Hvad er CSRD?
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som er implementeret i den danske årsregnskabslov.
Hvad er formålet med CSRD?
Formålet med CSRD er at skabe større gennemsigtighed og sammenlignelighed i virksomheders bæredygtighedsrapportering. Reglerne skal gøre det lettere for investorer, kunder, medarbejdere og andre interessenter at forstå, hvordan virksomheder arbejder med bæredygtighed, håndterer risici og skaber langsigtet værdi.
God bæredygtighedsrapportering kan samtidig styrke virksomhedens ESG-strategi og understøtte arbejdet med at
Tiltrække og fastholde medarbejdere
Fremme innovation
Styrke deres markedsposition og
Drive en fremtidssikret, formålsdrevet strategi.
Hvem er omfattet af CSRD?
CSRD trådte i kraft i januar 2024. I februar 2025 blev direktivet genforhandlet som led i EU-Kommissionens arbejde med forenklingen af bæredygtighedsrapportering, også omtalt som Omnibus I-pakken.
Som led i Omnibus-I pakken blev “Stop-the-clock”-direktivet vedtaget. Med dette direktiv blev implementeringstidspunkter for dele af CSRD udskudt.
Efter den endelige Omnibus I-vedtagelse er anvendelsesområdet blevet justeret, hvilket har reduceret antallet af omfattede virksomheder. Det anslås, at omkring 80 % af de tidligere omfattede virksomheder nu er undtaget. I Danmark forventes det, at ca. 220 virksomheder fremover vil være omfattet. CSRD gælder for virksomheder, der opfylder begge følgende kriterier:
Mere end 1.000 heltidsbeskæftigede i gennemsnit i løbet af regnskabsåret
En nettoomsætning på mere end 450 mio. EUR (ca. 3.530 mio. DKK)
Få et overblik over Omnibus I-pakken. Læs mere.
Hvornår trådte CSRD i kraft?
CSRD trådte i kraft fra regnskabsåret 2024. CSRD erstattede det tidligere EU-direktiv om ikke-finansiel rapportering, Non-Financial Reporting Directive (NFRD).
Erhvervsstyrelsen forventes at fremsætte et lovforslag for den danske implementering af CSRD efter Omnibus-I pakken i Folketinget i efteråret 2026, med ikrafttræden fra regnskabsåret 2027.
Tidsplanen, for hvornår de enkelte virksomheder bliver omfattet er:
- Bølge 1 (regnskabsåret 2024)
- Bølge 2 (oprindeligt regnskabsåret 2025)
- Bølge 3 (oprindeligt regnskabsåret 2026)
- Ikke-EU-virksomheder
Bølge 1 (regnskabsåret 2024)
Virksomheder med over 500 ansatte, som er store børsnoterede virksomheder eller store statslige aktieselskaber i klasse D, skal rapportere om bæredygtighed efter de nye regler for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2024 eller senere.
Disse virksomheder er fortsat omfattet af den oprindelige tidsplan. Dog kan de bølge 1-virksomheder, der ikke længere opfylder de nye, højere tærskelværdier (1.000 ansatte og 450 mio. EUR i nettoomsætning), efter den enkelte medlemsstats beslutning, blive midlertidigt undtaget fra rapportering for regnskabsår, der begyndte mellem 1. januar 2025 og 31. december 2026. I Danmark har Erhvervsministeren benyttet Omnibus-aftalens bemyndigelse til at undtage bølge 1-virksomheder, der falder under de nye størrelsesgrænser, fra bæredygtighedsrapportering for regnskabsårene 2025 og 2026.
Bølge 2 (oprindeligt regnskabsåret 2025)
Bølge 2-virksomhedernes rapporteringspligt er udskudt. De nye tærskelværdier gælder fra regnskabsåret 2027 (med første rapporter i 2028). Kun virksomheder, der opfylder begge de nye, højere tærskelværdier (1.000 ansatte og 450 mio. EUR i nettoomsætning), vil være omfattet. Rapporteringen vil ske efter de forenklede ESRS’er.
Bølge 3 (oprindeligt regnskabsåret 2026)
Bølge 3 er helt fjernet fra CSRD's anvendelsesområde. Små og mellemstore børsnoterede virksomheder skal ikke længere rapportere under CSRD.
Ikke-EU-virksomheder
Tærskelværdien er hævet til 450 mio. EUR i nettoomsætning i EU (fra tidligere 150 mio. EUR). Derudover er kravet til datterselskab/filial i EU ændret til en nettoomsætning på over 200 mio. EUR.
Indtil virksomhederne omfattes af de nye regler, skal virksomhederne rapportere efter de hidtil gældende regler om redegørelse for samfundsansvar i den nuværende § 99 b i årsregnskabsloven.
Læs mere om den danske implementering af CSRD i artiklen “Implementering af CSRD i årsregnskabsloven”.
Hvordan påvirker de reviderede ESRS’er bæredygtighedsrapportering?
CSRD understøttes af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (European Sustainability Reporting Standards: ESRS).
EU-Kommissionen offentliggjorde den 6. maj 2026 et udkast til nye reviderede ESRS’er. De forventes at finde anvendelse fra regnskabsåret, der begynder 1. januar 2027 eller senere, såfremt udkastet vedtages. For regnskabsåret, der starter 1. januar 2026 eller senere, er det muligt at vælge at anvende de reviderede ESRS’er i stedet for de nugældende ESRS’er.
Muligheden for sektorspecifikke ESRS-standarder, som CSRD’et oprindeligt havde vedtaget, blev fjernet med Omnibus I-direktivet. Kun de tværgående ESRS’er, som Kommissionen vedtog i juli 2023, vil fremover danne grundlag for rapporteringen. Kommissionen kan dog udstede sektorspecifik vejledning, hvis der er efterspørgsel fra virksomheder i en given sektor.
Skal vi have assurance på bæredygtighedsrapportering?
Med CSRD stilles der krav om assurance med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapportering af en uafhængig revisor eller certificeringsinstans. Direktivet stiller krav om, at det skal offentliggøres i et dedikeret afsnit af virksomhedens årsrapport. Derudover er der krav om at oplysningerne digital opmærkes (tagges), ligesom det i dag gælder for finansielle data. Formålet er at gøre det nemmere at indsamle, analysere og sammenligne information på tværs af virksomheder.
Bliv klar til CSRD
Sådan kan danske virksomheder forberede sig på CSRD
Når din virksomhed skal i gang med arbejdet med CSRD, kan følgende fem skridt være en hjælp:
- Stop op og gør status: Første skridt er at stoppe op og gøre status over arbejdet. Dette arbejde integreres i udarbejdelsen af en dobbelt væsentlighedsanalyse, der danner fundamentet for arbejdet og rapporteringen.
Sæt konkrete mål: Når jeres nuværende klimapåvirkning er kortlagt, er næste skridt at sætte konkrete mål for reduktion af udledninger – og beslutte, hvor ambitiøse I vil være.
Lav en handlingsplan: Identificer de løftestænger eller ‘levers’ for konkrete områder, der gør det muligt at nå i mål med arbejdet.
Sørg for at forankre ansvaret: Placér konkrete initiativer hos dem, der har beslutningsretten til at gennemføre de nødvendige ændringer.
Gør løbende status: Sæt et system op for systematisk at følge op på bæredygtigheds- og klimamål.
Har du brug for hjælp til CSRD, er du velkommen til at kontakte PwC’s eksperter.
Vi samarbejder med alle dele af dansk erhvervsliv og det offentlige, og med vores tværfaglige ekspertise hjælper vi med omstillingen til en mere bæredygtig fremtid.
Tag fat i en af vores kontaktpersoner og læs mere om vores ydelser.
Kontakt os
Stine Møller Christensen
