Vi kan vejlede om, hvilke krav der er til finansielle rapporter for selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, herunder hvilke finansielle rapporter der er påkrævede, hvilket sprog de skal udarbejdes på, og hvilke frister der gælder for offentliggørelse og indberetning. For børsnoterede selskaber gælder også yderligere indholdskrav til især ledelsesberetningen.
PwC kan vejlede om de krav, der stilles til ledelsesberetningen, herunder oplysninger om:
- Samfundsansvar og bæredygtighed
- Inklusion, diversitet og måltal
- God selskabsledelse (Corporate Governance)
- Dataetik
- Transaktioner med nærtstående parter
ESG og bæredygtighed
Ledelsesberetningen skal suppleres med en redegørelse for ESG. Det betyder, at virksomheder skal integrere og rapportere om tiltag, der tager udgangspunkt i hensyn til menneskerettigheder, sociale og personaleforhold, miljø og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og aktiviteter. Herunder er der især krav til bæredygtighedsrapporteringen.
Her kommer EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i spil. CSRD erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. CSRD stille store krav til, hvordan virksomheder arbejder med bæredygtighedsdata og -rapportering, som blandt andet omhandler en markant udvidelse af oplysninger, som virksomheder skal rapportere på. Rapporteringskravene er baseret på princippet om dobbelt væsentlighed, som skal vurdere og rapportere om væsentlige påvirkninger, risici og muligheder for virksomheder i relation til bæredygtighed.
CSRD-direktivet vil blive understøttet af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering og indfører et obligatorisk krav om erklæring med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapporteringen.
Reglerne træder i kraft i Danmark fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet.
Derudover kommer EU taksonomien, som er EU’s klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter. Taksonomien er trådt i kraft i januar 2022. Den stiller krav om rapportering for 2021 for de største virksomheder, men har også stor betydning for en stor del af det øvrige danske erhvervsliv.
Inklusion, diversitet og måltal
Inklusion og diversitet er begge parametre, som har betydning for investorers opfattelse af en virksomheds evne til at være succesfuld på den lange bane. Der er også et stigende pres fra omverden, fx fra kunder samt nuværende og potentielle medarbejdere, som lægger vægt på disse parametre. Ved at have fokus på diversitet i strategiske beslutninger, kan det være med til at tiltrække talenter, kapital og et positivt omdømme. Denne agenda er derfor rykket ind på ledelsesgangen og i bestyrelseslokalerne.
Har din virksomhed en politik for mangfoldighed skal ledelsesberetningen og suppleres med en redegørelse herfor. Har virksomheden ikke en politik for mangfoldighed, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring at dette.
Hertil kommer, at ledelsesberetningen skal suppleres af en redegørelse for det underrepræsenterede køn for at sikre, at der er en ligelig fordeling af kønnene i de øverste ledelsesorganer.
Den 19. april 2022 vedtog folketinget et lovforslag, der skærpede kravene for måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Disse rapporteringskrav gælder, når årsrapporten 2023 skal udarbejdes.
God selskabsledelse (Corporate Governance)
God selskabsledelse har til formål at understøtte værdiskabende og ansvarlig ledelse, som bidrager til at styrke selskabernes langsigtede konkurrenceevne. Komitéen for god Selskabsledelse har udarbejdet et sæt retningslinjer, som kan bruges som rettesnor til ledelse af selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark. Du kan finde Anbefalinger for god Selskabsledelse her.
Anbefalingerne i værket skal være med at til at sikre, at investorerne får indsigt i selskaberne og forståelse for selskabernes potentiale.Dertil følger det af årsregnskabsloven, at en virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal udarbejde en redegørelse for selskabernes efterlevelse af Anbefalingerne for god Selskabsledelse. Redegørelsen skal offentliggøres enten i ledelsesberetningen eller på selskabets hjemmeside.
Dataetik
Ledelsesberetningen skal også suppleres med en redegørelse for virksomhedens politik for dataetik. Virksomheder, som ikke har en politik for dataetik, skal redegøre for baggrunden herfor.
Redegørelsen for dataetik i ledelsesberetningen har til formål at skabe åbenhed om virksomhedens dataetiske politik, så nuværende og mulige samarbejdspartnere, kunder og investorer kan orientere sig i, om virksomheden har en politik for dataetik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål.
Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal virksomheden oplyse, hvorfor det konkret ikke er relevant for den pågældende virksomhed at have dette. Det kunne for eksempel være, at virksomheden ikke behandler data eller anvender algoritmer til dataanalyse, eller at dette ikke er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.
Transaktioner med nærtstående parter
Væsentlige transaktioner mellem selskabet og nærtstående parter skal efter selskabsloven godkendes af selskabets øverste ledelsesorgan, inden transaktionen kan gennemføres og offentliggøres. Virksomheden skal også oplyse om arten af forholdet mellem virksomheden og de nærtstående parter samt give de oplysninger om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet.
Baggrunden for dette krav er, at nærtstående parter har en betydelig indflydelse på selskabet, hvilket øger risikoen for, at transaktioner mellem den nærtstående part og selskabet ikke gennemføres på almindelige markedsmæssige vilkår. Med reglen om offentliggørelse får aktionærerne selv mulighed for at vurdere vilkårene i transaktionen.
Kontakt os
