#

Sammenhængskraften i Danmark er under pres

Analyse

Hver anden dansker vurderer, at sammenhængskraften i samfundet er blevet svækket de seneste tre år, og knap 6 ud af 10 mener, at polarisering er steget i samme periode. Danskerne peger særligt på tonen på sociale medier og mediernes nyhedsdækning som områder, der fremmer polarisering og uenigheder i samfundet.

(PDF of 2.79MB)
32%

af danskerne peger på samfundssind og fællesskab som vigtige kilder til optimisme.

70%

af danskerne er enige eller meget enige i, at medierne forstærker uenigheder gennem sensationel og partisk dækning.

55%

er enige eller meget enige i, at de ofte undgår at deltage i samfundsdebatter, fordi tonen er for hård.

Få adgang til alle resultaterne

Læs hele analysen

(PDF of 2.79MB)

PwC’s nye undersøgelse, ‘Sammenhængskraft i Danmark’, viser, at sammenhængskraften i det danske samfund er blevet svækket, og at polariseringen er steget de seneste tre år. Knap halvdelen af danskerne (48 %) oplever, at sammenhængskraften er forværret, og 57 % af danskerne er enige eller meget enige i, at polariseringen er steget i samfundet.

Hvordan oplever du, at sammenhængskraften i det danske samfund har udviklet sig de seneste tre år?

Polarisering, kløfter og mediernes nyhedsdækning

Undersøgelsen viser, at et flertal af danskere oplever, at både sociale medier og mediernes dækning bidrager til polarisering og uenigheder i samfundet. Knap 9 ud 10 vurderer i høj eller meget høj grad, at sociale medier og online platforme forstærker den hårde tone, mens 70 % i samme grad peger på, at medierne gennem sensationel og partisk nyhedsdækning forstærker uenigheder i samfundet. Danskerne peger også på økonomisk ulighed og forskelle i ressourcer som faktorer, der øger sociale spændinger og polarisering.

I hvilken grad er du enig i følgende udsagn?

Optimisme for fremtiden

Når danskerne bliver spurgt om, hvad der giver håb for sammenhængskraften i de kommende år, peger de især på samfundssind og fællesskab (32 %), økonomisk stabilitet (31 %) og gensidig tillid (23 %). Derudover mener halvdelen (51 %) også, at der i høj eller meget høj grad findes trygge og inkluderende fællesskaber som fx i foreningslivet, naboskaber eller ved frivilligt arbejde), hvor man kan føle sig inkluderet uanset baggrund.

Hvad giver dig håb eller optimisme for sammenhængskraften i Danmark i de kommende tre år?

Download Sammenhængskraft i Danmark

Se resultaterne her

(PDF of 2.79MB)

Om ‘Sammenhængskraft i Danmark’

Undersøgelsen er gennemført af Epinion for PwC blandt 1.006 danskere. Besvarelserne er indsamlet i perioden fra den 4. august til den 11. august 2025, og respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. Undersøgelsen belyser danskernes holdninger til sammenhængskraft, polarisering og oplevelsen af tillid i det danske samfund.

Sammenhængskraft handler i denne undersøgelse om danskernes evne til at holde sammen på tværs af holdninger, baggrunde og livsvilkår, om tilliden til hinanden og samfundets institutioner samt om fællesskabsfølelsen og den offentlige debat.

Kontakt os

Pernille Stokholm Bøg

Partner, Marketing, Communications & Corporate Sustainability, København, PwC Denmark

3945 3579

E-mail

Følg PwC