ESMA vil have flere regulatoriske krav for ESG ratings for at mindske greenwashing

05/03/21

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har sendt et brev til Europa Kommissionen (EC) for at fremhæve nogle centrale udfordringer omkring mangel på regulatoriske ESG ratings. Dette i kombination med en stigende efterspørgsel på ESG produkter betyder, at der skal flere regulatoriske indgreb til for at sikre kvalitet og pålidelighed samt mindske risikoen for greenwashing og fejlallokering af kapital.

De centrale udfordringer, som ESMA fremhæver, er følgende:
  • Mangel på juridisk bindende ESG ratings
  • Mangel på sammenlignelighed blandt udbydere af ESG ratings
  • Beskyttelse mod interessekonflikter hos udbydere af ESG ratings.

ESMA har i brevet også inkluderet deres bud på tiltag, der kan være med til at forhindre eller formindske disse udfordringer. ESMA foreslår også, at de gerne selv vil have tilsynsansvaret på dette område.

Det første tiltag er at udvikle en juridisk definition på en ESG rating, der fanger det brede spektrum af vurderingsværktøjer tilgængeligt på markedet. Det næste tiltag er at indføre krav på registrering og overvågning af juridiske enheder, som arbejder med udstedelse af ESG ratings, af en offentlig myndighed. Udover de grundlæggende krav mener ESMA, at der også burde være specifikke krav for ESG ratings og klassificeringer. Det sidste, der bliver nævnt, er, at enhver lovgivningsmæssig ramme på dette område bør sikre, at større virksomheder er underlagt en række organisations- og interessekonfliktkrav, der afspejler virksomhedens voksende betydning i bæredygtig finansiering.

Brevet er skrevet med udgangspunkt i EC’s konsultation af Renewed Sustainable Finance Strategy fra juli 2020, hvori der blev beskrevet udfordringer relateret til ESG ratings. EC vil fremlægge deres plan for fremtidige ESG ratings i deres Renewed Sustainable Finance Action Plan, som er planlagt til at udkomme i marts 2021.

Læs mere 

Kontakt os

Følg PwC