet og suverænitet.
Næsten alle organisationer har planer om at justere deres arkitektur det kommende år, og multi-cloud er allerede blevet normen. I stedet for at være afhængige af én enkelt cloud-udbyder kombinerer virksomheder i stigende grad offentlige og private cloud-løsninger for at tilpasse sig, optimere ydeevnen og få adgang til de mest avancerede tjenester.
“Langt de fleste cloud leverandører har indarbejdet digital suverænitet i kombination med nøglebærer opsætning. Tiltag der kan konfigureres som led i Privacy-by-design og Security-by-design implementering.”
Malene Fagerberg,Partner Cyber Transformation, PwC DenmarkKunstig intelligens (AI) er ikke længere et tillæg. Det er drivkraften for cloud-innovation. AI-agenter gør cloud til intelligens, hvor systemer kan tilpasse sig, lære autonomt og træffe de rette beslutninger.
Cloud leverer den kapacitet, skalerbarhed og rækkevidde, som disse funktioner kræver – og bliver dermed det egentlige maskinrum for AI-drevet transformation.
AI-agenter er ikke længere teoretiske – de indlejres i cloud-platforme, der driver nationale digitale økonomier. Virksomheder bruger AI-agenter til at automatisere compliance, optimere drift og personalisere kundeoplevelser. De førende virksomheder kombinerer innovation med stærk governance – og viser, at ansvarlig AI nu er en strategisk differentieringsfaktor.
“Det er ikke muligt at udvikle AI-løsninger i stor skala uden et solidt cloud-fundament. Derfor bør de to agendaer i dag adresseres samlet.”
Anna Kathrine Skjøtskrift,Director, PwC DanmarkFinOps er blevet den foretrukne ramme for at forbinde økonomisk ansvarlighed med performance. Alligevel er modenheden lav: Kun 1 ud af 10 organisationer har fuldt integreret avancerede praksisser.
Ved at indarbejde FinOps i cloud-driften bliver udgifterne en forudsigelig, værdidrevet investering – og sikrer, at innovation skalerer bæredygtigt.
“For at undgå store cloud omkostninger er det vigtigt at sætte klare rammer og skabe en hensigtsmæssig kultur for udvikling, samt brug af cloud og AI.”
Anna Kathrine Skjøtskrift,Director, PwC DanmarkAnna Kathrine Skjøtskift
Malene Fagerberg