{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.text}}
Få hjælp til at skabe forretningsværdi ved at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Vi hjælper jer med alt fra strategi og organisationsudvikling til incitamentsprogrammer, løn og beskatning af medarbejdere. Med dyb lokal indsigt og et stærkt globalt netværk skaber vi løsninger, der virker og er skræddersyet til jeres virksomhed.
Globalt netværk og lokal indsigt
Rådgivning, der er tilpasset jeres lokale marked, kultur og udfordringer.
Tværfaglig ekspertise
Få hjælp af eksperter inden for HR, teknologi, aflønning, organisationsdesign og kultur.
Databaserede strategier
Få overblik over, hvad der driver jeres medarbejderes engagement og fastholdelse.
I et konkurrencepræget marked er medarbejderne virksomhedens vigtigste aktiv. At tiltrække og fastholde de rette talenter er afgørende for vækst, innovation og omdømme. Det handler ikke bare om at ansætte, men om at skabe en arbejdsplads, der tiltrækker de profiler, som virkelig gør en forskel. Særligt nu, hvor kandidater stiller høje krav til kultur, udviklingsmuligheder og meningsfuldt arbejde.
Medarbejdere skal ses som en strategisk ressource. Vi arbejder tæt sammen med jer på tværs af HR, skat, løn og organisationsudvikling for at forbinde jeres forretningsmål med medarbejdernes indsats. Det kan fx være i forbindelse med større omstillinger, nye HR-strategier, ændrede regler eller optimering af løn- og personaleadministration.
Uanset om du er en privat virksomhed eller offentlig institution, kan omorganisering være en effektiv måde at opfylde både medarbejdernes krav til en attraktiv karriere og aflønningsforhold, samt virksomhedens krav til høj performance og lavere omkostninger.
Personaleomkostninger udgør ofte en betydeligt andel af virksomheders udgifter, men der er jævnligt muligheder for at styrke sammenhængen mellem strategi og organisationsdesign. Et Career Framework er et simpelt og brugervenligt værktøj, der sikrer linket mellem virksomhedens strategiske mål, talentbehov og de vigtigste HR-processer.
Alt det, der finder sted mellem medarbejdere, og påvirker måden vi tænker og opfører os på har noget med organisationskultur at gøre. Ved at skabe en rød tråd mellem din virksomheds organisationskultur, forretningsstrategi samt driftsmodel, kan du skabe en mere attraktiv arbejdsplads for både medarbejdere og kunder.
Når du kender organisationskulturen, har du mulighed for at skabe, accelerere og vedligeholde ønskede adfærdsændringer på kortere tid og med lavere omkostninger.
Ved at analysere HR-data kan du få et overblik over arbejdsstyrken, sortere 'støjen' fra de relevante data og opnå en unik indsigt i, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Som resultat undgår du at gætte dig frem til de vigtigste beslutninger vedrørende medarbejdere og arbejdsstyrke og får bedre kontrol over HR-risici samt lettere ved at finde de rette personer til de rette opgaver. Dette sikrer højere effektivitet og omkostningsbevidsthed.
Uanset om du er i gang med at etablere en datadrevet tilgang til HR eller har brug for en specifik analyse af en forretningsudfordring, kan vi sammen finde en løsning, der er tilpasset din virksomheds behov og datamodenhed.
Vi hjælper dig med at navigere i det komplekse juridiske landskab inden for HR, fra ansættelsesret og kontrakter til at håndtere konflikter og overholde gældende lovgivning.
I samarbejde med dig kan vi drøfte, hvilke pensionsordninger der vil være optimale for din situation og udarbejde et seniorbudget, så vi sammen får skabt et overblik over din finansielle situation.
Med seniorbudgettet får du et estimat af den nødvendige formue for at kunne opretholde din ønskede levestandard og privatforbrug efter pensionering.
Det er nødvendigt i god tid at drøfte, hvilke pensionsordninger der skal vælges, så utilsigtet efterbeskatning mv. imødegås.
Den rigtige rewardstrategi understøtter virksomhedens forretningsmål og er samtidig et vigtigt element i arbejdet med at tiltrække, fastholde og motivere de rigtige medarbejdere. Kunsten er at sammensætte enkle og attraktive rewardpakker, der styrker linket mellem belønning og forretningsstrategi, og dermed skaber værdi for både virksomhed og medarbejdere. Når rewardstrategien skal implementeres, er det vigtigt, at løsningen belaster virksomheden minimalt i forhold til administration og omkostninger.
Konkret kan vi hjælpe jer med rewardstrategi, benchmarking af lønningsniveauer, incitamentsprogrammer (nye og eksisterende), personalegoder, career framework og personalebeskatning.
Med de nye lovkrav om løngennemsigtighed, der træder i kraft i 2026, står virksomheder over for en betydelig kulturændring og nye compliancekrav. Vi kan hjælpe med at omsætte kravene i direktivet, herunder jobkategorisering, lønanalyse og dokumentation, til konkrete handlinger. Vores løsning er udviklet til at gøre processen overskuelig og effektiv.
Vi tilbyder en samlet startpakke med parathedsundersøgelse og nødvendige tiltag samt forslag til jobstruktur og løngabsanalyse. Med et erfarent team og et internationalt netværk sikrer vi, at din virksomhed overholder kravene og samtidig får indsigt, der kan bruges strategisk til at tiltrække, motivere og fastholde medarbejdere.