Tidlig inddragelse og intern erfaring – sådan styrker vi fremtidens ejerledere

#

Ny rapport fra Center for Ejerledede Virksomheder og Industriens Fond viser, at involvering og erfaring er afgørende for at sikre et succesfuldt generationsskifte.

Et generationsskifte i en familieejet virksomhed er en af de mest afgørende overgange i virksomhedens livscyklus og succes. Det er ikke kun et spørgsmål om ejerskab – det handler også om ledelse, ansvar og retning. En ny rapport fra vores samarbejdspartner Center for Ejerledede Virksomheder (CEV) og Industriens Fond viser, at tidlig involvering og forberedelse af næste generation er afgørende for virksomhedens performance efter et generationsskifte. Læs de vigtigste konklusioner fra rapporten i artiklen her.

Involvering, erfaring og ansættelse – tre byggesten til fremtidens ejerledere 

Hos PwC arbejder vi tæt sammen med ejerledere og næste generation af ejerledere i familieejede virksomheder, og rapportens konklusioner bekræfter det, vi ser i praksis: Forberedelse betaler sig. Det gælder særligt i forhold til involvering, erfaring og ansættelse.

1. Tidlig involvering skaber bedre resultater  

Rapporten viser, at de virksomheder, hvor næste generation har været ansat før, de overtager CEO-rollen, klarer sig markant bedre efter overdragelsen. Faktisk er ansættelsesoverlappet mellem tidligere CEO og næste generation forbundet med en afkastningsgrad, der er 6,3 procentpoint højere. Det understreger vigtigheden af at engagere næste generation tidligt i virksomhedens strategiske og operationelle virkelighed – ikke kun som ejere i forbindelse med den formelle overdragelse, men som aktive deltagere i virksomhedens udvikling.

Bliv klædt på til fremtiden

Se vores læringsforløb for næste generation

2. Erfaring i virksomheden og branchen tæller  

Næste generation i familieejede virksomheder, der har arbejdet i virksomheden og har erfaring fra samme branche, er bedre rustet til at forstå virksomhedens kultur og forretningsmodel. Rapporten viser, at 20 procentpoint flere ejerledere fra næste generation har intern erfaring fra virksomheden, og 11 procentpoint flere har brancheerfaring sammenlignet med eksterne efterfølgere.

Rapporten bekræfter vores erfaring i PwC: Næste generation af ejerledere, der har været tæt på forretningen, er bedre rustet til at træffe beslutninger og videreudvikle virksomheden end eksterne efterfølgere. Derfor er vores tilbud til næste generation centreret om praksisnær læring og netværk med andre ejerledere, hvor erfaringer og perspektiver deles på tværs af brancher og generationer.

3. Ansættelse i virksomheden før generationsskifte styrker engagementet  

Næste generation i familieejede virksomheder træder typisk ind i ejerrollen, før de overtager posten som CEO. Mens næste generation i gennemsnit har haft ejerskab i 4,3 år, før de overtager ledelsen, har de eksterne efterfølgere i gennemsnit haft ejerskab i 1,3 år. Samtidig er næste generation i gennemsnit ansat 1,6 år, før de tiltræder som CEO, hvilket er markant længere end eksterne efterfølgere, der i gennemsnit er ansat i 0,5 år. Den længere ansættelse i virksomheden spiller en vigtig rolle i en succesfuld overdragelse, da det giver mulighed for at dele viden og interne erfaringer. Hos PwC oplever vi, at det skaber bedre alignment og et stærkere fundament for aktivt ejerskab og langsigtet ansvarlighed. 
 
I PwC hjælper vi med at udvikle aktive ejere, der tager ansvar og deltager aktivt i arbejdet med at forme virksomhedens fremtid som engagerede og værdiskabende ejere. Når næste generation får mulighed for at tage del i ejerskabet tidligt og ansættes tidligt, tror vi på, at det styrker deres ansvarsfølelse og langsigtede engagement – og derfor er det også en central del af vores tilgang i vores rådgivning af næste generation i familieejede virksomheder.  

Næste generation er ikke blot fremtidens ejerledere – de er allerede en aktiv del af virksomhedernes udvikling

Vores erfaring – og rapportens data – viser, at når næste generation får ansvar og ejerskab, styrker det både deres individuelle kompetencer samt virksomhedens evne til at tilpasse sig, tænke langsigtet og skabe værdi.  
 
Rapporten understreger også, at det ikke er alder eller titel, der gør forskellen for virksomhedens succes efter et generationsskifte – det er involvering, indsigt og ansvar. Det handler ikke kun om at være ejer, men om at være klar til at tage ansvar. Næste generation er en vigtig ressource i mange danske familieejede virksomheder allerede i dag. Derfor er det afgørende, at der bliver skabt rum for deres udvikling og deltagelse – ikke kun i overdragelsesøjeblikket, men som en del af virksomhedens løbende strategiske udvikling.

Sådan kan vi hjælpe  

I PwC ved vi, at involvering, ejerskab og erfaring gør en forskel, og derfor hjælper vi næste generation i familieejede virksomheder med at styrke deres rolle som strategiske og værdiskabende ejere – både i dag og i fremtiden.  
 
Uanset hvor på rejsen, jeres virksomhed befinder sig, og om næste generation skal være aktive ejere, bestyrelsesmedlemmer eller fremtidige ledere, kan vi hjælpe jer med at skabe et solidt fundament for at forstå og tage ansvar for virksomhedens udvikling.  
 
Du kan læse mere om vores tilbud til næste generation her.  

Læringsforløb for næste generation

Få gode råd til at overtage ejerskab og ledelse

Om rapporten: Karakteristika og effekter af CEO-succession til NextGen

Rapporten analyserer 2.001 CEO-successioner i danske private virksomheder i perioden 2008–2019 og dykker ned i, hvilke forskelle der er mellem virksomheder, der overdrager ledelsen til næste generation, og dem, der vælger en ekstern efterfølger.  
 
Rapporten er udarbejdet af Ph.d.-studerende Caroline Thøisen Larsen ved Center for Ejerledede Virksomheder og bygger på både registerdata og litteraturstudier.  
Du kan læse den fulde rapport her.  

Om projektet: NextGen – Fremtidens Ejerledere

NextGen er et forsknings- og udviklingsprojekt, der har til formål at forberede sønner og døtre af ejerledere på at overtage, udvikle og lede familieejede virksomheder. Projektet bygger på både national og international forskning og viser, at næste generation rummer et stort – men ofte uforløst – potentiale som fremtidige virksomhedsledere. Bag projektet står Center for Ejerledede Virksomheder på CBS, Københavns Universitet og Industriens Fond. Ud over forskningsrapporter om bl.a. kønsdiversitet, potentiale og barrierer, omfatter projektet også målrettede lærings- og udviklingsforløb for næste generation. Læs mere på www.nextgen.nu.

Kontakt os

Karina Hejlesen Jensen

Direktør og markedsleder, København, PwC Denmark

2465 5434

E-mail

Ditte Julie Velling

Partner, Tax, København, PwC Denmark

2938 8775

E-mail

Tascha Christiansen

Manager, Tax & Legal, PwC Denmark

2499 4271

E-mail

Følg PwC

Required fields are marked with an asterisk(*)

By submitting your email address, you acknowledge that you have read the Privacy Statement and that you consent to our processing data in accordance with the Privacy Statement (including international transfers). If you change your mind at any time about wishing to receive the information from us, you can send us an email message using the Contact Us page.

Hide