FAQ om PwC One View

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om PwC One View.

Hvordan logger jeg ind i PwC One View?

Sådan logger du ind første gang

  1. Læs og accepter vores forretningsbetingelser
  2. Første gang du logger ind, skal du trykke på “Opret konto” 
  3. Udfyld dit navn og din mailadresse 
  4. Åbn mailen med den midlertidige adgangskode,  vi har sendt til dig, og kopier adgangskoden 
  5. Tryk på “Log ind” i app’en 
  6. Indtast din mailadresse og din midlertidige adgangskode,  og tryk “Fortsæt”
  7. Du kan nu oprette din egen personlige adgangskode
  8. Du skal nu oprette din virksomhed. Det gør du ved at indtaste din virksomheds navn eller CVR-nummer, og dernæst trykke “Søg”. Vælg din virksomhed fra listen.

Sådan logger du ind - når du har været logget ind før 

  1. Tryk på “Log ind”
  2. Indtast din mail og din adgangskode og tryk “Fortsæt”.

Glemt adgangskode?

  1. Tryk på “Glemt adgangskode”
  2. Indtast din mailadresse og tryk “Fortsæt”
  3. Åbn den mail, vi har sendt til dig, og opret en ny adgangskode. 

View more

Hvordan retter jeg mine virksomhedsoplysninger?

Første gang du logger ind i PwC One View, skal du indtaste din virksomheds navn eller CVR-nummer. Så indhenter app’en automatisk dine oplysninger fra CVR-registret.

Du kan altid tilgå dine oplysninger under “Profil”, som du finder i øverste højre hjørne i app’en. Det er det orange ikon. Du kan se dine virksomhedsoplysninger, hvis du trykker ind på “Virksomhedsoplysninger”. Du kan ikke ændre dine virksomhedsoplysninger direkte i app’en, da vi trækker data fra CVR-registret. Du skal derfor lave dine rettelser i CVR-registret, og derefter vil vi få ændringerne automatisk overført til app’en.

Du kan altid rette dine personlige oplysninger direkte i app’en. Du kan fx ændre dit navn og din mailadresse under “Profil” og så “Personlige oplysninger”.

View more

Hvordan fungerer bilagsscanneren?

Er du også træt af krøllede kvitteringer? Med bilagsscanneren kan du scanne, sende og opbevare dokumenter til bogføring digitalt.

Du finder funktionen under “Værktøjer” og dernæst “Bilagsscanner”.

Første gang du skal bruge bilagsscanneren, skal du indtaste den mailadresse, som du ønsker at sende dine scannede bilag til. Det kan fx være din bogholders. Når du har gjort det, skal du trykke “Gem”. Du bliver nu bedt om at acceptere, at PwC One View får adgang til dit kamera. Det skal du acceptere, før du kan bruge funktionen.

Sådan fungerer bilagsscanneren

  1. Tag et billede af det bilag, du skal uploade.
  2. Tryk “Brug billede”, hvis du ønsker at gemme det billede, du har taget. Hvis du ønsker at tage et nyt, skal du trykke “Tag nyt billede”.
  3. Hvis du har valgt at trykke “Brug billede”, kan du nu redigere i det, du har taget. Når du er færdig med det, trykker du “Fortsæt”.
  4. Du skal nu indtaste dine bilagsoplysninger. Du skal bl.a. indtaste filnavn og dato, og du skal vælge bilagstype (fx faktura, kvittering mv.).
  5. Du har nu to valgmuligheder: Du kan gemme dit bilag uden at sende det, og du kan vælge at sende dit bilag.
  6. Hvis du trykker “Gem”, bliver dit bilag gemt i “Data arkiv”. Du kan altid tilgå dine bilag i dit arkiv og vælge at sende dem derfra.
  7. Hvis du trykker “Gem og send”, bliver dit bilag sendt til den mailadresse, du har indtastet, samtidig med at det bliver gemt i “Data arkiv”.

View more

Hvordan fungerer kørebogen?

Det er et krav, at man laver et kørselsregnskab for at få kørselsgodtgørelse. I “Kørebog” indsamler vi de informationer, du har brug for, så du slipper for at lave manuelle posteringer. Funktionen kan bruges af alle medarbejdere i din virksomhed. Funktionen bruger din telefons GPS, så dine køreture bliver registreret korrekt.

Du finder funktionen under “Værktøjer” og dernæst “Kørebog”.

Første gang du skal bruge kørebogen, skal du indtaste dit CPR-nummer og din bils nummerplade. Det skal vi bruge i dit kørselsregnskab. Du kan altid rette i dine data. Det gør du under “Profil” og dernæst “Personlige informationer”.

Sådan fungerer kørebogen

  1. Tryk på “Start din rejse”, når du sætter dig ind i bilen
  2. Tryk på “Slut din rejse”, når du er ankommet til din destination
  3. Du kan nu se de oplysninger, vi har registreret på din kørsel
  4. Du skal vælge, hvad formålet med kørslen er under “Andet”, fx kan det være “Kundemøde”
  5. Du har nu to valgmuligheder: Du kan gemme din kørselsregistrering uden at sende den, og du kan vælge at sende din kørselsregistrering
  6. Hvis du trykker “Gem”, bliver din kørsel gemt i “Data arkiv”. Du kan altid tilgå dine registrerede kørsler i dit arkiv og vælge at sende dem derfra
  7. Hvis du trykker “Gem og send”, bliver din kørsel sendt til den mailadresse, du har indtastet, samtidig med at det bliver gemt i “Data arkiv”.  

View more

Kontakt os

Emil Uggerhøj

Director

Tlf: 2264 7560