Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel A/S er blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2024 i Hovedstaden. Ejerlederne har sammen opbygget Albatros Travel til en markedsledende rejsevirksomhed inden for destinationer over hele verden. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Langelinie Pavillonen i København.
Steven John Friberg fra UXV Technologies ApS har netop modtaget Årets Regionale Temapris i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sit store arbejde med den digitale transformation. Steven John Friberg fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Langelinie Pavillonen i København.
Han har skabt meningsfulde fællesskaber, der løfter flere områder i København og bidrager til fornyelsen af Hornbæk. Lennart besidder et globalt udsyn, men formår samtidig at etablere vigtige lokale fællesskaber og skabe varige positive forandringer, hvor han er aktiv. Hans visionære tilgang og evne til at handle gør ham til en skikkelse, der tydeligvis er forud for sin tid. Med mod og handlekraft arbejder han for at gøre en forskel i lokalsamfundet.
Playback of this video is not currently available
Søren Rasmussen og Berit Willumsgaard har sammen opbygget Albatros Travel til en markedsledende rejsevirksomhed inden for rundrejser til destinationer over hele verden. Søren har med sin karismatiske og uformelle ledelsesstil været drivkraften bag udviklingen af unikke rejseoplevelser og nye destinationer, mens Berit har sikret en stabil og effektiv drift. Søren finder ofte selv inspiration ude i verden, hvilket har været med til at skabe autentiske og mindeværdige rejser for deres gæster.
Playback of this video is not currently available
Carsten Haagen Nielsen leder Minerva Imaging, en innovativ virksomhed inden for kræftforskning og medicinsk udvikling. Med sin baggrund i biomedical engineering og erfaring fra Stanford University og Københavns Universitet har Carsten hurtigt positioneret virksomheden som en global frontløber. Han kombinerer sin videnskabelige indsigt med en synlig ledelsesstil og fokus på samarbejde, hvilket har skabt en stærk organisation. Carstens vision er at sikre Minerva Imagings fortsatte vækst og innovation i udviklingen af medicinske behandlinger.
Playback of this video is not currently available
Søren Tscherning, andengenerations ejerleder af Tscherning Holding A/S, har transformeret virksomheden fra en enkelt gravemaskine til en af Danmarks førende aktører inden for nedrivning og anlægsprojekter. Siden han blev administrerende direktør i 1997, har Søren fokuseret på miljøvenlige løsninger og ny teknologi. Han stræber efter at skabe en bæredygtig arbejdsplads, hvor kvalitet, arbejdsmiljø og klimabelastning er i højsædet.