Eventrække om cybersikkerhed

Cyber webinar

Deltag i ét eller flere events og få indsigt i de nyeste tendenser, trusler og lovkrav inden for cybersikkerhed. Du får også praktisk viden og værktøjer, der kan styrke jeres organisations it-sikkerhed. Nederst på siden kan du downloade tidligere webinarer som webcasts.

Styrket digital sikkerhed
Bliv klogere på, hvordan I beskytter jeres forretning

 

Stærke it-partnerskaber
Få indsigt fra vores førende globale tech-samarbejdspartnere

Fra strategi til drift
Få viden om strategi, implementering og drift

Er jeres virksomhed klar til at håndtere de nyeste cybertrusler?

I en tid, hvor digitale trusler er mere komplekse end nogensinde før, er det afgørende at forstå og håndtere cybersikkerhed effektivt, proaktivt og målrettet. Cybersikkerhed er ikke blot en kritisk teknologisk nødvendighed, men bør være en integreret del af virksomheders forretningsstrategi.

Bliv klogere på, hvordan I kan styrke jeres cyberberedskab, og hvordan I som organisation bedst håndterer de mange cybertrusler, der præger samfundet i dag. Vi samler vores eksperter og taler med virksomheder om deres udfordringer, løsninger og erfaringer med cyberangreb, samt hvordan man bør agere før, under og efter en cyberhændelse.

Til alle events får du praktiske indsigter, løsninger og best practices inden for cybersikkerhed, så jeres virksomhed står stærkere mod digitale trusler nu og i fremtiden.


Tilmeld dig kommende events



Webinar: Identity Governance – skab overblik over brugeradgange og minimér risici

Dato: Tirsdag den 21. april 2026 kl. 09:00-10:00

Styring af adgange til systemer og data er en voksende udfordring for mange organisationer – både i forhold til sikkerhed og krav fra lovgivning og revision. Når antallet af systemer og brugere vokser, bliver det sværere at holde styr på, hvem der har adgang til hvad, hvorfor de har adgang og om adgangen stadig er relevant.

På dette webinar får du indsigt i, hvad Identity Governance er, og hvordan det kan hjælpe med at skabe overblik over adgange på tværs af systemer, styrke dokumentationen af rettighedstildelinger og understøtte rapportering til revision og ledelse.

Nicolai Glahn og Martin Oldin fra PwCs Technology & Security og eksperter i cyber-risici giver eksempler på afprøvede metoder og håndgribelige erfaringer, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang og skabe konkrete resultater.

Derudover kan du høre mere om, hvordan en struktureret tilgang til implementering af Identity Governance kan reducere risikoen for sikkerhedsbrud og samtidig hjælpe med at leve op til krav fra fx GDPR, NIS2, DORA og ISO 27001.

Tilmeld dig her

Event: AI og cybersikkerhed – Når innovation og sikkerhed skal hænge sammen

Dato: Tirsdag den 28. april 2026 kl. 09:00-12:00 hos PwC i Aarhus

Dato: Onsdag den 6. maj 2026 kl. 09:00-12:00 hos PwC i Hellerup

AI har på rekordtid ændret sig fra eksperiment til forretningskritisk teknologi. Mange virksomheder glemmer it-sikkerheden. Det efterlader mange organisationer med skjulte risici, som de hverken har identificeret eller prioriteret. Arbejder I struktureret med AI eller reagerer I undervejs? Deltag i ét af vores formiddagsarrangementer og få konkrete værktøjer til at styre risici og skabe forretningsværdi med AI.

Sammen med Palo Alto Networks sætter vores eksperter fokus på aktuelle AI-initiativer og de risici og muligheder, der følger med den næste udvikling. Vi gennemgår bl.a.:

  • De mest forretningskritiske cyberrisici 
  • Konkrete greb til at balancere innovation og sikkerhed 
  • Hvordan AI- og cyberagendaen hænger sammen – fra ledelsesniveau til daglig drift.

Du får indsigt i governance, risk og compliance (GRC), der understøtter høj udviklingshastighed uden at øge jeres risici. Samtidig ser vi på, hvordan AI kan styrke jeres cybersikkerhedsstrategi – bl.a. inden for overvågning og risikostyring.

Se eller gense tidligere webcasts 


Cyberagendaen 2026

Med udgangspunkt i PwC’s Cybercrime Survey 2025 stillede vi for 12. år i træk skarpt på, hvordan virksomheder og organisationer bedst navigerer i en omskiftelig og uforudsigelig omverden præget af geopolitisk uro, hvor cybertrusler udvikler sig hurtigt og stiller øgede krav til både beredskab og modstandsdygtighed.

Se eller gense webcasten hvor  Christian Kjær, partner i PwC Danmark og ekspert i cyber- og informationssikkerhed, og Henning Mortensen, CISO/CPO hos Brdr. A&O Johansen, bestyrelsesformand i Rådet for Digital Sikkerhed og rådsmedlem i Datatilsynet, giver et indblik i centrale tendenser fra årets survey.
De sætter blandt andet fokus på, hvordan AI bruges til at opdage og håndtere angreb, og hvordan målrettede investeringer i teknologi kan beskytte forretningskritiske processer. Vi ser også nærmere på reguleringer som NIS2DORA og CER – og hvad der skal til for at sikre compliance med lovgivningen.

Få indsigt i, hvordan din virksomhed bedst lever op til lovkravene og står stærkere før, under og efter et cyberangreb – nu og i fremtiden.


Cybersikkerhed i en usikker og kompleks tid: Strategier og indsigt for CISOer

Hvordan bør jeres virksomhed navigere i et komplekst landskab med cybertrusler, teknologisk innovation og geopolitisk uro?

I denne webcast deler Andy Powell, CISO i Maersk, sine erfaringer fra mere end 20 år inden for cybersikkerhed. Sammen med Mads Nørgaard Madsen, Head of PwC’s Consulting, sætter han fokus på de udfordringer og prioriteringer, der præger rollen som CISO i en tid med avancerede cybertrusler, teknologisk innovation og geopolitisk uro.

Få indsigt i, hvordan avancerede angreb og AI ændrer risikobilledet, hvilken rolle CISO’en spiller i den strategiske retning, samt hvordan topledelsen engageres og cyberrisici omsættes til forretningstal.


Leverandørstyring: Efterlev kravene og reducér risici i leverandørkæden

I takt med, at data, systemer og forretningsgange i stigende grad varetages af leverandører, bliver det kritisk at sikre, at eksterne parter beskytter din virksomhed. Samtidig stiller regulativer som GDPR, NIS2 og DORA krav om, at virksomheder har styr på risiciene i deres leverandørkæde – både hos kritiske leverandører og deres relevante underleverandører.

I denne webcast giver William Sharp, Partner i PwC, Cyberrisikostyring, dig indsigt i, hvordan du kan prioritere indsatsen på dette omfattende område, så din virksomhed kan leve op til kravene og styrke it-sikkerheden.


Sådan sikrer I en effektiv risikorapportering

Hvordan formidler du som sikkerhedsansvarlig et komplekst risikobillede til virksomhedens ledelse på en måde, der skaber forståelse og handling? Hvordan kan ledelsen opnå tryghed i, at cybersikkerheden er tilstrækkeligt varetaget i organisationen, så de kan handle derefter?

På webinaret deler Peter Brock Madsen, partner i PwC og ekspert i cyberrisikostyring, konkrete værktøjer og metoder til at styrke kommunikationen mellem sikkerhedsansvarlige og ledelsen. Du får bl.a. Indsigt i, hvordan du præsenterer komplekse risici enkelt og effektivt, og hvordan I kan sikre tillid og forankring af cybersikkerhed på et strategisk niveau.


Beskyt medarbejdernes brugere og data med SASE

Hvordan sikrer jeres virksomhed sikker og effektiv adgang til systemer og data – uanset om medarbejderne logger på fra kontoret, hjemmet eller et hotelværelse? Se eller gense webcasten hvor stiller vi skarpt på moderne tilgange til netværkssikkerhed med Secure Access Service Edge (SASE).

Marc Jerner fra PwC og Kim Elgaard fra Palo Alto Networks dykker ned i, hvordan SASE kan styrke it-sikkerheden, optimere brugeroplevelsen og forenkle administrationen. Vi ser også på typiske udfordringer ved implementering og deler konkrete anbefalinger til, hvordan din virksomhed kan drage fordel af teknologien.

Download præsentationenSe eller gense webcasten her


Cyberagendaen 2025

Med udgangspunkt i de nyeste indsigter fra PwC’s Cybercrime Survey dykker Martin Modvig Stausbøll, CISO hos COWI A/S, og Christian Kjær, partner i PwC, Cyber Security & Privacy, ned i, hvordan virksomheder kan styrke cybersikkerheden og modstandskraften mod cybertrusler. Vi ser bl.a. på, hvordan AI kan anvendes til hurtigt at opdage og håndtere trusler, samt hvordan strategiske investeringer i teknologi kan gøre en forskel.

Bliv også klogere på den nyeste lovgivning, herunder NIS2, DORA og CER, og forklarer, hvordan disse påvirker virksomheders evne til at beskytte kritiske forretningsprocesser. Få indsigt i, hvad der skal til for at overholde kravene, og hvordan din virksomhed kan være bedst forberedt før, under og efter et cyberangreb.


Beredskabsøvelser

I en tid med flere og mere varierede cyberhændelser er krisestyring inden for cybersikkerhed meget mere end blot at gendanne backups eller genopbygge systemer. Det handler om at håndtere en hændelse effektivt med mindst mulig negative konsekvens for forretningen og virksomhedens kunder. Flere regulativer stiller i dag krav til, at virksomheden effektivt beskytter kritiske aktiver og kan holde forretningen kørende, selv under et cyberangreb.

Se eller gense webcasten, hvor vi gennemgår, hvordan en grundig planlægning gør det muligt hurtigt at genoptage driften. I får også indblik i de fem vigtigste faser af beredskabsplanlægning og lærer, hvordan I designer realistiske beredskabsøvelser, så jeres virksomhed står stærkt rustet – både nu og i fremtiden.


NIS2: Ledelsens ansvar og den effektive implementering

På webinaret gennemgik vi hvilke krav NIS2 stiller til ledelsen, og hvordan man i praksis kan iværksætte aktiviteter, der understøtter implementeringen af disse krav i koncernstrukturer, organisering og forankring. Du vil også få konkrete anbefalinger til, hvordan man bedst skaber et effektivt scope for NIS2-compliance.

    

Kontakt os

Christian Kjær

Partner, Technology & Security, København, PwC Denmark

3945 3282

E-mail

William Sharp

Partner, Cyber Transformation, Aarhus, PwC Denmark

8932 0076

E-mail

Freja Ekenberg

Senior Event Associate, PwC Denmark

3945 9718

E-mail

Camilla Ilsted Terkelsen

Senior Event Associate, PwC Denmark

5337 1073

E-mail

Følg PwC