A.P. Møller - Mærsk samarbejder med PwC om indblik og troværdighed i indsatsen for bæredygtighed

PwC Case Study Template Hero

Bæredygtighed er en integreret del af strategien hos A.P. Møller - Mærsk, der de seneste år har oplevet en stigende interesse fra stakeholders for, hvordan de arbejder med området. I samarbejde med PwC giver de et klart og troværdigt indblik i forretningen gennem præcis og målrettet rapportering.

“Vi er utroligt glade for det samarbejde, vi har med PwC. Det er et åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi kan være transparente omkring de udfordringer, vi står med og finde fælles løsninger."

Frederik RementorpA.P. Møller - Mærsk, Ansvarlig for ESG-rapportering

Hvor stort er klimaaftrykket, når en vare sendes fra A til B? Og hvordan er sikkerheden for de mennesker, der varetager transporten?

Spørgsmål som disse er af afgørende betydning for A.P. Møller - Mærsk, som hvert år fragter 12 millioner containere og leverer varer til alle hjørner af planeten. Både kunder, investorer og medarbejdere efterspørger i stigende grad indblik i tilgangen til bæredygtighed. Det forudsætter pålidelige bæredygtighedsdata, som er en topprioritet for virksomheden. 

Video

Se hvordan A.P. Møller - Mærsk samarbejder med PwC

Se hvordan A.P. Møller - Mærsk samarbejder med PwC om bæredygtighed

1:50
More tools
  • Transcript
  • Full screen
  • Share
  • Closed captions

Playback of this video is not currently available

Transcript

“Det giver værdi for vores virksomhed at arbejde strategisk med bæredygtighed. Og det er noget, vores stakeholders forventer af os som global virksomhed,” fortæller Lene Serpa, der er ansvarlig for Corporate Sustainability i A.P. Møller - Mærsk.

Høj kvalitet i rapportering

For at sikre den højeste kvalitet i rapportering og data arbejder A.P. Møller - Mærsk sammen med PwC, der har erfaring med bæredygtighedsrapportering fra en række C25-virksomheder.

“En af fordelene ved PwC er, at de kommer rundt til rigtig mange andre store virksomheder, som står med nogle af de samme udfordringer på rapporteringssiden som os. Det betyder, at de i praksis ser, hvad der fungerer andre steder, og det er en stor fordel”, siger Frederik Rementorp, ansvarlig for ESG-rapportering i A.P. Møller - Mærsk.

Både et ansvar, og en mulighed

Bæredygtighedsindsatsen, siger Lene Serpa, handler om mere og andet end opfyldelse af lovkrav. For A.P. Møller - Mærsk er det i lige så høj grad en forretningsmæssig prioritet at være transparent i forhold til bæredygtighed.

“Maersk er en af verdens største shippingvirksomheder og har derfor også et stort klimaaftryk. Det giver os ikke bare et ansvar, men også en mulighed for at være med til at skabe løsninger,” siger hun.

Fokus på klima, sikkerhed, diversitet og inklusion

Udover klimaaftrykket arbejder A.P. Møller - Mærsk særligt med forhold omkring sikkerhed samt diversitet og inklusion. Områder, der ikke blot er vigtige for kunder og investorer, men som også kan spille en afgørende rolle for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

“Når det kommer til rapporteringen, er det en kanal for os til at give vores omverden indblik i vores strategiske målsætninger. Det handler også om at vise, hvordan vi arbejder med de udfordringer, vi står over for, og hvilke fremskridt vi gør,” siger Lene Serpa.

Konsulenter med specialviden

Det er netop her, PwC kommer ind i billedet. For det kræver stor ekspertise at uddrage de relevante og robuste data, så rapporteringen bliver så præcis og målrettet som muligt.

“Vi er utroligt glade for det samarbejde, vi har med PwC. Det er et åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi kan være transparente omkring de udfordringer, vi står med og finde fælles løsninger,” siger Frederik Rementorp. 

PwC stiller med specialister inden for både bæredygtighed og finansiel revision, og det “dobbelte blik” giver ekstra værdi for kunden.

“Det finansielle revisionsteam har en god forståelse for vores forretning og processer, og den kan de bringe i spil i forhold til ESG-erklæringen. Det er en stor fordel for os," siger Frederik Rementorp.

Dedikation og omhu

A.P. Møller - Mærsk har netop vundet C25 Regnskabsprisen for bedste årsrapport. Prisen uddeles af en uafhængig jury og er en anerkendelse af den dedikation og omhu, der lægges i arbejdet med at skabe fuld transparens på bæredygtighedsindsatsen med afsæt i relevante og verificerbare data.  

Arbejdet med bæredygtighed har høj prioritet hos A.P. Møller - Mærsk, og spørger man Frederik Rementorp, er det langt fra slut. 

“Vi har bestemt ikke planer om at skrue ned for vores arbejde med bæredygtighed.”

Fra klimamål til konkrete resultater: Sådan omsættes ambitioner til handling

Selvom kravene til bæredygtighedsrapportering er blevet forenklet med udskydelsen af EU’s CSRD-direktiv, fortsætter mange virksomheder arbejdet med bæredygtighed.

Få indblik i EU's Omnibus-pakke

EU-Kommissionen har præsenteret en Omnibus-pakke, der skal forenkle bæredygtighedsrapportering.

Kontakt os

Carina Ohm

Partner, ESG- og Bæredygtighedsydelser, København, PwC Denmark

2442 8398

E-mail

Søren Ørjan Jensen

Partner, statsaut. revisor, København, PwC Denmark

3038 0284

E-mail

Følg PwC

Felter, markeret med stjerne, skal udfyldes.(*)

Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at PwC må behandle de personoplysninger, du har indtastet for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, samt hvordan du kan kontakte PwC og/eller klage i PwC’s privatlivspolitik.

Hide