Vi lever af vores viden, og i PwC ønsker vi at tage ansvar for, at vi udnytter vores rolle som videnhus til skabe forandring i samfundet og særligt gennem uddannelse og bedre rammer for børn og unge. Vi ønsker også at bringe vores viden i spil og bidrage til at påvirke vores interessenters mindset i forhold til at skabe en mere bæredygtig fremtid - herunder de kunder, som vi rådgiver i kraft af vores services inden for Sustainability.
skabe forandring gennem uddannelse og gode rammer for børn og unge.
være erhvervslivets mødested og videnhus og videndele gennem analyser, events, webinarer, publikationer mv.
”Purpose Day – Sammen om fremtiden” er et samfundsengagerende initiativ, hvor den enkelte medarbejder og partner får mulighed for – sammen med sin afdeling – at bruge en dag på en aktivitet, som kan gøre en forskel for andre. Med initiativet ønsker vi at fremme social sammenhængskraft og fællesskab - og derigennem styrke vores lokalsamfund og vores fælles fremtid; børnene og de unge.
Nedenfor kan du få indblik i de seneste aktiviteter, som PwC'erne har engageret sig i på tværs af landet – bl.a. sammen med Coding Pirates, Julemærkehjemmene, Legeheltene og Røde Kors.
PwC’ere bidrog til gode rammer for børn og unge på Julemærkehjemmene Liljeborg og Hobro – bl.a. gennem hjælp til have- og malerarbejde. Julemærkehjemmene giver børn, der kæmper med mistrivsel – som fx ensomhed og mobning – et nyt, midlertidigt hjem med fokus på at skabe en tryg hverdag og fremme deres fysiske og mentale trivsel.
PwC'ere bragte leg og bevægelse ind i børns hverdag sammen med Legeheltene ved ’Store Legedag’ i Nørrebrohallen i København. Legeheltene møder børn på bl.a. hospitaler, børne- og ungepsykiatriske afdelinger, børnehjem og indkvarteringssteder for flygtninge og giver dem et frirum med lege- og bevægelsesaktiviteter.
PwC'ere deltog som frivillige ved Legeheltenes initiativ ’Hero Run’ i Vejle, hvor vi hjalp med at afvikle løbet – bl.a. gennem udlevering af startnumre, opsætning af ruten, bemanding af forhindringer og oprydning. Hero Run er et familieløb, hvor overskuddet går til Legeheltenes arbejde for at skabe aktiv leg og bevægelse blandt indlagte børn på danske hospitaler.
PwC'ere underviste folkeskoleelever i udskolingen på Ådal Skole i Ganløse og Lisbjergskolen i Aarhus i emner som budgetter og lån gennem vores en-dags-forløb ’Ung privatøkonomi’. Med vores initiativ ’Ung privatøkonomi’ ønsker vi at uddanne børn og unge til at få en bedre forståelse for deres egen økonomi og personligt lederskab.
PwC’ere hjælper i skoleåret 2025/2026 folkeskoleelever i indskolingen med bl.a. læsning og matematik sammen med de frivillige skolevenner på Højvangskolen i Stavstrup. Vi følger de samme 0. til 4. klasser og er en ekstra voksen i klassen, der kan understøtte undervisningen og give børnene en god skoledag.
PwC’ere bidrog til at inspirere fremtidens opfindere sammen med foreningen Coding Pirates, da de deltog som dommere og hjalp med praktiske opgaver i den globale viden- og teknologiturnering FIRST LEGO League. Her imponerede børn og unge i alderen 10-16 år med deres samarbejde om teknologiske løsninger på aktuelle problemstillinger inden for emner som arkæologi og miljø.
PwC’ere samler løbende ind til formål, der gør en forskel for udsatte børn og familier i Danmark og i resten af verden. Vi har bl.a. indsamlet pant til fordel for Røde Kors’ arbejde for udsatte børn i hele verden og doneret børnetøj og -udstyr til fordel for Mødrehjælpens arbejde for børnefamilier og gravide, der har det svært.
Partner, Marketing, Communications & Corporate Sustainability, København, PwC Denmark
3945 3579