Nye skatteregler giver muligheder for investeringsforeninger og deres investorer

25/01/19

Folketinget har den 24. januar 2019 vedtaget L 114, som skal forbedre mulighederne for opsparing i investeringsforeninger. Lovforslaget skal blandt andet gøre det mere attraktivt at investere i udenlandske investeringsforeninger, herunder såkaldte ETF’er (Exchange Traded Funds) samt give danske udbydere bedre mulighed for at sælge beviser i udbyttebetalende danske investeringsforeninger i udlandet.

Nedenfor er de væsentligste elementer i den nye lov beskrevet i hovedtræk.

Import af udenlandske investeringsforeninger

Danske investeringsforeninger har typisk skattemæssig status som Investeringsinstitut med minimumsbeskatning (herefter benævnt “IMB”). Et IMB skal opgøre en minimumsindkomst efter danske skatteregler som årligt udloddes/beskattes hos investorerne (i daglig tale ”udbyttebetalende afdelinger”). Et IMB kan være aktieindkomstbeskattet eller kapitalindkomstbeskattet afhængigt af, om det hovedsageligt investerer i aktier eller obligationer.

Udenlandske investeringsforeninger, herunder ETF´er, opfylder som følge af de administrative udfordringer normalt ikke kravene for at være et IMB. Udenlandske investeringsforeninger beskattes derfor efter reglerne for investeringsselskaber. Personer beskattes i dag i kapitalindkomsten ved investering i et lagerbeskattet investeringsselskab, hvad enten investeringsselskabet er obligationsbaseret eller aktiebaseret.

Den nye lov giver mulighed for, at både danske og udenlandske investeringsforeninger med skattemæssig status som lagerbeskattet investeringsselskab, der hovedsageligt investerer i aktier, kan få skattemæssig status som aktieindkomstbeskattet investeringsselskab.

Herved opnås, at personlige investorer vil blive lagerbeskattet af udbytter, avancer og tab i aktieindkomsten fremfor i kapitalindkomsten. Tab kan på samme måde som et tab på unoterede aktier fratrækkes direkte i aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten bliver negativ, fordi tabet ikke kan rummes i aktieindkomsten, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og den negative skat modregnes i investors samlede slutskat for året. Kan den negative skat ikke rummes i investors samlede slutskat for året, overføres den negative skat til modregning i en samlevende ægtefælle slutskat. Et eventuelt yderligere negativt beløb kan fremføres til modregning i investors eller den samlevende ægtefælles slutskat for efterfølgende år.

Reglerne for tab er dermed væsentlig mere gunstige end for noterede aktier og investeringsbeviser i aktieindkomstbeskattede IMB’er, hvor et tab kildeartsbegrænset. Et tab kan efter disse regler kun modregnes i avancer og udbytter på tilsvarende aktier og investeringsbeviser. De nye regler giver dog mulighed for, at tab på noterede aktier og investeringsbeviser i aktieindkomstbeskattede IMB’er også kan modregnes i udbytter og nettogevinster på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber.

Der er efter lovforslaget stadig tale om lagerbeskatning og ikke realisationsbeskatning, som det er tilfældet for personers direkte investering i aktier eller i aktiebaserede IMB’er. Beskatningen i de to typer af investeringsforeninger er vist i skemaet nedenfor.

  Aktieindkomstbeskattet investeringsselskab Aktieindkomstbeskattet Investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB)
Beskatningsform Lagerbeskatning Realisationsbeskatning
Gevinst Aktieindkomst med 27/42 pct. Aktieindkomst med 27/42 pct.
Tab Fratrækkes i aktieindkomst Kildeartsbegrænset

Endvidere skal man være opmærksom på, at det ikke altid er en entydig fordel for investeringsforeningen at vælge status som aktieindkomstbeskattet investeringsselskab frem for kapitalindkomstbeskattet investeringsselskab.

Personer med fx høj aktieindkomst som beskattes med 42 pct. og store renteudgifter med en skatteværdi på 25,6 pct. vil alt andet lige vil foretrække at blive beskattet i kapitalindkomsten. Ved at vælge status som aktieindkomstbeskattet investeringsselskab bliver investeringsforeningen mindre attraktiv for investorer som foretrækker beskatning i kapitalindkomsten. Nedenfor er vist investors foretrukne valg med udgangspunkt i beløbsgrænser og satser for 2019.

  Sats* Lav aktieindkomst**
(sats 27 pct.)
Høj aktieindkomst
(sats 42 pct.)
Høj positiv nettokapitalindkomst
Positiv nettokapitalindkomst større end 44.800 DKK (dobbelt beløb for ægtefæller) og topskat
42,7 A A
Positiv nettokapitalindkomst 37,8 A K
Negativ nettokapitalindkomst 33,6 A K
Høj negativ nettokapitalindkomst
Negativ nettokapitalindkomst over 50.000 DKK (dobbelt beløb for ægtefæller)
25,6 K K

A= Investor foretrækker aktieindkomstbeskatning
K= Investor foretrækker kapitalindkomstbeskatning
* I gennemsnitskommune inkl. kirkeskat
** Aktieindkomst op til 54.000 kr. (2019-niveau) for enlige og det dobbelte beløb for ægtefæller
 

Aktiesparekonto og virksomhedsmidler

Ifølge den nye lov kan midler på en aktiesparekonto også placeres i aktieindkomstbeskattede investeringsselskaber, som udsteder omsættelige investeringsbeviser, Det er ikke et krav, at investeringsbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Afkastet beskattes i så fald efter lagerprincippet med en skattesats på 17 pct.

Midler i virksomhedsskatteordningen kan ifølge den nye lov placeres i investeringsselskaber, uanset om investeringsselskabet er kapitalindkomstbeskattet eller aktieindkomstbeskattet.

Valg af status som aktiebaseret investeringsselskab

Ved et aktieindkomstbeskattet investeringsselskab forstås ifølge den nye lov et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret.

For at et investeringsselskab kan vælge status som aktieindkomstbeskattet investeringsselskab skal mindst 50 pct. af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt være placeret i værdipapirer mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier m.v. i obligationsbaserede investeringsselskaber og obligationsbaserede IMB’er. Det svarer til de hidtil gældende placeringsregler for aktieindkomstbeskattede IMB’er. Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab eller aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituttets aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Endvidere er det en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Det bemærkes, at visse finansielle kontrakter fortsat medregnes til værdien af det underliggende aktiv og ikke værdien af den finansielle kontrakt.

Hvis investeringsforeningen ikke opfylder placeringsreglerne beskrevet ovenfor, er der tale om et kapitalindkomstbeskattet investeringsselskab. Det bemærkes, at valget af status sker på afdelingsniveau. Det er således ikke muligt i afdelinger med andelsklasser at vælge skattemæssig status på den enkelte andelsklasse.

Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til skattemyndighederne til vurdering af, om anbringelsesgrænsen er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, skifter investeringsselskabet automatisk skattemæssig status til kapitalindkomstbeskattet investeringsselskab fra og med det følgende kalenderår. For udenlandske aktieindkomstbeskattede investeringsselskaber sker status skiftet den 1. januar efter det kalenderår, hvor oplysningerne ikke er indsendt rettidigt.

De nye regler har virkning fra indkomståret 2020. Ved indkomståret forstås formentlig investeringsforeningens indkomstår. Da udenlandske investeringsforeninger ofte har forskudt indkomstår, vil de nye regler efter ordlyden af bestemmelsen umiddelbart kunne træde i kraft tidligere end 1. januar 2020 i tilfælde af forud forskudt indkomstår.

Eksport af danske investeringsforeninger

Lovforslagets formål er at gøre det mere attraktivt for udenlandske investorer at investere i danske investeringsforeninger.

I dag skal udenlandske investorer normalt betale 27 pct. udbytteskat af udbytter fra danske investeringsforeninger. Udbytteskatten udgør dog kun 15 pct., hvis investors bopælsland skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, eller skatten kan nedsættes til 15 pct. eller en lavere sats efter en dobbeltbeskatningsaftale. I ”rene” obligationsafdelinger i IMB’er skal der dog ikke indeholdes udbytteskat.

Udbytteskatten forhindrer i praksis, at danske udbyttebetalende investeringsbeviser i afdelinger med aktier kan sælges til udenlandske investorer. Det skyldes, at investorerne vil have administrativt bøvl med at tilbagesøge den danske udbytteskat efter dobbeltbeskatningsaftalerne, og at den danske udbytteskat ofte opleves som en ekstra skat, i det omfang den udenlandske investor ikke fuldt ud kan få godskrevet den danske skat i hjemlandets skat (såkaldt credit lempelse). I tilsvarende udenlandske investeringsforeninger i fx Luxembourg og Irland indeholdes typisk ikke lokal udbytteskat.

Lovforslaget fritager udenlandske investorer i danske investeringsforeninger for dansk udbytteskat på betingelse af, at investeringsforeningen har betalt 15 pct. skat af udbytter fra danske aktier. Investeringsforeningen skal dog ikke betale 15 pct. skat af udbytter fra IMB’er, som efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier og af udbytter fra investeringsforeninger med skattemæssig status som investeringsselskab.

Investeringsforeninger med skattemæssig status som investeringsselskab betaler som udgangspunkt 15 pct. skat af danske aktieudbytter og for disse investeringsforeninger er betingelsen derfor altid opfyldt. For investeringsforeninger med skattemæssig status som IMB er en betingelse for, at udbytter fra investeringsforeningen til udenlandske investorer kan skattefritages, at investeringsforeningen har valgt at blive beskattet af danske aktieudbytter. Valget er dermed betinget af, at investeringsforeningen giver afkald på sit udbyttefrikort. Valget skal ske samtidig med, at investeringsforeningen vælger status som IMB.

Dermed bliver investeringen for en udenlandsk investor sidestillet med en direkte investering i danske aktier, hvor en udenlandsk investor typisk skal betale 27 pct. skat af danske aktieudbytter (som typisk kan nedsættes til 15 pct. efter dobbeltbeskatningsaftalerne m.v.), mens avancer på aktierne er skattefri i Danmark.

Ifølge de nye regler skal investeringsforeningerne dog fortsat indeholde 27 pct. udbytteskat af udenlandske investorers udbytter. En udenlandsk investor er derfor henvist til efterfølgende rette henvendelse til de danske skattemyndigheder og tilbagesøge hele den indeholdte udbytteskat.

De nye regler træder i kraft pr. 1. marts 2019

Beskatning af afståelsessummer i unoterede kapitalforeninger

Fra og med 1. marts 2019 ophæves den kritiserede værnsregel, hvorefter investorer i unoterede kapitalforeninger mv. ved indløsning af andele som udgangspunkt bliver beskattet af hele afståelsessummen som udbytte. Reglerne, som blev indført ved L 123 (FT 2015-16) for at forhindre, at udenlandske investorer omgår dansk udbyttebeskatning ved at foretage indløsninger umiddelbart forinden udbyttet udloddes, fik dermed en kort levetid.

Nye placeringsregler for IMB’er

IMB’er kan have skattemæssig status som aktiebaseret afdeling, hvor personlige investorer beskattes i aktieindkomsten, eller obligationsbaseret afdeling, hvor personlige investorer beskattes i kapitalindkomsten.

Et IMB er i hovedtræk aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier og investeringsbeviser, bortset fra aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber og obligationsbaserede IMB’er. Ifølge de nye regler medregnes aktier og investeringsbeviser i aktieindkomstbeskattede investeringsselskaber fremover også som aktier ved opgørelse 50 pct.s grænsen.

Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab eller aktiebaseret IMB, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes efter de nye regler ikke. I stedet medregnes den del af foreningen aktiver, som svarer til ejerforholdet. Et IMB som ikke opfylder ovennævnte definition har status som et kapitalindkomstbeskattet IMB.

De nye regler har virkning fra 1. marts 2019.

PwC´s bemærkninger

Efter PwC opfattelse vil de nye regler ikke forbedre mulighederne i tilstrækkelig grad til, at danske udbyttebetalende investeringsforeninger kan sælges bredt til mange udenlandske investorer. Det skyldes, at en udenlandsk investor i et dansk udbyttebetalende investeringsforening med aktier fortsat får indeholdt 27 pct. dansk udbytteskat, når foreningen udbetaler udbyttet. Den udenlandske investor vil herefter være henvist til efterfølgende at bede om tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat hos de danske skattemyndigheder. Administrativt er det en tung løsning, og PwC skal pege på, at dette i praksis medfører, at udenlandske investeringsforeninger efter lovændringen fortsat vil have en stor konkurrencefordel, idet de typisk ikke skal indeholde udbytteskat af investorernes udbytter.

Med hensyn til importdelen, så vil de nye regler for aktieindkomstbeskattede investeringsselskaber være et godt og administrativt mere enkelt alternativ til at få skattemæssig status som aktiebaseret IMB’er, idet sidstnævnte kræver, at investeringsforeningen årligt opgør en minimumsindkomst, som skal udbetales/beskattes hos investorerne. Om investor foretrækker en beskatning i aktieindkomsten fremfor i kapitalindkomsten afhænger imidlertid af investorernes konkrete indkomstforhold, og valg af status som aktieindkomstbeskattet investeringsselskab vil langt fra altid være en fordel for investor. Produktudbyderne skal derfor nøje overveje, om det vil være forbundet med fordele for deres investorbase, at der vælges status som aktieindkomstbeskattet investeringsselskab.

De nye regler udgør en yderligere komplicering af et i forvejen meget kompliceret regelsæt for beskatning af investeringsforeninger. Oveni skal lægges et kompliceret regelsæt for beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst med mange satser, og hvor det ikke entydigt kan fastslås, at det er en fordel for investorerne som helhed at være beskattet på den ene eller anden måde. Det stiller store særdeles store krav, når udbydere og investorer skal vælge beskatningsform.

Kontakt os

Martin Poulsen

Partner, TAX, PwC Denmark

Tlf: 8932 5526

Henrik Laust Poulsen

Director, TAX, PwC Denmark

Tlf: 3945 9970

Følg PwC