Skip to content Skip to footer
Search

Loading Results

En ændring af lov om fonde og visse foreninger er på vej - et bud på, hvad der kan tænkes ændret

 

Justitsministeren har flere gange meldt ud, at lov om fonde og visse foreninger skal ændres. Det sker efter, at mange rådgivere, fonde og andre har kommenteret på, at loven trænger til en modernisering. Loven er fra 1992 og er alene ændret få gange siden.

I lyset af de mange ønsker fra fonde, rådgivere og øvrige interessenter omkring de ikke-erhvervsdrivende fonde besluttede PwC for nogle måneder siden at lave en mini-survey, hvis formål er at afdække behovet for udvalgte ændringer i loven. Den undersøgelse er nu færdig - og nærværende artikel indeholder nogle af disse findings. 

Justitsminister Nick Hækkerup er lige nu i gang med at sammensætte den kommission, der skal se nærmere på loven. Opgaven bliver ifølge artikel den 2. marts 2021 i fondsmagasinet Fundats at se på mulighederne for styrke tilsynet og kontrollen med de ikke-erhvervsdrivende fonde - altså de fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

PwC’s undersøgelse af udvalgte forhold i lov om fonde og visse foreninger koncentrerer sig udelukkende om de ikke-erhvervsdrivende fonde. Vi har ikke spurgt ind til forholdene i foreninger. Undersøgelsen er alene tiltænkt at kunne give et pejlemærke inden for udvalgte områder og er således ikke repræsentativ i forhold til antal besvarelser og heller ikke i forhold til at afdække alle problemstillinger. Det skal særligt nævnes, at en del af besvarelserne kommer fra rådgivere og fra respondenter med tilknytning til de erhvervsdrivende fonde.

Vi håber, at nærværende bidrag kan bruges i det videre arbejde med en opdatering af lov om fonde og visse foreninger.

Antal besvarelser

Svarene udgøres af 81 respondenter.

Skal tilsynet flyttes til Erhvervsstyrelsen?

Af undersøgelsen fremgår følgende besvarelser:

Årsagen til, at flertallet ønsker at flytte tilsynet er ikke kendt. Det kan være for at sikre et ensartet tilsyn af de erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. En anden årsag kan være, at der er et ønske om et egentligt register over fondene - og et sådant findes allerede i Erhvervsstyrelsen, jf. besvarelsen af et andet spørgsmål i undersøgelsen:

Et offentligt tilgængeligt register understøtter det underliggende ønske om åbenhed, som mange forhold i samfundet indretter sig efter. Der synes da også at være meget, som taler for, at når der skal være åbenhed om forholdene i erhvervsdrivende fonde, bør man ligeså vel etablere åbenhed for ikke-erhvervsdrivende fonde. Begge fondsmodeller er således en vigtig brik i den danske samfundsmodel, hvor der via fondene ydes betydelig støtte til mange forskellige formål. Det er endvidere vores vurdering, at en højere grad af åbenhed meget vel kan understøtte fondenes rolle som vigtige samfundsaktører i endnu højere grad end i dag.

Bør der være større frihed til at investere midler i fonden?

Her er besvarelserne delte - et meget lille flertal ønsker større frihed:

Dette spørgsmål er et af de mere vanskelige spørgsmål. Anbringelsesbekendtgørelsen, der regulerer, hvad de ikke-erhvervsdrivende må placere sin formue i, er senest blevet ændret i efteråret 2020 for at imødekomme problemstillingen, der er knyttet til det lave renteniveau, som har medført faldende afkast og dermed reducerede muligheder for uddelinger. Undersøgelsen viser med et meget lille flertal, at der er et ønske om at lempe yderligere.

En for stor frihed til at anbringe midlerne risikerer at føre til, at fondene - særligt i det nuværende rentemiljø - risikerer at tage for store risici. For lille frihed fører omvendt til, at formuen stille og roligt eroderer. Et eventuelt justeret sæt af regler skal således udvikles med stor varsomhed og under skyldig hensyn til de oprindelige stiftere af fondene, som har haft et ønske om at tilgodese bestemte formål. Se mere nedenfor vedrørende muligheden for i højere grad at lade fonde blive opløst.

Bør der indføres regnskabs- og revisionskrav?

Af undersøgelsen fremgår følgende:

Disse besvarelser er næppe overraskende. Det skyldes, at der i de senere år er kommet et langt større fokus på åbenhed i samfundet generelt. Også politikerne har i stigende grad rettet fokus mod fondene, ikke mindst da (de store) fonde løser store samfundsmæssige opgaver. Herunder er kontrollen af regnskaber for erhvervsdrivende fonde også intensiveret via et øget tilsyn i Erhvervsstyrelsen. Mange har derfor vænnet sig til større åbenhed i fondsverdenen.

En overvejelse vil ganske givet være, om der på regnskabsområdet skal etableres en form for byggeklodsmodel, som vi kender den fra årsregnskabsloven. Det skal dog understreges, at undersøgelsen ikke afdækker, om der skal etableres regnskabskrav efter et alternativt sæt regnskabsregler. Der er tilmed en klar tendens i retning af, at regnskaberne skal være offentligt tilgængelige.

I forbindelse med en mulig oprustning af regnskabskravene skal vi henlede opmærksomheden på nogle af de udfordringer, som regnskabsreglerne for erhvervsdrivende fonde har givet anledning til. Det gælder bl.a., at uddelinger skal ske til dagsværdi - herunder at der samtidig skal laves vurderingsberetning. Selve dagsværdisystemet kan være fornuftigt nok, men vi opfordrer til, at lovgiver ved en ændring for ikke-erhvervsdrivende fonde nøje overvejer detaljerne baseret på de mange erfaringer fra de erhvervsdrivende fonde.

Vedrørende revisionspligten er der 82,8 %, som mener, at enten “alle fonde” eller “fonde over en vis størrelse” skal være underlagt samme revisionspligt, som de erhvervsdrivende fonde. Spørgsmålet er rejst som følge af, at advokater og forvaltningsinstitutter i henhold til loven kan foretage revision af de regnskaber, som de udarbejder på vegne af fondene. Dermed har man ikke lovmæssigt en uafhængig revision efter samme retningslinjer som for erhvervsdrivende fonde.

Fælles for eventuelle nye regnskabs- og revisionskrav gælder, at der bør foretages en vurdering af nytten heraf i forhold til de forventede omkostninger. Det vil naturligvis koste at ændre - men omvendt vil der også være fordele ved et øget fokus på såvel regnskab og revision. I den forbindelse kan størrelsesgrænser være relevante, herunder f.eks. også om der blot skal indføres regnskabskrav uden krav om revision (men evt. med krav om review), som det kendes for små selskaber omfattet af årsregnskabsloven. Helt små selskaber er fritaget for revision og review.

God fondsledelse i ikke-erhvervsdrivende fonde

Retningslinjerne om god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde har medvirket til, at der er kommet øget fokus på governance i erhvervsdrivende fonde. Det har naturligvis en pris at opruste denne del, men der synes at være en generel enighed om, at retningslinjerne har ført meget godt med sig.

Vi har i undersøgelsen spurgt, hvorvidt der også skal indføres retningslinjer om god fondsledelse for ikke-erhvervsdrivende fonde - uden at vi via undersøgelsen har indikeret, hvorledes de pågældende retningslinjer skulle se ud:

Det skal understreges, at det næppe vil være passende at kopiere alle anbefalinger fra de erhvervsdrivende fonde ind i retningslinjer for ikke-erhvervsdrivende fonde, men det forekommer rigtigt at lade sig inspirere. Samlet mener over 80 %, at der er behov for regler om god fondsledelse i de ikke-erhvervsdrivende fonde.

Bør det være lettere at opløse ikke-erhvervsdrivende fonde?

I de senere år har flere fonde haft vanskeligt ved at opnå afkast på deres investeringer - hvilket som nævnt ovenfor også har udfordret reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen. Den anden side af dette forhold vedrører imidlertid adgangen til at opløse fondene, evt. ved fusion med andre fonde.

Vi har spurgt om dette i undersøgelsen:

Resultatet taler for sig selv - men når det er sagt, er problemstillingen ikke så enkel. Der er tale om, at man tager livet af fonde, som oprindeligt har været stiftet med et bestemt formål af en stifter, der har haft ønsket om at tilgodese det pågældende formål. En bedre adgang til at opløse fonde skal derfor søge en afvejning af de forskellige forhold, herunder om der kan gives lettere adgang til sammenlægning med lignende fonde, hvis formål ligger op ad formålet i den opløsningstruede fond. En anden vej at gå kan naturligvis være at lade fondene tage forøget risiko med heraf følgende mulighed for bedre afkast, men det er der naturligvis også risici forbundet med. Eller - hvis muligt - at skære endnu mere i fondens omkostninger, f.eks. ved at overveje alternative måder at investere fondens midler på. Mulighederne står desværre ikke i kø for at løse problemet.

Kontakt os

Christian Fredensborg Jakobsen

Partner Financial Services, PwC Denmark

Tlf: 3945 3049

Henrik Steffensen

Global IFRS-partner, PwC Denmark

Tlf: 3945 3214

Følg PwC