Bliv graduate: Konsulent

Kickstart din karriere og bliv en del af et stærkt fællesskab.

Som graduate i PwC’s konsulentforretning får du en spændende og varieret hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel for nogle af Danmarks største virksomheder. Gennem programmet udvikler du dig fra at være en nysgerrig studerende til at blive en professionel konsulent og betroet rådgiver. Og så bliver du en del af et stærkt fællesskab og netværk, som giver dig det bedste fundament for resten af din karriere.

   

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår, karrieren udvikler sig, og hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor vi siger: Succes skaber vi sammen.

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Søg ind på vores graduateprogrammer

Mød vores graduates

Playback of this video is not currently available

1:44

Playback of this video is not currently available

1:35

    

Ét graduateprogram - fire spor

Graduate i Consulting-sporet

I Consulting-sporet kommer du som graduate til at arbejde med rådgivning af kunder gennem alle faser og former for transformation - lige fra rådgivning i forbindelse med strategiske og finansielle beslutninger til implementering af nye løsninger og opfølgning på resultater.

Graduate i Risk Assurance-sporet 

Risk Assurance-sporet har til formål at udvikle dig fra at være studerende til konsulent. Opgaverne i dette spor spænder bredt – du får mulighed for at arbejde med alt fra procesoptimering, forretningsudvikling og efterforskning af økonomisk kriminalitet til rådgivning inden for bæredygtighed, avanceret dataanalyse og risikostyring i vores kunders it-miljøer.

Graduate i CFO Service-sporet 

Som graduate i CFO Service-sporet kommer du til at udvikle din karriere som konsulent inden for særligt økonomistyring og regnskab. Du lærer håndværket fra bunden og er fra start med til at løse komplekse problemstillinger, som en relevant og troværdig rådgiver til CFO’en.

Graduate i Deals-sporet 

I Deals-sporet kommer du som graduate til at arbejde med rådgivning inden for virksomhedsopkøb og -­frasalg. Du bliver en del af vores internationale graduateprogram, Edge, hvilket giver dig et internationalt netværk og mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger. Så du tilegner dig altså en bred vifte af færdigheder, før du specialiserer dig.

   

Hvad kan du arbejde med?

I Consulting-sporet kommer du som graduate til at arbejde med rådgivning af kunder gennem alle faser af og former for transformation. Du kan enten få mulighed for at:

  • arbejde med udvikling og organisering af økonomifunktioner samt yde strategisk sparring til økonomichefen. Du vil bidrage til rådgivning om finansstrategi, optimering og automatisering af processer og medvirke til at understøtte økonomichefen i at definere KPI'er og designe dashboards samt i at minimere økonomisk risiko. Desuden vil du få mulighed for at fungere som bindeled mellem kunden og leverandøren, når et nyt økonomisystem skal implementeres.
  • rådgive forskellige kunder inden for program- og projektledelse, hvor du får kompetencer inden for organisationsudvikling og forandringsledelse. Du kan også arbejde med optimering, bæredygtighed og transformation af hele virksomhedens værdikæde. Endelig kan du hjælpe kunder med governance og risikostyring for at sikre compliance.
  • rådgive virksomheder inden for cyber- og informationssikkerhed, datacompliance (GDPR), digital transformation og implementering af it-systemer, hvor du vil arbejde med fx arkitektur, modellering, analyse og rapportering.

Vil du vide mere om Consulting-sporet, kan du kontakte Helena Fjord på helena.holmberg.fjord@pwc.com.

Risk Assurance-sporet har til formål at udvikle dig fra at være studerende til konsulent. Opgaverne i dette spor spænder bredt – du kan fx få mulighed for at: 

  • revidere og teste it-sikkerhed, -systemer og -platforme og udføre avanceret dataanalyser. Du vil lære at omdanne dine analyser til rapporter og præsentationer for kundernes øverste ledelse. 
  • arbejde med virksomhedernes omstilling til at blive mere bæredygtige, hvor du får en bred kundeportefølje og dermed mulighed for at hjælpe med alt fra strategi til handling på tværs af brancher. 
  • etablere datadrevne og teknologiunderstøttede rammer for risikostyring, kontrol og compliance, der skal hjælpe virksomheder med at skabe succes i en dynamisk verden med stigende risici.
  • arbejde med både offentlige og private virksomheder, hvor du bl.a udarbejder kvalitetskontrol på byggeprojekter og rådgiver inden for økonomisk kriminalitet og svigsager.

Vil du vide mere om Risk Assurance-sporet, kan du kontakte Natasha Berthelsen på natasha.berthelsen@pwc.com

Som graduate i CFO Service-sporet kommer du til at udvikle din karriere som konsulent inden for særligt økonomistyring og regnskab. Du får fx. mulighed for at: 

  • at samarbejde med vores kunder om at drifte, udvikle og optimere økonomifunktionen, så den kan levere et optimalt beslutningsgrundlag for vores kunders beslutningstagere. 
  • arbejde med store og mellemstore virksomheder, hvilket vil give dig kompetencer inden for CFO’ens ansvarsområder.
  • hands on-arbejde hos store og mellemstore virksomheder, hvilket vil accelerere din kompetenceudvikling inden for CFO’ens ansvarsområder.
  • arbejde med dokumentering, optimering om implementering af processer for at sikre effektive og pålidelige arbejdsgange.
  • blive en integreret del af vores kunders team, hvilket sikrer, at de på sigt vil være i stand til at udføre den specifikke opgave uden vores assistance, når projektet er tilendebragt.

Vil du vide mere om CFO Service-sporet, kan du kontakte Michelle Rindom på michelle.rindom@pwc.com

Som graduate i Deals-sporet kommer du udvikle dig som konsulent med fokus på rådgivning  inden for køb og salg af virksomheder. Du kan fx få mulighed for at:

  • arbejde med finansiel due diligence, værdiansættelse, finansiel modellering, carve out og integration
  • anvende din værktøjskasse fra studiet med særligt fokus på fx finansierings- og regnskabsanalyse
  • få en stor berøringsflade med mange sider af dansk og udenlandsk erhvervsliv gennem nationale og internationale projekter
  • tilegne dig indsigt og viden om mange forskellige typer af kunder - både fra nogle af Danmarks største virksomheder, nogle af de mindre virksomheder samt private equity fonde og investorer.

Vil du vide mere om Deals-sporet, kan du kontakte Helena Fjord på helena.holmberg.fjord@pwc.com.

Bliv graduate i Consulting-sporet

Bliv graduate i Risk Assurance-sporet

Bliv graduate i CFO-Service-sporet

    

Som graduate får du…

Optimal overgang fra studie- til erhvervslivet

I forløbet er der fokus på faglig og personlig udvikling, der giver dig en god overgang fra at være studerende til at blive konsulent med professionelle kompetencer.

Skræddersyet karriererådgivning og sparring

Du får en career coach, der er med til at sikre, at du arbejder hen mod dine personlige målsætninger under hele graduateprogrammet.

Unikt netværk

Du bliver en del af PwC’s stærke fællesskab og får et unikt og bredt netværk - bl.a. igennem en onboardingtur, netværksdage, sociale og faglige arrangementer, spændende kundeprojekter og en afsluttende graduationtur.

Fleksible rammer for din udvikling

Du får en dynamisk hverdag med stor tillid og masser af ansvar samtidig med, at arbejdet udføres i fleksible rammer. Du kan tilrettelægge dine opgaver, så der er tid til dine personlige gøremål.

Proces for ansøgning

Ansøgning

Du kan orientere dig i deadlines på de enkelte spors stillingsopslag. Når du uploader din ansøgning, skal du huske at uploade følgende tre dokumenter for at blive taget i betragtning til stillingen:

  • CV
  • Ansøgning 
  • Eksamensbeviser fra tidligere og nuværende uddannelse

Du er også velkommen til at vedhæfte andre relevante dokumenter.

Samtale  

Vi inviterer til samtaler efter ansøgningsfristen. Vi har mange ansøgere og vil gerne behandle alle ansøgere grundigt, hvorfor du må forvente noget behandlingstid. Vi holder samtaler i udvalgte uger, som står beskrevet i jobopslagene.

Til samtalen vil vi gerne lære dig bedre at kende. Derfor beder vi dig lave en personlighedsprofil og færdighedstest forud for samtalen. Til samtalen vil vi introducere dig til PwC, graduateforløbet og potentielle arbejdsopgaver. Derudover får du mulighed for at fortælle os om dine kompetencer, præferencer og behov. Til nogle samtaler kan du blive bedt om at forberede en kort case, som du præsenterer til samtalen.

Tilbagemelding

Efter samtalen får du en tilbagemelding over telefonen, hvor du enten vil blive tilbudt ansættelse eller få et afslag.

Hvis du ikke bliver inviteret til samtale, får du et elektronisk afslag efter ansøgningsfristen.

Bliv graduate i Consulting-sporet

Bliv graduate i Risk Assurance-sporet

Bliv graduate i CFO-Service-sporet

Mød Frederik, som landede sit drømmejob gennem PwC’s graduateprogram

Graduateprogrammet gav mig den perfekte overgang fra at være studerende til fuldtidsansat. I løbet af min tid som graduate fik jeg lov til at prøve kræfter med en masse forskellige områder, hvilket ledte til, at jeg fandt min helt rigtige plads i Risk Assurance-sporet. 

Der er en holdånd i PwC, som er enorm betryggende, når man starter sin karriere. Man får hurtigt følelsen af, at vi løfter i flok og i høj grad fejrer hinandens succeser. Dertil skal det nævnes, at man som ansat i PwC’s konsulentforretning får muligheden for at have arbejdsopgaver, som er med til at give en meget meningsfuld hverdag, hvilket jeg vægter rigtig højt.”

- Frederik Terp Knutzen, Manager og tidligere graduate

Læs mere om Frederiks rejse her

Tilmeld dig PwC's karrierenyhedsbrev

Gå på opdagelse i spændende karrierenyheder fra PwC, hvor du løbende får en masse inspiration til din karriere - hvad enten du er studerende eller har været på arbejdsmarkedet i flere år.

Årsrapport: Et år med tillid og optimisme

Vores kunders tillid, høj kvalitet og vores dygtige medarbejdere og partnere har været vores fundament i et år med stigende økonomisk optimisme i erhvervslivet og tilfredsstillende vækst.

Kontakt os

Natasha Berthelsen

Senior Associate, Human Capital, PwC Denmark

3945 3191

E-mail

Michelle Rindom

Associate, Human Capital, PwC Denmark

2160 0239

E-mail

Helena Holmberg Fjord

Associate, Human Capital, PwC Denmark

2153 1447

E-mail

Rebecca Avnborg

Associate, Human Capital, PwC Denmark

2196 9675

E-mail

Følg PwC